12.02.17 09:16 Alder: 130 days
Kategori: Biskoppens prædikener

Herrens visdom er stor


"Visdom er én af Helligåndens gaver, som vi siger ja til at modtage i firmelsen. Ved at vælge Gud, har vi valgt vist, ikke sådan, at vi altid med det samme ser alt, men vi vare sikre på, at vi har valgt rigtigt, valgt livet frem for døden og dens kultur".

----

Biskoppens prædiken i Sct. Eriks domkirke, Stockholm, 6. alm. søndag 12. februar 2017

Læsninger: Sir 15,15-20     1 Kor 2,6-10 Matt 5,17-37

Kære brødre og søstre,

At tro på Gud og indrette sit liv efter ham forekommer mange vanskeligt og udfordrende. Er man kommet ind i troens univers og i et tæt forhold til ham, er der mange ting, som forekommer logisk og selvfølgeligt.

Første læsning og evangeliet illustrerer disse to tilgange og oplevelser. I læsningen fra Siraks bog har vi oplevelsen af, at det hele er gjort meget let. Forskellen mellem rigtigt og forkert er indlysende, så valget kan ikke være svært, og ingen har pålagt os at synde.

I evangeliet virker det hele lidt mere broget ud. Jesus synes at gøre det enkle kompliceret ved at opremse en masse detailspørgsmål, som vi skal forholde os rigtigt til. Nu har vi lige overholdt hovedlinjerne ved ikke at begå drab og ægteskabsbrud, og så får vi en masse eksempler på, hvordan vi alligevel kan overtræde de pågældende Gud.

Er I forvirrede? Det behøver I ikke at være. Der er en god sammenhæng mellem de to tekster, Jesus Sirak og Mattæus, og Jesus uddybende forklaring af budene giver også god mening.

Vort liv som mennesker i almindelighed og som kristne i særdeleshed foregår i mange forskellige sammenhænge, og vi holder os ikke isoleret i én af dem. Som kristne har vi et liv med Gud i tro og bøn, et liv i Kirken med deltagelse i dens liturgi og fællesskab og et liv, vi forsøger at forme i overensstemmelse med vor tro ved at sætte Gud først og tjene vor næste. Samtidig er vi også borgere i et samfund og under påvirkning fra mange sider, hvor man søger at præge os med bestemte meninger, tilbyde os materielle goder lige fra simple bekvemmeligheder til luksus. Mange ting stimulerer også vort begær og vor egoisme og udsætter os hele tiden for valg, eller burde i hvert fald gøre det.

For mange mennesker er det nemt at vælge Gud og hans univers fra og leve, som om han slet ikke eksisterede, ja, for mange er der slet ikke tale om at vælge Gud fra, fordi man ikke kender ham. Som kristne kan vi ikke vælge verden og vort samfund fra. Vi kan ikke isolere os i et miljø, som kun er præget af vor tro. Sådanne miljøer findes ikke længere; men selv om de gjorde, så ville vi også som kristne have en forpligtelse til at gå uden for vor egen kreds for at vidne om Gud og forkynde ham for andre. Pave Frans gør hele tiden opmærksom på dette, at gå ud i periferien, ikke blot til de fattige, men også til dem, for hvem Gud er fremmed.

Selv om vi som kristne i vidt omfang ved, hvad der er rigtigt og forkert, skal vi ikke høre Jesus Sirak for at blive bekræftet i, at det er let at være kristen. Det vil altid være en udfordring; men vi ved også, at vi får Guds nåde til at leve vort liv som kristne, og troen, håbet og kærligheden er tre vigtige dyder, vi har fået som gave, og som hjælper os i mange situationer. Det gør også, at vi finder vort liv som kristne meningsfyldt og indholdsrigt, svaret på mange spørgsmål og noget, som vi ikke kan og vil undvære, og som vi også bliver så sikre i, at vi tør give det videre til andre.

