Kære alle.

Moder Teresa fra Calcutta har præget et ord, som er værd at tænke over i denne fastetid. ”Over al lidelse, de andres og vor egen, og over al nød i vor verden må vi aldrig glemme glæden over opstandelsen.”

Vi er nu midt i fastetiden, en forberedelsestid til påsken, og det vil vi i dette nyhedsbrev sætte fokus på. 

Forhåbentlig får I nye ideer, inspiration og opmuntring til jeres krævende og vidunderlige tjeneste – at give det glade budskab videre til børn og unge. 

Husk, at I altid kan trække på os, hvis I har behov for støtte og opmuntring. 

  

Marcelino, Eva, Joke og Eva Maria

 

B som Bibelen

Visdommens Bog

Visdommens Bog er den ”yngste” bog i Det gamle Testamente (80-39 f. Kr.), og den blev til i det egyptiske Alexandria. Forfatteren advarer jøder, som lever i landflygtighed, mod at tilpasse sig de fremmede landets liv og love for at få del i rigdommen. Det er bedre, at leve med ubehageligheder end at være utro mod Israels tro og Gud.  

R som råd til undervisning

  

Et kors lavet af sten

Medbring:

  • Evt. sten til deltagerne (hvis ikke de selv medbringer dem, eller I samler dem i naturen
  • Stille musik

Meditation

  • Placer deltagerne i en rundkreds om en fælles midte. 
  • Spil afdæmpet musik.
  • Alle har deres sten i hånden, som de betragter, mens du leder dem gennem meditationen: 
  • Hvilke sten/udfordringer har du mødt på din vej? (stilhed) Hvem har lagt sten i vejen for dig? (stilhed) Hvor skete det? Hvordan skete det? (stilhed) Hvilke sten har du lagt på andres vej? (stilhed) Hvem har været lige så urokkelig som en sten over for dig? (stilhed) Hvordan havde du det med det? (stilhed) Hvornår har du oplevet, at en sten er faldet fra dit hjerte? (stilhed) Hvad var de største sten/udfordringer i dit liv? (stilhed) Hvad var den største anstødssten i mit liv? (stilhed) 
  • Inviter nu deltagerne til at tænke lidt i ro og komme i samtale med Jesus. 
  • Alle lægger deres sten i midten, så de samlet udgør et kors.
  • Stilhed.
  • Bed sammen om, at Jesus må tage alt ind i sit kors. Intet er tabt. Han er altid ved vor side. Det må og kan vi stole på. 
  • Sang: Lovsang nr. 602: Dit ord er lys for min fod eller Jesus, Guds søn. (nr. 607).

 

E som etik

 

Lav et bonuskort til en, der trænger til hjælp

Medbring

  • Stærkt papir
  • Tuscher
  • Lineal

Samtale:

  • Hvornår har nogen sidst gjort noget for dig?
  • Hvordan føltes det? 
  • Hvad gjorde vedkommende for dig?
  • Bad du vedkommende om tjenesten, eller fik du den bare foræret?
  • Hvilket menneske, tror du, har brug for din støtte og hjælp?

Bibeltekst: Matt 25,40

Aktivitet

Lav et klippekort af papir. Dekorer det fint ovenpå med et hjerte, en blomst eller et smukt billede. Lad deltagerne skrive navnet på den person, som de vil forære det til, på papiret. Skriv nedenunder ting, som de vil gøre for denne person. Her er nogle forslag:

  • servere morgenmad på sengen
  • lade X bestemme hele dagen, hvad der skal ske
  • vaske op x antal gange
  • tage sig af indkøb
  • feje indgangen/trappen
  • pudse sko/cykel
  • forberede en udflugt til (?)
  • bage en kage
  • lade X sove længe 
  • hjælpe lillebror/søster med lektierne
  • lege med X
  • låne ud
  • rydde op
  • besøge
  • hjælpe i huset/haven
  • plukke en buket blomster i naturen
  • lave noget sammen: svømme/rulleskøjter/spille fodbold
  • lektiehjælp 
  • luge ukrudt
  • dække bord
  • bage pizza

 …

Når deltagerne har valgt deres ”gaver”, skal de dekorere klippekortet og give det til den person, der skal have gavn af det, enten et familiemedlem eller venner eller måske en fra forældrenes omgangskreds, som har brug for hjælp.

Det er en god ide efterfølgende at tale med de unge om, hvordan det var at gøre noget for andre? Hvordan reagerede modtagerne? Var det sjovt at hjælpe eller ej? Hvad fik de selv ud af det? Hvordan kunne de motivere sig selv? 

V som værktøj til undervisning

 

Gældsbreve

Medbring

  • Bibler/ny testamente
  • Et kors 
  • Papir
  • Skriveredskaber
  • Tape

Sådan gør du: 

Bibeltekst: Læs sammen Kol 2,14.

Samtale:

  • Hvad siger Paulus? 
  • Hvad mener han egentlig? 
  • Har du nogensinde oplevet, at du har gjort noget forkert, som var svært at gøre godt igen? 
  • Er der noget, du er ked af? (Diskretion: de unge behøver ikke at svare på det, men må gerne tænke over det!)
  • Del papir og skriveredskaber ud. Alle kan skrive ned, hvordan/hvorfor de føler sig skyldige, og hvad der belaster dem.
  • Lad dem folde deres papirer sammen og lukke dem til med tape. Ved denne øvelse er diskretion vigtig.
  • Lim deres gældsbreve fast til en sten og læg dem under korset.  (Alternativt kan de limes på korset!) 
  • I Påskenatten kan disse ”gældsbreve” brændes i Påskeilden som symbol på, at skylden er taget bort fra os. Jesus giver os nyt liv. 

Bøger til fasten og påsketiden.

Har du brug for en korsvej til at bede den sammen med de unge? Vil du holde et jødisk påskemåltid? Eller fordybe dig i Påskenattens læsninger? Besøg vores nye hjemmeside, bestil varer for 500,-. Så bliver leveringen gratis.  

Fri ekspedition

Har du allerede besøgt vores nye onlinebutik? Bestil varer hos os på www.pastoral.dk. Fremover vil alle vores kunder, som bestiller varer over 500,- via vores hjemmeside få fri ekspedition. Samtidig vil vi kun på hjemmesiden køre særlig tilbud. Vær derfor opmærksom på rabatter og prisændringer ved køb på www.pastoral.dk.  

Snarest vil du også kunne betale med Dankort. Vi arbejder på højtryk for at gøre livet nemt for dig! Vi håber, du bliver lige så glad for de nye muligheder som vi allerede er det.

Første kommunionskort

Giv de unge i din menighed et ufroglemmeligt minde om deres store dag. Snart kan du bestille vort nye forstekommunionskort på www.pastoral.dk.