Igen er der underskud i regnskaberne for den katolske kirke i Danmark. Det er tydeligvis svært at få enderne til at mødes. Vi har ingen automatisk kirkeskat og er derfor afhængige af frivillige bidrag. Det betyder, at økonomien kun forbedres, hvis flere giver, hvis de samme giver mere, eller hvis der kommer midler fra andre kanaler.

Hermed nogle overvejelser omkring økonomien.

Kan vi gøre den frivillige indbetaling af kirkeskat lettere og mere gennemsigtig? I delstaten Zurich i Schweiz, giver de offentlige myndigheder visse trossamfund, som ikke får direkte tilskud fra staten, mulighed for at få oplysninger om skattebetaling blandt trossamfundets medlemmer. Dermed har trossamfundet oplysninger, som kan gøre, at betalingerne af kirkeskat kan være personlige og afstemt ud fra de faktiske indtægter. Den mulighed burde overvejes, for virkeligheden er, at hvis katolikker i Danmark betalte det, som Kirken anbefaler at de skal gøre, så ville vi ingen økonomiske problemer have. I realiteten har alle katolikker dog mulighed for at afgive sådanne oplysninger om skattebetalinger til Den katolske Kirke, og i praksis ville det nok være svært at få alle med.

En anden mulighed er, at vi øger kirkeskattebetalingen. Som katolikker i Danmark har vi valgt at anbefale den samme betaling til Kirken, som hvis vi var medlemmer af folkekirken. Men vi er ikke folkekirken og vi ved af erfaring, at den frivillige indbetaling er svær at få på plads for de mange. En mulighed ville være at forøge betalingen for dem, som er tilmeldt, med 50%. Det kan gøres over fire år med ca. 10% stigning hvert år. Det er en beslutning, som ikke er nem, men den økonomiske situation er heller ikke nem og begrænser muligheden for, at Den katolske Kirke kan være en levende Kirke, der rækker ud.

Der er også den mulighed, at vi udgiver årlige oversigter til alle medlemmer, så man som katolik kan se, hvad ens penge går til? Ved afslutningen af den synodale proces i Rom i oktober 2024, blev behovet for gennemsigtighed og regelmæssig rapportering nævnt som et krav for alle bispedømmer. En årlig oversigt kunne være sådan en rapportering.

Som Kirke burde vi også kunne fortælle positive historier som del af en større vision for Kirken. Det kan ikke udelukkes, at folk giver, når de forstår formålet. Kirken bør kommunikere mere aktivt om det sociale arbejde, kulturarven, uddannelse og dannelse.

Kan vi gøre noget for at udvikle nye indtægtskilder? Her ligger måske et uudnyttet potentiale. Flere menigheder har kulturhistorisk værdi. Muligheder med guidede rundvisninger, koncerter, foredrag og samarbejde med turistorganisationer.

Endelig kunne Kirken overveje en tydeligere offentlig profil. Kirken vokser i Danmark, men er stadig relativt usynlig. En stærkere profil kan tiltrække både medlemmer og støtter. Kan Kirken være mere synlig i medierne med kort og klar formidling af katolsk tro og praksis?

En gruppe, der netop vokser i denne tid er unge danskere, der søger spiritualitet samt katolske migranter. Begge grupper giver økonomisk potentiale, hvis de integreres godt.

Økonomi i en Kirke er ikke kun teknik – det er også spiritualitet. Kirken får en bedre økonomi, når den styrker fællesskabet og gør troen nærværende. Kan Kirken vise, at det gavner at være del af en kristen praksis og et kristent fællesskab? Kan vi formidle, at økonomisk støtte er med til at bygge Kirke i et sekulariseret land?

Når mennesker oplever mening, giver de.

Tilbage til alle læserbreve