09.02.18 09:14 Alder: 188 days
Kategori: Andet, Nyt fra biskoppen

Meddelelse i forbindelse med fastetiden og påsketiden 2018


Fastetiden bør være en tid, hvor man alvorligt bestræber sig på at udvikle sit trosliv, og mere ihærdigt øve kærlighedens gerninger. Man bør om muligt undgå fester og overdrevne fornøjelser, da fastetiden er en alvorens tid. Det gør ikke noget, at vi oplever, at fastetiden har en vis karakter af alvor, netop fordi vi ønsker at samle os om Jesu lidelse. Så meget desto mere vil vi kunne opleve påskens store glæde, og vort trosliv vil få et dybere indhold. Det er vigtigt, at vi tager fastetiden alvorligt og ikke mister den åndelige iver. Det er nødvendigt for mange at genopdage den åndelige betydning af fastetiden. Forældre bør også forklare denne tids betydning for deres børn og unge.

Pave Frans tager i dette års fastebudskab udgangspunkt i skriftordet: ’Fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste’ (Matt 24,12). Pave Frans siger bl.a.: ”Jesus talte om verdens ende, da han opholdt sig i Jerusalem, på Oliebjerget, inden Herrens lidelseshistorie begyndte. I sit svar til disciplene forudså Jesus en stor trængsel, og han beskrev situationen for de troende; midt i de mange trængsler vil falske profeter stå frem og lede mange folk på afveje, og kærligheden, der er Evangeliets kerne, vil næsten blive udslukt.”

Det er dystre ord, som mange trods deres ængstelse for verden vil synes er dommedagsagtige og ikke særligt målrettede. Paven kommer dog med mange eksempler på, hvordan falske profeter kan komme med lette løsninger på komplicerede problemer, som kræver en radikal indsats, også åndeligt. Desuden nævnes de mange virtuelle og dermed forbigående fornøjelser og bekendtskaber, som ikke gør menneskene lykkelige. Paven taler om forurening af havene, om de endeløse krige, også mellem brødre samt en verdslig mentalitet, der udelukkende bekymrer sig om det ydre og herved svækker vor missionsiver.

Pave Frans siger i slutningen af sit budskab: ”Hvis vi i og omkring os selv genkender de træk, jeg netop har beskrevet, så tilbyder Kirken – vor Moder og Lærer – i denne fastetid, sammen med sandhedens til tider bitre medicin, også de milde remedier: bøn, almisse og faste.”

Alle troende er af Guds lov forpligtet til, hver på sin måde, at gøre bod. For at alle kan være fælles om en bestemt form for bod, har Kirken foreskrevet bodsdage og fastetid, hvor de troende ganske særligt vier sig til bøn, fromhedsøvelser og kærlighedsgerninger, fornægter sig selv ved mere trofast at opfylde deres forpligtelser og ved faste og afholdenhed.

Særlige oplysninger vedrørende fastetiden
Askeonsdag den 14. februar
og langfredag den 30. marts, som i år indleder og afslutter fastetiden, er både abstinens- og fastedage til minde om Herrens egen faste, lidelse og død. Disse to dage er forpligtende faste- og abstinensdage, dvs. på disse dage skal man faste og afholde sig helt fra kødspiser.

At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.

Hvem er forpligtet?
Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfredag er abstinensdage (kødløse dage); fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år, er man også forpligtet til at faste. Forældre opfordres til at tale med deres børn og unge om betydningen af at overholde Kirkens bestemmelser på dette område og til at markere bods- og fastedage i familien.

Bodens sakramente
Fastetiden lægger særligt op til, at man gør brug af bodens sakramente. Er man sig bevidst at have begået en alvorlig synd, er man forpligtet til at skrifte den inden modtagelsen af kommunionen. Man er i øvrigt forpligtet til at skrifte inden for et år, hvis man har begået alvorlige synder. Der er ingen forpligtelse til en gang om året at skrifte de mindre alvorlige synder; men Kirken opfordrer os til regelmæssigt at gøre brug af bodens sakramente for at blive åndeligt helbredt og vokse i nådens liv.