Vi har altså lov til at glæde os over, at vi har fundet fred i vor tro et i den et sted at høre hjemme. Men vi skal også lære noget andet af søndagens læsninger, nemlig at ikke bare at vælge Gud, men gøre det så helhjertet som muligt. Hos Jesus Sirak bliver valgene gjort lette ved, at de står mellem ild og vand, livet og døden. Der er altså tale om et stærkt enten eller, når det drejer sig om at vælge Gud til eller fra.

Gud håber naturligvis, at vi træffer et grundlæggende valg for at tro på ham og virkeligt gøre ham til vort livs grundlag og mål. Dette skal være en principbeslutning, men som alle principbeslutninger er denne også én, som skal implementeres og komme til udtryk i mange forskellige situationer. Det er det Jesus vil fortælle os i evangeliet. Når det drejer sig om at overholde buddet om ikke at dræbe, så er det ikke nok at sige, at det har man aldrig gjort. Man kan på mange andre måder såre og skade mennesker uden, at de dør af det, men alligevel risikere at få deres liv ødelagt eller kompliceret. Jesu opfordring om at forlige sig med sin bror, før man bringer Gud sin gave, er en meget klar illustration af, hvor vigtigt det er, at der er sammenhæng mellem vor bekendelse og gudsdyrkelse, vor liturgi og vort bønsliv og vor måde at optræde på over for vor næste. Vor tro på Gud og vor tilbedelse af ham skal også altid stråle frem i vort forhold til vor næste, så vi både hjælper, hvor der er behov, og ikke holder nogen uden for vort fællesskab. Det samme gælder overholdelsen af det sjette bud. Vi skal takke Gud, hvis vi undgår de store forsyndelser, men med tanker og blikke, kan vi gøre os til slaver af vort begær, måske uden at nogen bemærker det, men nok til, at vi nedprioriterer vigtige ting og gør os sårbare for angreb, som kan berøre vor ære og gode navn.

Jesu ord om at rive sit øje ud eller hugge sin hånd af er stærke. Selv om de ikke skal tages bogstaveligt, skal de lære os at undgå miljøer og ting, nogle gange også legitime, hvis de kan betyde en fare for, at vi handler forkert. Endnu et eksempel på, at vi skal betragte vor tro som et stort gode og ikke lade os nøje med middelmådighed.

Det er eet af tilværelsens grundvilkår, at middelmådighed ikke holder verden i balance. Overalt, hvor det gode ikke leves fuldt ud, og hvor man indgår kompromisser, er der en fare for, at det gode blive tromlet ned og besejret af det mindre fuldkomne.

Når Jesus siger, at vor tale skal være ja, ja og nej, nej, så betyder det ikke, at alt er sort eller hvidt. Der er mange situationer, som ikke er klare, selv om det ikke drejer sig om en kamp mellem godt og ondt. Mange ufuldkomne mennesker er ikke onde, men kan alligevel befinde sig i en situation, hvor det er svært at sige enten ja eller nej. Der skal måske vises tålmodighed, arbejdes med en sag, søges større indsigt. Alt dette er ikke et billigt kompromis, men viser netop, hvor nødvendigt det er, at søge fordybelse, blive bevidstgjorte om vort principielle valg for Gud. Hvis vi som udgangspunkt sætter Gud højt, ønsker at tjene ham i alt og over alt andet, så vil han også hjælpe os med at finde de rette løsninger på komplicerede spørgsmål.

Herrens visdom er stor, siger Jesus Sirak, og Paulus taler om, at den ikke er af denne verden. Guds visdom er noget, vi skal stræbe efter og en gave, vi skal prøve at omsætte i vort liv. Visdom betyder som bekendt bl.a. evnen til at se længere og dybere, end verden lægger op til. Visdommen er grundlaget for at bedømme de kendsgerninger, informationer og påstand, vi hele tiden bliver udsat for i medierne. Disse informationer taler ofte til følelser og øjebliksstemninger, og fordi det hele går så stærkt, er der desto mere brug for visdom.

Visdom er én af Helligåndens gaver, som vi siger ja til at modtage i firmelsen. Ved at vælge Gud, har vi valgt vist, ikke sådan, at vi altid med det samme ser alt, men vi vare sikre på, at vi har valgt rigtigt, valgt livet frem for døden og dens kultur.

Amen.