21.12.17 15:35 Alder: 26 days
Kategori: hovednyhed, Nyt fra biskoppen

Biskoppens julehilsen


Om få dage fejrer vi jul. Samtidig ser vi tilbage på et snart afsluttet kalenderår. Dette år har på mange måder stået i reformationens tegn. Også som katolikker har vi været med til at markere det. Det var flot, at vi blev indbudt til at deltage og også nødvendigt fra vor side, dels for at give vort bidrag, dels for at besinde os på, hvad der skete i årene omkring og efter 1517. Det har også ansporet os til lidt mere målrettet at sætte os ind i, hvad der er med til at inspirere vore ikke-katolske medkristne i deres tro.

Eet af motiverne til, at man i begyndelsen af forrige århundrede så småt begyndte at interessere sig for økumeni, var utilpasheden ved, at kristne i deres missionsvirksomhed bragte adskillelsen med sig og derfor både vakte forundring og svækkede forkyndelsen.

Et fælles vidnesbyrd er vigtigere end nogensinde før, fordi kristendommen presses af omgivelsernes ligegyldighed og nogle gange fjendtlighed. Desuden kommer vi tættere på Islam, som er en stor religion, der tages alvorligt af sine tilhængere og fylder stadig mere, ikke altid talmæssigt, men i alles bevidsthed.

Vort fælles kristne vidnesbyrd skal ikke forstås som en krigserklæring mod det sekulariserede samfund eller mod andre religioner. Derimod skal det hjælpe os til genopdage rigdommene i den kristne tros sandhed, ligesom også markeringen af reformationen kan være en anledning for os katolikker til at blive mere opmærksomme på det helt unikke i vor katolske tro. Forsømmelser fra katolsk side i Luthers samtid og senere svigt fra nogle af Kirkens ledere eller menige medlemmer svækker ikke Kristi løfter til sin Kirke eller Andet Vatikankoncils understregning af dens rolle og status (Lumen gentium nr. 8).

Samtidigt med at vi viser økumenisk sindelag og ikke vender verden og dens nød ryggen, er det af afgørende betydning, at vor katolske bevidsthed styrkes. Det gør vi først og fremmest ved at tage Kirkens budskab til os, og dette budskab er Kristus og alt, hvad han står for, inkl. et liv i Kirken, herunder et liv med dens sakramenter. Selv om der er specifikt katolske værdier og traditioner at forsvare og forklare, er det afgørende middel til styrkelse af den katolske bevidsthed at følge Kristus, blive i ham (Joh 1,1-8), dele hans ønske om enhed (Joh 17,21) og vise vilje til omvendelse (Mk 1,15).

Det er alle kristnes opgave at arbejde for denne enhed. Familien er et særligt forum for denne proces; men alle i Kirken spiller en vigtig rolle. Alle skal overbevisende og engageret forkynde Kristi budskab og forsvare Kirken, alle  skal forsøge at samle og forsone samtlige grupper i vore menigheder og ikke mindst fremme og bevare et godt indbyrdes fællesskab.

2017 har også bragt en ny trossamfundslov. Det er altid godt at vide, hvad man har at gå efter og få en vis status og sikkerhed; men loven bærer også præg af en vis angst for religion og dermed ønske om øget kontrol.  Ikke mindst  med støtte fra andre trossamfund og lydhørhed hos nogle politikere lykkedes det at afværge de mest urimelige forslag. Alligevel skal vi ikke tage noget for givet, ligesom vi heller aldrig må lade vor tro blive vane og ren tradition. Kun ved, at den betyder noget for os, og vi kender Kristus, kan vi møde verden og dagligdagen med håb og uden frygt.

Vi er kristne i verden og vidner om en virkelighed, der overgår verden. Guds Søn, som er til fra evighed af, kom for over 2000 år ind vi vor sammenhæng og blev menneske. Det har bragt menneskeheden tæt på Gud, men også bevirket, at han hele tiden ledsager os, når vi deler hans engagement i verden.

Med disse ord ønsker jeg alle en glædelig jul og et godt og velsignet nytår og siger tak for de mange former for engagement, der er lagt for dagen i årets løb til gavn for fælleskabets trivsel.  Jeg beder også om forbøn for vort bispedømmes anliggender, ligesom jeg lover forbøn for alle, som står med særlige udfordringer.

Med disse ord ønsker jeg alle en glædelig jul og et godt og velsignet nytår!