Den kirkelige Domstol
I ethvert bispedømme findes en domstol bestående af en formand (vicarius iudicialis), der på biskoppens vegne har den ordinære dømmende myndighed, samt en passende antal dommere.
Formanden og dommerne udnævnes på tid (f.eks. 5 år). Domstolen er kompetent i alle kirkelige sager, der ikke af kirkeretten udtrykkeligt er undtaget, eller som biskoppen forbeholder sig selv. Kirkeretten har nøje fastlagt domstolenes forretningsgang. Formanden skal være præst, de øvrige dommere kan være diakoner og lægfolk. Langt de fleste sager er ægteskabssager, hvor et kollegium af tre dommere prøver gyldigheden, henholdsvis ugyldigheden af et ægteskab. Hvis et ægteskab kendes ugyldigt indgået, er parterne frie til at gifte sig igen kirkeligt. Domstolen i bispedømmet København er appeldomstol for domstolen i bispedømmet Stockholm og omvendt. Domstolens sekretariat er på bispekontoret. I spørgsmål om prøvelse af ægteskaber kan man henvende sig til sekretariatet eller til en katolsk præst.
Adresse:
Gl. Kongevej 15 (Vis på kort)
1610 København V.
E-mail: tribunal[a]katolsk.dk
Official:
Gerhard Sanders S.J.
Defensor vinculi:
Michal Bienkowski
Øvrige dommere:
Lars Messerschmidt, Kaare Nielsen, Fabrizio Milazzo, Mikolaj Kecik og Søren Stig Sørensen
Notar:
Luigi Farina

