Beredskabsplan
På baggrund af de skandaler om seksuelle overgreb, som er sket i dele af Den katolske Kirke igennem de sidste årtier, har kirken i Danmark etableret et beredskab for tilfælde af mistanke eller sager om seksuelle overgreb begået af gejstlige eller andre ansatte inden for kirken. Dette beredskab er ikke en erstatning for politimæssig indgriben og efterforskning, idet sager, der skal anmeldes til politiet, vil blive anmeldt, men beredskabet har til formål at behandle eventuelle henvendelser på en professionel og korrekt måde.
I beredskabsplanen indgår et fagetisk råd, der er nedsat af biskop Czeslaw Kozon. Rådet, som biskoppen vil drøfte enhver henvendelse med, består af en række personer, fortrinsvis ikke-katolikker med relevant ekspertviden.
Beredskabsplanen kan i dens fulde længde downloades HER
Bemærk venligst, at den nuværende beredskabsplan er i færd med at blive optimeret.
I forbindelse med lanceringen af beredskabsplanen har bispedømmet udsendt en folder med information om hvad man skal gøre, hvis man er blevet udsat for krænkelser eller har kendskab til en, der er blevet det.
Download vores folder "Seksuelle overgreb - Hvad gør man ved mistanke omseksuelle overgreb begået af en kirkelig medarbejder ?"







