Kommende udgivelser

Oversættelsen af Guds Folk på vandring, det 4. bind i den svenske serie, er ved at være afsluttet, og bogen er på vej. Titlen hentyder til Bibelen, som fortæller historien om vor frelse. Men den fortæller egentlig ikke om andet end vandringer. Patriarkerne vandrer, Moses vandrer med folket gennem ørkenen, profeterne vandrer, Jesus vandrer, apostlene vandrer, for når Gud nærmer sig menneskene, sætter han dem i bevægelse. Han sender dem på vandring. Også os i dag.

Materialet kommer ind på de vigtigste bibelske personer, tager altid udgangspunkt i børnenes egne erfaringer og liv og forkynder dermed ind i deres hverdag. Sproget er uhøjtideligt og tæt på børnenes eget sprog. Derudover at formidlingen meget varieret og frisk. Så gå ikke glip af dette gode tilbud. Du kan bestille barnets bog samt en lærervejledning.

 

Guds folk på vandring: Aldersgruppe: anden undervisningssæson efter 1. kommunion (cirka 11 år), 100 sider, Pris: kr. 125, Bestillingsnr:14036

Lærervejledning: 90 sider Pris: kr. 125, Bestillingsnr:14037

Husk også at bestille varer - bøger. lys, rosenkranse, ikoner, røgelse m.m. hos Pastoral-Centret på tlf. 3355 6050.

Snart begynder fastetiden. Derfor anbefaler vi dig en perle fra vores butik: Georg Steins udlægninger af Påskenattens læsninger

 

Det sidste Gå-hjem-møde blev holdt den 10.marts

Pastoral-Centret stopper nu aftenmøderne for kateketer, da tilslutningen ikke har været helt stor nok. Tak til oplægsholdere og til deltagere for de gode møder, det blev til!

Er du en af dem, der måske havde interesse i møderne, men bare ikke lige nåede at være med, så er vi meget interesserede i at høre fra dig. Dit synspunkt kan hjælpe os til at blive endnu bedre.

 

Kom du ikke til gå-hjem-møderne på grund af

¨  Tidspunktet passede dårligt

¨  Emnerne interesserede mig ikke

¨  Oplægsholderne interesserede mig ikke

¨  Glemte det

¨  Andre grunde? (Hvilke? ________)

 

Var du til nogle af møderne og har kommentarer eller kritik?

 

 

Skriv til Marcelino Gauguin, leder af Pastoral-Centret på mg@katolsk.dk. Det gælder selvfølgelig også, hvis du har andre ønsker eller idéer til, hvad Pastoral-Centret kunne hjælpe dig med.

 

Pastoral-Centrets primære opgave er at støtte og rådgive kateketer og lærere i katolsk trosundervisning. Det sker blandt andet gennem udarbejdelsen af undervisningsmaterialer og personlig rådgivning.

 

V som værktøj til undervisning

Fodvaskningen

Vi kender fodvaskningen fra skærtorsdagsliturgien. Prøv at lave en fodvaskning med de unge, der kommer til undervisning. Det er en god måde at forstå på, at Jesus vælger at tjene, og at vi er kaldet til det samme.

Materiale: 3-4 baljer med vand alt efter antal af børn/unge samt samme antal håndklæder.

Sådan gør du: De unge ved godt, hvem der er de seje i deres gruppe, hvem der er stærk eller cool. Det er dem, der viser sig selv frem, lidt i stil med: Her kommer jeg. Jeg vil være i centrum. Vær opmærksom på, at piger ofte konkurrerer gennem tøj og faglig dygtighed, mens drenge afprøver fysisk styrke. Hvordan oplever de unge det? Hvorfor er nogen sej, cool, stærk? Hvordan er det at være sej? Er det sjovt, eller er det en gang imellem lidt anstrengende altid at skulle være på toppen? Prøv at tale om, hvad det virkelig betyder at være stærk. For egentlig er jo den virkelig stærke, som tør være svag. Tør vi?

Forløb: Spørg de unge: Hvem er den stærkeste/sejeste i jeres gruppe her? Hvem bestemmer mest?

Der vil være nogle højtråbende, der vil tilbyde sig. Vælg dem, med høj status i flokken, og tag dem med uden for døren. Fortæl dem, at de nu får en svær opgave, en opgave, der kræver mod, fordi de skal gøre noget, som de ellers ikke ville gøre. Men da de nu er blandt de sejeste og stærkeste, så vil de nok kunne klare denne opgave. Brug tid på at få dem med på opgaven, f.eks. ved at gejle dem lidt op. Så forklar dem, at de om lidt skal gå ind i lokalet og tage sko og strømper af de andre unge for at vaske deres fødder. Hver af de seje får en balje med vand og et håndklæde. Hvis de protesterer, så konstater bare, at du troede, de var seje og turde gøre alt. Den hopper de hurtigt med på.

Forklar også, at de andre nok vil synes, det er noget mærkeligt, de har gang i. Muligvis vil de ikke have sko og strømper af. De skal stille og roligt overtale dem. Hvis nogen nægter at tage skoene af, skal de bare springe over og respektere vedkommendes valg.

De, der skal have vasket tæer, kan protestere, fordi de synes det er pinligt. Måske har de ikke fået vasket tæer, eller der sidder noget mellem tæerne; men det er også lækkert at få nulret tæer. Vær opmærksom på, at det ikke ender i vandpjaskeri. Grib ind, før det sker.

