13.10.17 09:49 Alder: 4 days
Kategori: Arrangementer

Debatarrangement: Europa ved en skillevej


Den danske afdeling af den biskoppelige kommission Justitia et Pax (Kommissionen for fred og retfærdighed) inviterer til et debatarrangement mandag den 6. november kl. 17-19 i Sct. Ansgars Kirke, Bredgade 64 i København.

Under overskriften 'Europa ved en skillevej' vil forskningsdirektør Nick Spencer fra den engelske, økumeniske tænketank 'Theos' give et historisk og politisk perspektiv på kristendommens rolle i Europa og den moderne velfærdsstat.

Bjørn Thomasen fra Roskilde Universitetscenter (RUC) vil give sit perspektiv på forholdet mellem kristendom og demokrati i det moderne Europa, den afgørende udvikling, der fandt sted i 1940'erne og 50'erne - og den betydning, det har i dag.

Herefter er der åben debat og spørgsmål fra kirkebænkene. Oplæggene og debatten er på engelsk.