Bønnens Apostolat
- en måde at være kristen på
Bønnens Apostolat omfatter katolikker fra hele verden, som stræber efter at give deres liv en apostolisk retning. De forener sig selv og alt hvad de gør, med Kristi messeoffer, for på den måde at samarbejde med Jesus i hans frelsergerning for alle mennesker.
Læs mere om Bønnens Apostolat.
Hent og læs Fra Kirkens Missionsmark som pdf-fil.
Bønnens apostolat 2010
Januar:
At unge mennesker må bruge moderne kommunikationsmidler
til deres personlige vækst, for bedre at kunne tjene samfundet.
At enhver som tror på Kristus må være klar over, at enhed mellem alle kristne er en betingelse for en mere effektiv forkyndelse af evangeliet.
Februar:
At alle studerende og intellektuelle, ved oprigtig søgen efter sandheden må komme til erkendelse af den ene sande Gud.
At Kirken, bevidst om sin missionsopgave, må stræbe efter at følge Kristus trofast og udbrede Hans evangelium til alle folkeslag.
Marts:
At verdensøkonomien må blive styret af retfærdighed og rimelighed og tage hensyn til menneskers virkelige behov, især de fattigstes.
At Kirken i Afrika må være et middel til forsoning og retfærdighed i alle dele af dette kontinent.
April:
At alle troende med respekt, tolerance og dialog må imødegå alle tendenser til fundamentalisme og ekstremisme.
At Kristne, som forfølges for Evangeliets skyld, må holde ud, støttet af Helligånden, og trofast vidne om Guds kærlighed til hele menneskeheden.
Maj:
At den sørgelige og skændige handel med mennesker, som omfatter millioner af kvinder og børn, må holde op.
At præster, diakoner, ordensfolk og lægfolk, som er med i apostolisk arbejde, må kunne tilføre missionsiver i de fællesskaber som er betroet i deres varetægt.
Juni:
At enhver national og international institution må stræbe efter at garantere respekt for menneskelivet fra undfangelsen til den naturlige død.
At Kirkerne i Asien - en lille flok mellem ikke-kristne befolkninger, med glæde må vidne om troskab mod Kristus.
Juli:
At embedsmænd må vælges retfærdigt og ærligt i alle verdens nationer, med respekt for borgernes frie beslutninger.
At kristne overalt, især i de store bycentre, må fremme kultur, retfærdighed, solidaritet og fred.
August:
At de mennesker, som hverken har arbejde eller hjem eller som på anden måde er i alvorlig nød, må modtages med forståelse og få hjælp til at komme over deres vanskeligheder.
At Kirken må åbne døren for dem som tvinges til at emigrere på grund af forskelsbehandling, sult eller krige.
September:
At Guds ord må forny menneskers hjerter i de mindre udviklede dele af verden og opmuntre dem til at kæmpe for en social fremgang.
At vi må kunne gøre ende på de utallige og blodige krige og konflikter ved at åbne hjertet for kærlighed.
Oktober:
At katolske universiteter, i lyset af evangeliet, stadig mere må blive steder hvor man erfarer harmonisk enhed mellem tro og fornuft.
At Verdensmissionsdagen må få os til at forstå, at det er en absolut nødvendig tjeneste at forkynde Kristus for menneskeheden.
November:
At de som er ofre for stoffer eller for anden afhængighed, ved Guds kraft må finde styrke til radikal livsændring, ved støtte fra det kristne samfund.
At Kirkerne i Latinamerika stadig må følge den mission for hele kontinentet, som er foreslået af deres biskopper og gøre den til en del af Guds folks universelle missionsopgave.
December:
At vore egne erfaringer med lidelse må hjælpe os til at forstå
den nød og smerte, som bliver mange enlige, syge, og ældre til del.
At jordens folkeslag må åbne døren for Kristus og for hans budskab om fred, broderlighed og retfærdighed.
Promotor p. August Ziggelaar, s.j.






