30. november 2025: Første søndag i advent og i det nye kirkeår

I dag fejrer vi den første søndag i advent og indleder dermed et nyt liturgisk år.

Advent er en liturgisk periode, der markerer begyndelsen på det kirkelige år i de vestlige kirker, inkl. Den romersk-katolske Kirke. Advent strækker sig over fire søndage og begynder med den søndag, der ligger tættest på d. 30. november, festdagen for Sankt Andreas (som bortfalder, hvis datoen – som i år – falder på en søndag). Advent kan variere i længde fra 21 til 28 dage, afhængigt af hvornår den første søndag falder.

Ordet advent kommer af latin Adventus Domini (“Herrens komme”) og rummer en dobbelt betydning. For det første er det en tid til forberedelse af fejringen af Jesu fødsel ved jul, hvor vi mindes Gud, som kommer til os i menneskeskikkelse. For det andet er det en tid, hvor de troende opfordres til at se frem mod Kristi genkomst ved tidernes ende. Denne dobbelte fokus skaber en atmosfære af forventning og glæde, hvor sind og hjerter forberedes på at modtage både det historiske og det fremtidige komme af Kristus.

Billede: Shutterstock