Modtagelse af den hellige kommunion
Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til at modtage Altrets Sakramente mindst én gang om året. Har man i årets løb ikke været til kommunion, bør forpligtelsen opfyldes i påsketiden, hvor vi fejrer Kristi død og opstandelse og hans stadige nærvær iblandt os, medmindre der er en rimelig grund til at opfylde den på et andet tidspunkt. Påsketiden strækker sig fra påskenat til og med pinsedag.

Fredage er bodsdage
Alle årets fredage, hvor der ikke fejres en højtid, er bodsdage. I bispedømmet kan man om fredagen i stedet for at afholde sig fra kød (abstinens) vælge andre former for at markere fredagen som bodsdag, f.eks. ved at afholde sig fra anden føde, fra bestemte drikke eller fra andet, f.eks. fornøjelser, eller ved at øve særlige kærlighedsgerninger, bede mere og lignende. Denne frihed til selv at vælge formen for bodsøvelse må ikke føre til, at man tager fredagen som bodsdag mindre alvorlig. Vi bør passe på, at fredagens gamle karakter af bodsdag bliver overholdt for vort eget vedkommende. Det gælder også børnene og de unge.

Fastebidrag
Faste, bøn og åndelig fordybelse er vigtige elementer i fastetiden. Vor fordybelse i troen skal dog altid være ledsaget af vilje til håndgribelige udtryk for næstekærlighed. Derfor er der til fastetiden også knyttet en formaning til at give et konkret bidrag til nødlidende. Det kan ske ved at deltage i Caritas Danmarks’ fasteaktion eller ved på anden måde at bidrage materielt til mennesker i nød.

Kollekten til Det hellige Land indsamles langfredag den 30. marts. De kristne i Det hellige Land er alvorligt trængt og har brug for vores solidaritet. Allerede apostlen Paulus anbefalede sine menigheder at støtte de fattige i menigheden i Jerusalem. Derfor anbefales kollekten indtrængende. Pengene går til opretholdelsen af Kirkens aktiviteter i Det hellige Land.

Andre oplysninger

Søndage og påbudte helligdage:
Messen og modtagelsen af Herrens legeme og blod er centrum i både den enkeltes og i Kirkens liv. Kirken har derfor forpligtet de troende til at deltage i messen på alle søndage og andre påbudte helligdage (juledag og Kristi Himmelfart), med mindre man har en alvorlig grund til ikke at gøre det. På disse dage bør man afholde sig fra alle unødvendige aktiviteter, der hindrer én i at deltage i messen, i at fejre Herrens dag eller i af få den nødvendige hvile.

Generelle regler for modtagelsen af den hellige kommunion:
1. Det er tilladt at modtage den hellige kommunion to gange på én dag, såfremt det anden gang sker under en messe og ikke under en Ordets gudstjeneste.

2. Den, der ønsker at gå til kommunion, skal mindst én time før kommunionen afholde sig fra at spise og drikke, bortset fra vand og medicin. Ældre og syge eller dem, der passer dem, kan modtage kommunionen uden at faste.

At faste før modtagelsen af den hellige kommunion går tilbage til det 3. århundrede. Kirken forstår denne faste som en åndelig forberedelse og en måde at vise Alterets Sakramente ærbødighed på.

Oliemessen den 27. marts:
Messen, i hvilken de hellige olier indvies, som bl.a. bruges til dåb, firmelse og de syges salvelse, finder sted tirsdag den 27. marts kl. 17.00 i Sankt Ansgars Domkirke. Alle, der har mulighed for det, opfordres til at deltage i denne messe, som på en særlig festlig måde afspejler fællesskabet i bispedømmet. De tilstedeværende præster vil ved samme lejlighed overfor biskoppen og menigheden forny deres præsteløfter.

København, den 5. februar 2018
+ Biskop Czeslaw Kozon