Når alle har fået vasket tæer, fortæller du:

Dengang Jesus levede, var det at vaske tæer, kvinde- og slavearbejde. Fødderne var ofte trætte og støvede efter en hel dags vandring i sandaler. For os kan det både være flovt, men også dejligt, at få vasket tæer. Jesus gjorde det også ved sine disciple, selv om han var kongen. Han påtog sig et slavearbejde. Han viste dermed, at den, der tør være "lille", den, der tjener andre, er stor og sej indeni. Jesus har her vist os, hvordan vi kan være noget for andre.  Det er omsorg, et billede på kærlighed og omtanke, man føler for andre.

 

E som etik

Lav en liste over ting, som I i jeres gruppe vil gøre for hinanden (eller evt. for et familiemedlem)  uden at få belønning. Aftal, hvornår I skal være færdige med listen, og snak så om, hvordan det var at tjene hinanden.

Eksempler: Hjælpe med at rydde op, at lave saftevand, at lægge papirer frem og tuscher, at hjælpe en kammerat, der har brug for hjælp, at hente hinanden før undervisningen, at lege med hinanden i pausen, prøve at sige noget pænt til hinanden ...

R som råd til undervisning

Bag varme korsboller

Det er en engelsk tradition at bage varme korsboller langfredag; men denne tradition har nu strakt sig til hele fasten. Varme korsboller bages med rosiner eller tørret frugt for at give bollerne lidt smag, for der er intet sødt fyld i dem, da fasten jo er en bodens tid.

Dog dekoreres bollerne med et kors i hvid glasur, der skal minde os om, at påsken nærmer sig.

I middelalderen troede mange, at bollerne havde særlige, mirakuløse kræfter. Derfor hængte folk dem op i deres køkkenlofter for at beskytte deres hjem mod det onde. Derudover troede man også, at korsbollerne, der blev bagt langfredag, aldrig ville blive mugne.

Formodentlig blev varme korsboller bagt første gang i 1361, hvor Pater Thomas Rockliffe gav de små korsboller til de fattige i Sankt Albans menighed.

Dette har du brug for: 2,5 dl mælk, en kvart pakke gær, 500 til 550 gram hvedemel, 1 æg, 25 gram sukker, 25 gram farin, 1 knivspids salt, 100 g smeltet smør, 1 dl orangemarmelade, 2 tsk kanel, 1 tsk. nelliker, 1 tsk. revet muskatnød, 50 g rosiner.

Sådan gør du:
Opløs gæren i den lune mælk. Rør sukker, salt, krydderier, mel, rosiner og marmelade i, og tilsæt det smeltede smør. Ælt igennem, ind til dejen er jævn. Den vil være en anelse klistret. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i. seks til otte timer. Alternativt kan den hæve i 12 timer i køleskabet. Lad den bare stå natten over i køleskabet.
Form nu ca. 12 boller. Gem rosinerne inde i bollerne. Lad bollerne efterhæve, mens ovnen varmer op til 200 grader. Inden bollerne puttes i ovnen, skal du med en skarp kniv skære kors i toppen af hver bolle. Bag dem ved 200 grader i 10 til 15 minutter. De skal være dybt gyldne, når de er bagte.

OBS!

Varianter af korsboller eller påskeboller, som de også bliver kaldt, findes der mange af; men fælles for dem alle er, at der altid er enten rosiner eller korender i dem. Bollernes kors laves enten med glasur af vand og flormelis eller ved at skære et kors ned i dem. Uden glasur er de fryseegnede.

 

B som Bibelen

Hvorfor nævner alle evangelisterne den tomme grav? Den tomme grav kan forklares på forskellige måder. Nogen kunne have flyttet Jesu legeme. Måske var liget blevet stjålet. Jesu modstandere mente endda, at disciplene selv havde fjernet liget fra graven. Ikke engang kvindernes fortælling vakte troen hos de andre disciple. Hvem kan fortænke dem det? Det var nemmere at tro på korsfæstelsen end på opstandelsen. Ingen havde oplevet en opstandelse før.

Den tomme grav var og er intet bevis for Jesu opstandelse. Men den kan være med til, at vi i dag - ligesom kvinderne og disciplene dengang - bliver åbne og modtagelige for påskebudskabet.

 

Den tomme grav er slet og ret en kendsgerning, at Jesus var blevet begravet, at han virkelig var død. Graven er et tegn på døden, at livet virkelig er slut. At blive begravet er afslutningen på menneskelivet, og Jesus er i sin menneskevordelse gået til det yderste. Han har delt menneskets skæbne med os, nemlig at dø og blive begravet.

Gud er de levendes Gud, og kun Han kunne befri Jesus fra graven. Gud - det er budskabet - ville ikke virkelig være Gud, hvis han ikke kunne sejre over døden.

Men når den korsfæstede Jesus har ligget i graven, og graven er tom, så er det også et tegn på, at Jesus lever. En uberørt grav ville have været et bevis mod opstandelsen. Liget gjorde forkyndelsen af påskebudskabet umuligt i Jerusalem.

 

Kære alle sammen.

Så er der atter tid til inspiration fra Pastoral-Centret. Vi er midt i fastetiden, og årets største fest står umiddelbart foran døren. Påsken. Naturen eksploderer i et væld af farver, og varme solfingre masserer os, når vi er udenfor. Alt synger om liv og vækst. Nyd forårets varme og kulører og især samværet med børnene og de unge, for undervisningssæsonen er ved at være afsluttet.

Vi giver dig en tanke af Augustinus med på vejen:

"Det er ikke noget særligt at tro, at Jesus døde. Det tror både hedningerne, jøderne og synderne. Det tror alle. Den kristne tro er - Kristi opstandelse. Det er afgørende, at vi tror på hans opstandelse."

Augustinus (354-430)

Hav en velsignet Påske!

Marcelino, Eva, Joke og Eva Maria