Kærlighedens Missionærer

Moder Teresa (født Agnes Gonxha Bojaxhiu 26. august 1910 i Skopje, død 5. september 1997 i Kolkata) var en verdenskendt katolsk nonne, især kendt for sit arbejde blandt fattige i Kolkata (tidligere Calcutta) i Indien, hvor hun ligger begravet.

Moder Teresa var født i Skopje i Makedonien af albanske forældre og blev uddannet som lærer. Hun rejste ca. 1929 til Dublin, hvor hun i en årrække var tilknyttet klostret hos Loreto-ordenen. Senere blev hun sendt til Indien, hvor hun først arbejdede i Darjeeling og siden i Kolkata. Hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, som gennemførte projekter over hele verden, også bag Jerntæppet i Sovjetunionen og i lande som Haiti, hvor diktatur normalt forhindrede vestligt eller udenlandsk hjælpearbejde.

Hun modtog Nobels fredspris i 1979. I 2003 saligkåredes hun af pave Johannes Paul II. 4. september 2016 blev hun helgenkåret af Pave Frans

Kilde: Wikipedia

Kærlighedens Missionærer
Sigurdsgade 29, 1. sal
2200 København N, 
Tlf. 5010 8645.

E- Mail: mc.copenhagen.bhgmail.com