Et hurtigt blik på diverse nyhedsmedier og reklamefronter gør det klart for enhver, at Danmark, som de fleste andre vestlige lande, er enormt optaget af udvikling. Om det så er økonomisk vækst, måder at bekæmpe alderdommen på – såkaldte anti-age bevægelser – eller kunstig intelligens, som skal gøre os mere effektive på arbejdsmarkedet, er danskerne som besatte efter det, der skal fikse alle deres problemer. Derfor kan man hurtigt falde i den fælde, der hedder: ”Hvad kan Gud gøre for mig? Hvad får jeg ud af at være kristen?” Dette spørgsmål kan ses, som en af de store udfordringer folk har med troen i dag. 

Grundet det store fokus på progression og selvoptimering har mange mennesker i dag valgt at dyrke sport for at leve længere. Det er vigtigt, ja, ligefrem essentielt for mennesker at holde sig aktive. Derfor er denne udvikling også positiv. Selv har religiøsitet vist i flere studier at forlænge menneskets levealder. Man kunne derfor forestille sig, at nogle mennesker vil blive kristne for at opnå denne effekt. De kunne måske tænke: ”Det er vel bare et redskab ligesom den grøntsagssmoothie, som forskerne anbefaler.” Især i USA i ”Mega Churches,” hvor ”the Prosperity Gospel” bliver fremlagt er dette trosforhold skræmmende tydeligt. Her prædikes der nemlig om, at Gud gengælder deres donationer til kirkekassen med tifold. Altså vil Gud gøre dem rige. Det er blot et eksempel på denne tankegang om, at vores forhold til Gud er en slags udveksling eller handelsvare. Noget for noget, kunne man også kalde det.

”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte… og din næste som dig selv” (Mark 12,30-31). Sådan siger Jesus om det største bud i loven. Her er ikke tale om, at du skal elske Gud, hvis Han giver dig noget tilbage. I stedet skal du elske Ham ligeså uforbeholden, som Han elsker dig. Desuden er Gud vores far og vores forhold til Gud er trods alt et kærlighedsbånd. Den samme slags kærlighed – og dog så uendelig meget større – som der er mellem et barn og dens forældre. Så vidt jeg husker, så spørger faren eller moren ikke deres børn om, hvad de skal få ud af deres forhold til hinanden. På samme måde handler det heller ikke om, hvad Gud kan gøre for os. Han har skabt os! Hvad mere kan vi forlange af Ham? Han overøser os med gaver hver eneste dag. Ja, han giver endda sig selv til os. Det er ikke Ham, der skylder os noget. Tværtimod så burde vi give tilbage for alt den kærlighed Han har givet os. Vi burde være som vores forbillede den hellige Maria og sige: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 1,38). Gud giver os alt. Derfor skal vi tænke: ”Hvad kan jeg gøre for Gud?” For netop ved at stille dette spørgsmål kan vi ikke kun bekende ”ske din vilje som i himlen således også på jorden” (Matt 6,10), men rent faktisk også lade den ske. Vi skal tage vores kors op og følge Kristus. Også selvom vores samfund ser undrende på os, når vi vælger at tage i kirke eller bede, selvom vi ikke får nogle penge eller andet materielt ud af det. 

Lad os derfor alle sammen være kristne og ikke blot, fordi vi vil have noget fra Gud, men for at forsøge at give tilbage af den overvældende kærlighed vi har fået. Ikke for vores egen skyld, men af kærlighed til vores himmelske Fader. 

Tilbage til alle læserbreve