Pavens globale bønsnetværk (tidligere Bønnens Apostolat)
- en måde at være kristen på
Pavens Globale Bønsnetværk omfatter katolikker fra hele verden, som stræber efter at give deres liv en apostolisk retning. De forener sig selv og alt hvad de gør, med Kristi messeoffer, for på den måde at samarbejde med Jesus i hans frelsergerning for alle mennesker.
Læs mere Pavens Globale Bønsnetværk
Pavens Globale bønsnetværk omfatter katolikker fra hele verden, som stræber efter at give deres liv en apostolisk retning. De forener sig selv og alt hvad de gør, med Kristi messeoffer, for på den måde at samarbejde med Jesus i hans frelsergeming for alle mennesker.
Medlemmer af Pavens Globale Bønsnetværk følger et program som indeholder 5 punkter:
1. Eukaristien som det daglige offer
Kirken henter kraft i messen. Medlemmerne af Pavens Globale Bønsnetværk opfordres derfor til at deltage i messen dagligt. Når dette ikke er muligt, ofrer de deres bønner, arbejde, glæder og sorger i forening med det hellige messeoffer. Dette kaldes det daglige offer.
Det daglige offer er ikke kun en bøn som hurtigt skal læses, men en kontinuerlig bøn som skal føre til en omvendelse af alle ens tanker, gerninger og lidelser og forenes med Jesu Hjertes stadige bøn for hvert menneskes frelse.
2. Andagten til Jesu Hjerte
Guds kærlighed som åbenbares i Jesu gennemborede hjerte inspirerer medlemmer af Pavens Globale Bønsnetværk til at leve et apostolisk liv. Jesu Hjerte er et symbol på Guds grænseløse kærlighed til hele menneskeheden. Denne kærlighed vil medlemmerne besvare ved at hengive sig til Jesus og forny deres indvielse til Jesu Hjerte i det daglige offer. De vil på deres måde bidrage til at sprede Kristi kærlighed i verden.
3. Andagten til Maria
Katolsk åndeligt liv omfatter også andagt til Guds Moder da hun aktivt deltager i vor frelse og helliggørelse. I vort daglige offer beder vi med Maria, Herrens og Kirkens Moder, hvilket minder os om, dagligt at søge at efterligne hendes ånd og dyder. Vi opfordres også til dagligt at bede mindst et led af rosenkransen.
4. Hengivenhed for Kirken
Kirken er Kristi legeme, gennem hvilken Kristus frelser os. Så vidt vi har mulighed for det, tilbyder vi Kirken vore tjenester til apostolisk virksomhed. Eftersom vi indser bønnens betydning som grundlag for al kristen aktivitet bærer vi vort daglige offer frem for Pavens intentioner. Dermed hjælper vi Kirken til at formidle Kristi frelse og helliggørende kraft i verden.
5. En bønnens ånd
Frelse kan kun opnås gennem Guds nåde. Da alle kristne er kaldede til at deltage i frelsesværket er vi også kaldede til at bede om denne nåde. Bønnens apostle skal give sig tid til forskellige former for bøn og ikke mindst til meditativ læsning i bibelen.
Hvorfor frembærer vi det daglige offer?
Det daglige offer er ikke kun en bøn. Det er en kærlighedsfuld helliggørelse af livet som deles op i dets daglige bestanddele. Offeret omfatter de daglige rutiner som arbejde, fritid, bønner og bekymringer og forenes med Kristi offer for at blive båret frem for Faderen. Ingen vil frembære en ond gerning for Gud, derfor lægger vi os på sinde at gøre et godt dagværk. Dette har en helliggørende virkning. Men gennem derudover at ofre alt til Jesu hellige Hjertes intentioner, Faderens ære og alle menneskers frelse, får dagen en apostolisk retning. Dette daglige offer omfatter, ligesom messen, hele verden. Samtidig som man udfører et intellektuelt eller kropsligt arbejde, giver kærligheden i hjertet den daglige gerning yderligere værdi.
De månedlige intentioner
Paven opfordrer os til hver måned at ofre vore bønner, arbejde, glæder og lidelser for forskellige intentioner. Disse intentioner, som paven personligt vælger, udtrykker nogle af Kirkens behov. Som Kristi stedfortræder på jorden ønsker Paven, at vi opmærksomt frembærer vore bønner og ofre for disse intentioner.
Når man frembærer det daglige offer for disse intentioner er man forenet med over 50 millioner mennesker i hele verden som beder for samme intentioner. Dette er en uselvisk bøn velbehagelig for Jesus, som tænker på Kirkens behov overalt i verden.
Hvordan kommer man med i Pavens Globale Bønsnetværk?
Det eneste som er nødvendigt for at være med i Pavens Globale Bønsnetværk er sammenfattet i 5-punkts-programmet, som er anført på anden side.
Pave Paul VI sagde følgende om Pavens Globale Bønsnetværk: "Der findes næppe en mægtigere og mere lettilgængelig måde at lære og opmuntre de troende til at tænke i overensstemmelse med Kirken, hellige sig stadig bøn og hengive sig til apostolatet."
