10.01.17 14:07 Alder: 109 days
Kategori: Nyt fra verdenskirken, hovednyhed

Pavens tale til det diplomatiske korps: ”Ja til fred! Nej til terrorismens galskab”


Pave Frans mødtes mandag den 9. januar med ambassadørerne akkrediteret ved Den hellige Stol. Pavens traditionelle nytårshilsen til diplomaterne er én af hans vigtigste taler i løbet af året – hans såkaldte ’State of the Union’-tale om verdenssituationen og forskellige indsatsområder.

Pave Frans’ otte sider lange tale blev holdt i Det klementinske Kapel i Det apostoliske Palads. I sin tale fokuserede han på fred og fredsskabende initiativer. Paven sagde, at mange tager freden for givet i de dele af verden, som for hundrede år siden var midt i en verdenskrig, mens andre dele af verden dagligt fylder os billeder af igangværende konflikter, krig og ødelæggelse, og mennesker på flugt.

Paven begyndte sin tale med at gentage sin overbevisning om, at alle religioner er kaldede til at fremme fred. Han mindede om sit fredsmøde i Assisi i september sidste år, mødet med den jødiske menighed i Roms synagoge og mødet med afrikanske muslimerne i Bakus’ moské.

”Men vi ved at religiøst motiveret vold ikke er fraværende”, sagde pave Frans og opfordrede ”alle religiøse ledere til tydeligt at tage afstand mod drab begået i Guds navn”.

Pave Frans nævnte, at den europæiske histories splittelse mellem kristne har været præget af vold. Han mindede om sit besøg i Lund i november, hvor han opfordrede til katolikkerne og protestanterne til at læge historiens sår og sammen vandre mod kristen enhed.

”Men desværre ser vi også i dag, at religion bruges til at legitimere retten til at bruge vold i stedet for at være en vej til at åbne sig mod hinanden. Jeg taler specifikt om den fundamentalistiske terrorisme”, sagde paven og nævnte en række lande, der sidste år var udsat for terrorangreb. ”Der er tale om en morderisk galskab, som udnytter Guds navn til at sprede død og ødelæggelse”.

Pave Frans opfordrede ikke blot religiøse, men også politiske ledere til at fremme og sikre religionsfrihed og retten til at kunne bekende sin tro offentligt. Rettet mod verdens herskere, sagde pave Frans, at de også har et ansvar for at undgå sociale tilstande, der kan give grobund for fundamentalisme. De bør føre en politik, som fremmer familien, fordi familien er det sted hvor menneskelig modenhed har mulighed for at blive udviklet.

Men det er ikke kun de religiøse og politiske ledere, som har ansvar for freden:

”Fred er en levende dyd, som kræver at hver enkelt af os samarbejder”, sagde paven.

Pave Frans berørte også flygtningespørgsmålet i sin tale, idet han sagde: ”En forsigtig strategi fra myndighedernes side er ikke ensbetydende med at lukke af for migranter, men indebærer at man vurderer i hvilken udstrækning ens eget land, med visdom og langsigtet, kan – uden at skade det fælles bedste for dets medborger – tilbyde indvandrerne et anstændigt liv, navnlig dem med et særligt behov for beskyttelse”.

Paven fordømte i stærke vendinger menneskehandlen i kølvandet på flygtningekrisen; når mennesker på flugt ”udsættes for alvorlige uretfærdigheder og farer i forsøget på at finde en bedre fremtid, og når de udsættes for afpresning og den afskyelige handel – en forfærdelig form for moderne slaveri – som menneskehandel er”.

Ligesom paven fornyeligt understregede det i sit brev til verdens katolske biskopper, sagde han til diplomaterne, at det for ham har høj prioritet at beskytte børn, hvis uskyld ødelægges voksne, som udnytter dem til børnearbejde og prostitution.

Paven advarede også mod ideologier som fredens fjender – ideologier, der udnytter sociale problemer til at fremme foragt og had, og at se sin næste som en fjende, der må bekæmpes. Desværre opstår der fortsat nye ideologier i menneskehedens horisont, maskeret som gode ideologier, men som skaber splittelse og sociale konflikter. Fred opnår man med barmhjertighed og solidaritet”.

Efter at have opremset de forskellige krige og konflikter i verden, påpegede paven, at selv i Europa er der konflikter og spændinger, og han nævnte blandt andet Ukraine og Cypern, hvor fredsprocessen netop er blevet genoptaget.

”Hele Europa gennemgår et afgørende øjeblik i sin historie, som handler om at genopdage sin egen identitet. Dette forudsætter, at man genopdager sin rødder for at kunne forme sin egen fremtid. Konfronteret med splittende kræfter er det derfor vigtigere end nogensinde at man opdaterer ’tanken om Europa’ for at give liv til en ny humanisme, som bygger på evnen til at integrere, føre dialog og udvikling – noget som opbyggede det gamle kontinent”.

Afslutningsvis sagde pave Frans, at fred er en gave, en udfordring og en opgave, og at man ikke kan opnå fred uden at anskue mennesket i dets helhed og at fremme dette perspektiv. Paven sagde, at Den hellige Stol ønsker særligt, i samarbejde med verdens lande, at fremme en menneskelig udvikling, at bringe væbnede konflikter til ophør og at give de lidende befolkninger et fornyet håb.

182 lande har i dag diplomatiske forbindelser til Den hellige Stol; den 9. december 2016 blev den islamiske republik Mauretanien det nyeste land til at etablere diplomatiske relationer med pavestaten, hvilket skete gennem oprettelsen af et apostolisk nuntiatur og en ambassade. Af de 182 lande har de 88 ambassader i Rom. Det gælder også for bl.a. EU og Malteserordenen. Sidste år blev der etableret to nye ambassader i Rom for hhv. Malaysia og Palæstina – sidstnævnte skete efter underskrivelsen af den globale aftale mellem Den hellige Stol og den palæstinensiske selvstyreregering den 26. juni 2015. Den arabiske Liga og FNs Højkommissariat har også ambassader i Rom.  

I løbet af 2016 indgik Den hellige Stol rammeaftaler med tre afrikanske lande: den 20. maj med Den demokratiske Republik Congo; den 6. september med Den centralafrikanske Republik, og den 22. oktober med Benin.

Læs hele pavens tale på engelsk