27.06.17 14:58 Alder: 149 days
Kategori: hovednyhed, Nyt fra bispedømmet

Pave Frans fejrer 25 år som biskop


Inden han blev valgt til apostlen Peters efterfølger i 2013, var kardinal Jorge Mario Bergoglio ærkebiskop af Buenos Aires i Argentina.

Bergoglio indtrådte i jesuiterordenen som 21-årig og blev præsteviet i 1969. I 1973 blev han udnævnt til provincial for jesuitternes provins i Argentina. Han blev den 27. juni 1992 bispeviet og udnævnt til hjælpebiskop i Buenos Aires. I 1998 blev han udnævnt til ærkebiskop og den hellige pave Johannes Paul II kreerede ham til kardinal i 2001.

Guds barmhjertighed har været temaet for Frans’ pontifikat og indgår i hans biskoppelige valgsprog, der er hentet fra Skt. Bede: ”Miserando atque eligendo” (ved at have barmhjertighed og ved at vælge).

Et stort tillykke til pave Frans med jubilæet!