"Igennem 150 år har Pavens Globale Bønsnetværk skabt et dybt bønsfællesskab mellem millioner af troende. Vi kan ikke håbe på noget mindre for fremtiden. Foreningen må fortsætte at opmuntre så mange som muligt til at bede sammen med Faderen i Jesu navn og med den Hellige Ands nåde ifølge Kirkens intentioner."
En verdensomspændende bevægelse
Den hellige Augustin skrev for 1600 år siden, at den, der synger, beder dobbelt. At bede alene er godt, men at bede sammen med 50 millioner andre, er bedre! Dette sidste står på hjemmesiden for Bønnens Apostolat, som senere i år fylder 175 år.
Denne bønsbevægelse, som er udbredt i mange lande og har et stort antal medlemmer, er ikke så kendt herhjemme, som den kunne være. Foruden de, der direkte er engageret i bevægelsen, er der nok mange, der har set dens nyhedsbrev Fra Kirkens missionsmark på hylden i våbenhuset eller andre steder. Men hvad er Bønnens Apostolat?
Knyttet til missionsarbejdet
Først kan det være nyttigt at se på, hvad et apostolat er. Man kan sige, at det er en samlende betegnelse for alt, hvad Kirken virker for at udbrede Kristi rige på jorden og for at give alle mennesker del i frelsen. Kirken udøver dette apostolat gennem alle sine lemmer, omend på forskellig måde, ”med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed” (Ef 4,16). Men det er ikke kun apostle (gejstligheden), der kan udøve et apostolat; også lægfolket har, takket være dåb og firmelse, fået ret og pligt til apostolat (jfr. 1 Pet 2,4-10).
Bønnens Apostolat stammer som bevægelse fra Frankrig, hvor der i 1800-tallet var en stor begejstring for missionsarbejde. I jesuitternes studiehus i Vals-près-le-Puy i det sydlige Frankrig gav en prædiken den 3. december 1844 af p. Gautrelet SJ anledning til, at der blandt de studerende blev dannet en bønsforening med det formål ved bøn at styrke den enkelte kristnes livsførelse og Guds Riges vækst på jorden. Medlemmerne forpligtede sig bl.a. til at bede i pavens intention, for Kirken og for alle nødlidende mennesker, og man havde især fokus på Jesu Hjerte-andagten og tilbedelsen af Alterets Sakramente. Sådan kunne de studerende allerede i deres studietid ved at opofre deres arbejde og bønner gøre noget for missionen. Bevægelsen bredte sig hurtigt og allerede i 1849 blev den godkendt af pave Pius IX. Herefter blev Bønnens Apostolat til en verdensomspændende bevægelse, som i 1884 havde 13 millioner medlemmer. I 1960 var der 40 millioner og i vore dage mindst 50 millioner. Bønsbevægelsen udgav fra 1861 et voksende antal tidsskrifter på mange sprog. De fleste af dem havde omtrent samme titel, nemlig Jesu Hjerte Budbringer.
Mange kender sikkert de månedlige bønsintentioner, som bl.a. bringes i Katolsk Orientering. P. Gautrelets efterfølger i 1856 som leder af Bønnens Apostolat, p. Ramière SJ, indførte de månedlige bønsintentioner for verden og missionen. Siden 1891 er det paven selv, der formulerer dem under hensyntagen til de aktuelle behov.
Bevægelsen i Danmark
I 1916 kom bevægelsen til Danmark, idet sognepræsten i Århus, p. Ignatius Schmid SJ, hjulpet af Sankt Joseph Søstrene, begyndte at udgive tidsskriftet Budbringeren (senere Jesu Hjerte Budbringer) til medlemmerne af Bønnens Apostolat og de eukaristiske foreninger. Der var også et særligt tillæg, Børnenes Budbringer. Tidsskriftet udkom indtil 1968, hvor det blev afløst af Magasin, som fortsat blev udgivet af jesuitterne i Danmark, men som efterhånden fik et lidt anderledes indhold. I lang tid var det p. Christian Lønskov SJ, som stilfærdigt arbejdede for sagen. Fra 1977 blev der udsendt et målrettet, men beskedent blad for Bønnens Apostolat, nemlig Fra Kirkens Missionsmark. Heri blev der bl.a. bragt rapporter fra missionen for at forøge de danske katolikkers kendskab til de forhold, den virker under. Drivkraften var i mange år p. Paul Keller SJ (1909-2001) i samarbejde med p. A. Ziggelaar SJ, som efterfulgte ham. Længe har man fra Danmark kunnet støttet missionsprojekter i Indien og Kenya. En kreds af personer har i mange år givet økonomisk støtte til dette arbejde, sådan at der normalt kan sendes ca. 100.000 kr. om året til projekterne. Også nogle lægfolk har været involveret i aktiviteterne. Den nuværende animator – som den nationale koordinator kaldes - er p. Herbert Krawczyk SJ.
Man kan finde flere informationer, især om bevægelsens spirituelle indhold og praksis, på dens hjemmeside www.boennensapostolat.dk .
Tekst: Helge Clausen
Promoter: P. Herbert Krawczyk SJ