06.10.17 14:42 Alder: 11 days
Kategori: Nyt fra verdenskirken, hovednyhed

“Kirken elsker Europa og tror på dens fremtid”


Foto: © Shchyhlinskaya Aliaksandra/ccee.eu oppuer

”Kirken elsker Europa og tror på dens fremtid. Europa er ikke alene et kontinent, men også en åndelig opgave [...] Det er rådets opgave [...] at finde veje, så ’Europas mænd og kvinder’ atter kan høre Vor Herre Jesu røst i kultur- og samfundslivet. På trods af isolationistiske tendenser, fortsætter vi med at tro på denne enhed af åndelige og etiske idealer, som altid har været Europas sjæl og skæbne. [...] Kirken stoler fuldt og fast på de unge og værdsætter dem højt”.

Det skriver formandskabet for De europæiske Bispekonferencer i Europa (CCEE) i sin sluterklæring fra deres plenarmøde, som for første gang blev afholdt i Minsk i dagene 27. september til 1. oktober. Mødet var henlagt til Hvideruslands hovedstand på invitation af ærkebiskop Tadeusz Kondrusiewicz af Minsk-Mohilev, formand for landets bispekonference.

Temaet for plenarmødet var de unge og deres pastorale omsorg. Emnet blev belyst og drøftet i arbejdsgrupperne og i plenarsalen. Biskopperne drøftede også Europa og dens fremtid, og her fremhævede de, at Europa først og fremmest er en åndelig og etisk union.

Sluterklæringen med titlen ’Youth, Faith, and Vocation Discernment’ er blevet sendt til bispesynodens sekretariat og vil indgå i materialet til bispesynoden i 2018 om de unge og deres kald.

Sluterklæringen i sin fulde ordlyd

’Kirken elsker Europa og tror på dens fremtid: Europa er ikke kun et område, men en åndelig opgave’.

På plenarmødet i Minsk, Hviderusland, har vi fornyet vores forpligtelse til med begejstring at deltage i kontinentets rejse – dette kontinent, som har så meget godt at tilbyde os alle i gensidighedens logik.

Det er rådets opgave at styrke fællesskabet mellem de forskellige nationers præster og finde veje, så ’Europas mænd og kvinder’ atter kan høre Vor Herre Jesu røst i kultur- og samfundslivet. Hvor forankres menneskets værdighed, hvis ikke i Jesus, Guds Søn, som blev menneske? Det er kristendommens særlige bidrag til den europæiske identitet, og to tusinde års velgørenhed, kunst og kultur vidner er det levende vidnesbyrd om dette.

Vi gentager helhjertet vor Hellige Fader Frans ønske om ”nye og modige impulser til dette kære kontinent”.

Vi må ikke forpasse dette gunstige øjeblik velvidende om, at vi er budbringere af gode nyheder. Vort budskab til verden er klart og tydeligt, men vore redskaber er dårlige: Jesu evangelium er den evige kilde til Europas historie, dens humanistiske civilisation, demokrati, menneskerettigheder og ansvarsområder. Den er ligeledes den sikreste garanti!

På trods af isolationistiske tendenser, fortsætter vi med at tro på denne enhed af åndelige og etiske idealer, som altid har været Europas sjæl og skæbne. På samme måde fortsætter vi med at tro på en evig forsoningsvej, som ikke kun er en del af historien, men er livet selv; som respekterer og anerkender traditioner og religioner udover enhver form for ekstremisme.

Åbenhed overfor religion, transcendens, solidaritet og fællesskab er indlejret i Evangeliet og åbenbarer personens unikke værdighed. Det har inspireret Europas vej, der ikke altid har været let og har set forhindringer og fejltagelser. Selve migrationens fænomen oplyses af denne ånd, i lyset af gæstfrihed, integration og retssikkerhed, trods problemer og frygt. Vi er bevidste om behovet for at yde en indsats for at sikre det fælles ansvar.

Vi ønsker at tilskynde befolkningerne og nationerne til at reagere mod sekularismens stærke kræfter, der frister os til at leve et liv uden Gud eller henvise troen til privatsfæren, og nære kimen til individualismen, der fører til ensomhed. På den anden side ved vi, at åbenhed mod livet i alle dets faser, og at fødselsraten er den bedste indikator for at forstå sundhedstilstanden i et samfund.

Det andet emne for vor kollegiale opmærksomhed var netop de unges virkelighed – temaet for Kirkens næste synode – noget, som har de europæiske biskoppers fulde sympati; en sympati, som udtrykkes i bøn, i en nærhed, i et oprigtigt ønske om at ledsage og lytte til de unge, tålmodigt og med kærlighed.

Kirken stoler fuld og fast på de unge og værdsætter dem højt ligesom en moder overfor sine børn.

I vore drøftelser har vi også behandlet en række bekymringer såsom den flydende kultur, vi alle trækker vejret i, den udbredte individualistiske utilfredshed, der skaber utryghed og ensomhed samt de konflikter og uretfærdigheder, som i dag ødelægger fredens store gave.

Alt dette bekræfter vores engagement i at vandre med de unge og få dem til at forstå, at evangeliet er forkyndelsen af det store ’ja’ til kærligheden, friheden og glæden. Det er at sige ’ja’ til Kristus.

Vore samfund vandrer med os og vore præster på denne vej som et tegn på håb, fællesskab og aktiv velvilje. Den dybe og levende rod er Kristus, der taler til hjertet og sindet hos enhver af os på dette kontinent, så vi kan genfinde os selv udover den politiske og økonomiske sfære.

Vi ønsker, at Jesu ord må nå Europas hjerte. ”Frygt ikke for jeg er med dig”. Vær ikke bange, gamle Europa, for at være dig selv. Genfind dine grundlæggeres vej; disse fædre, som drømte om dig som et hjem for folkeslag og nationer, en frugtbar moder for børn og civilisationer, et land med en åben og integreret humanisme.

Frygt ikke, men hav tillid! Kirken, en ekspert udi menneskeheden, er din ven. Med blikket vendt mod Kristus og evangeliet i hendes hånd, går Kirken med dig i retning af en fremtid af forsonlig, retfærdighed og fred.

--

CCEE’s næste plenarmøde holdes den 13.-16. september 2018 i Poznań (Polen) på invitation af ærkebiskop Stanisław Gądecki, formand for Polens katolske bispekonference og vicepræsident for CCEE. Det sker i anledning af 1050-året for den første biskops ankomst til Polen (i år 968) og hundredåret for landets uafhængighed.