10.04.18 11:59 Alder: 13 days
Kategori: Nyt fra verdenskirken, hovednyhed

Ny apostolisk skrivelse om hellighed, Gaudete et Exsultate


Pave Frans’ apostoliske skrivelse om hellighed, Gaudete et Exsultate (Fryd jer og glæd jer), blev offentliggjort mandag den 9. april. Paven ønsker med den nye skrivelse at tilskynde alle til at leve et liv i hellighed.

Med dokumentets undertitel – ”Om kaldet til hellighed i vor samtid ” – ønsker pave Frans at minde os om, at Kirkens lære om hellighed er et universelt kald, som er muligt for alle, hvilket alle ”hverdagens helgener” vidner om.

Ikke en beskrivelse men en opfordring
Pavens skrivelse står i kærlighedens tegn. Titlen Gaudete et Exsultate gentager Jesu ord til dem, som på grund af ham hånes, forfølges og lyves for – ”Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene” (Matt 5,12).

Den apostoliske skrivelse er opdelt i fem kapitler og den røde tråd i det 44 sider lange dokument er et tema, som har gennemsyret Frans’ pontifikat, nemlig at Kirken skal være tæt på ”Kristi lidende legeme”.

Teksten er opdelt i 77 afsnit og allerede fra begyndelsen bliver det klart, at skrivelsen ikke så meget handler om at give en eksakt beskrivelse af hvad hellighed er, men snarere er en opfordring til at leve et liv i hellighed.

Paven indleder med at sige, at vi alle har en vej til hellighed og at vi ikke skal lade os skræmme af uopnåelige helgenforbilleder eller forsøge at efterligne noget, som ikke er beregnet for os. Paven taler i stedet om at hvordan man kan vokse i hellighed i det små, gennem de små gerninger – den hellighed, som de mange ’hverdagens helgener’, de helliges ’middelklasse’.

At tænke som Gud
I det andet kapitel omtaler pave Frans to fjendtlige holdninger til hellighed, noget han også tidligere har omtalt i sine prædikener i morgenmesserne i Santa Marta, hvor han bor, og i hans apostoliske skrivelse Evangelii Gaudium (Evangeliets glæde) og det nyligt offentliggjorte dokument Placuit Deo. Hellighedens fjender er gnosticisme og pelagianisme – gamle vranglærer, som dog er alarmerende virkelige i dag, skriver paven. Gnosticismen beskrives af paven som en forfængelig overfladiskhed, der foretrækker ”en Gud uden Kristus, en Kristus uden en Kirke, og en Kirke uden et folk” (37-9).

Ny-pelagianismen er ifølge paven en vranglære, der udspringer af gnosticismen og som anpriser den personlige indsats, den hovmodige vilje, det at være tro mod en bestemt katolsk ’stil’ og være besat af loven. Pave Frans bemærker, at vi af og til komplicerer evangeliet unødigt og gør os til slaver af et system (59).

Otte veje til hellighed
Bag alle teorierne om hellighed findes saligprisningerne. Pave Frans omtaler dem i tredje kapitel og han tilføjer, at Jesu har forklaret helt enkelt, hvad det vil sige at være hellig (63).

Herefter gennemgår paven saligprisningerne én efter én og beskriver deres modsætninger. Han påpeger, at man bør være sig bevidst om vanskelighederne ved at udleve dem og at acceptere forfølgelse, for i dag kan efterlevelsen af saligprisningerne vække mistænksomhed, latterliggørelse og endda betragtes som upassende.

Den gyldne regel for god opførelse
En af saligprisningerne, ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed”, skriver paven rummer den gyldne regel for korrekt opførsel. Han konstaterer, at der i dag findes ideologier, som fornægter evangeliet, og han advarer kristne om at gøre kristendommen til en slags NGO-organisation (100). Han kritiserer samtidig dem, der tøver med at engagere sig socialt, fordi de betragter sligt for at være overfladisk og verdsligt. Herved relativiserer de kristendommen i etikkens navn, advarer paven.

Hellighedens egenskaber
Pave Frans skriver, at en hedonistiske livsindstilling strider imod ønsket om at ære Gud, hvor man bruger sit liv til udøve barmhjertighedsgerninger (107-8). I det fjerde kapitel kommer paven med en liste over hellighedens væsentligste egenskaber: udholdenhed, tålmodighed, ydmyghed, glæde og humor, mod og iver. Paven omtaler også hellighed som en rejse i en samhørighed af vedholden bøn – og en kontemplation, der ikke flygter fra verden (110-52).  

En årvågen og intelligent kamp
I femte kapitel minder paven os om, at det kristne liv er en vedholden kamp mod den verdslige mentalitet, som bedøver os og gør os middelmådige (159), og han opfordrer os til at bekæmpe mod det onde, som ikke er en myte, men et virkeligt væsen (160-1). Derfor må vi møde denne modstander med stor årvågenhed og ved hjælp af virksomme våben som bøn, sakramenterne og et liv præget af velgørenhed (162). Paven opfordrer os også til at bruge vor dømmekraft, navnlig i en tid, der tilbyder os så mange muligheder for handling og distraktion, og som ikke efterlader os tomrum, hvor vi kan lytte til Guds røst (29).

Paven opfordrer os især til at hjælpe de unge, som lever i en konstant zappen i virtuelle verdener bagom virkeligheden (167). Vores dømmekraft skal ikke bruges til at få det meste ud af livet, men til at indse hvordan vi bedst kan udføre den opgave, vi har fået i kraft af vores dåb (174).

Pave Frans har tidligere skrevet to andre apostoliske skrivelser – Evangelii gaudium (Evangeliets glæde) i november 2013 og Amoris Laetitia (Kærlighedens glæde) i april 2016.