13.04.18 13:35 Alder: 98 days
Kategori: Nyt fra verdenskirken

Præsident Macron roser den katolske stemme i den offentlige debat


I en tale til landets katolske biskopper understregede Frankrigs præsident Emmanuel Macron i mandags, at det er vigtigt at have en stærk og tydelig katolsk stemme i den politiske debat, især når det handler om bioetiske spørgsmål.

Mens Frankrig engang blev kaldt for ’Kirkens ældste datter’, har landets lovfæstede sekularisme siden 1905 fordret en stringent neutralitet fra statens side i religiøse spørgsmål. Det var derfor ret bemærkelsesværdigt, at Macron i sin tale så utvetydigt fremhævede det katolske bidrag i samfundsdebatten: ”Hvad der nu rammer vort land er ikke kun en økonomisk krise, det er relativisme – til og med nihilisme. Vor samtid har, uanset om den er troende eller ej, brug for at høre tingene fra et andet perspektiv end det materielle. Den har brug for at slukke en anden tørst, nemlig tørsten efter det absolutte. Den har brug for at høre en røst, der – sammen med de andre – stadig tør tale om mennesket som en levende ånd”.

Kendere af fransk konstitutionel politik betragter Macrons tale som bemærkelsesværdig fordi landets lovfæstede sekularisme [laicité] netop bygger på, at man ikke kan påberåbe sig det religiøse perspektiv i den offentlige debat. I sin tale erkender Macron nu åbenlyst, at sekularismen ”ikke har til opgave at udrydde den åndelighed, som nærer så mange af vore medmennesker i vort samfund”.

Den bioetiske debat er for nylig intensiveret i Frankrig efter at parlamentet forbereder en revision af lovgivningen på det bioetiske område. Mange katolikker frygter, at dette vil føre til at landet legaliserer aktiv dødshjælp samt inseminering af enlige kvinder og lesbiske par. Præsident Macron har ikke officielt tilkendegivet sin egen holdning til aktiv dødshjælp, men han har tidligere udtalt sig til fordel for at udvide mulighederne for kunstig befrugtning.

I sin tale til biskopperne roste den franske præsident Kirkens bidrag til det franske samfund gennem sin tjeneste for de fattige og syge, glemte og ensomme mennesker uanset etnicitet og religion, og han roste Kirkens ledere for altid at bringe den menneskelige dimension ind i debatten, lige fra bioetik til spørgsmål om migration. Han berørte også udtrykkeligt det ufødte barns og flygtningens udsatte situation og deres særlige sårbarhed. ”Jeg tror på et politiske engagement, som tjener menneskets værdighed. Forbindelsen mellem Kirken og Staten er blevet forværret og det er nu vigtigt for os og mig som præsident at reparere det”.  

Iagttagere forholder sig afventende mht. hvilke konkrete resultater præsident Macrons usædvanlige tale vil resultere i. Men det er klart, at den franske præsident har erkendt Kirkens rolle som en aktør i den offentlige samtale – en erkendelse, der formentlig også bygger på den kendsgerning, at flertallet af franskmændene anser sig som katolikker i kulturel forstand, selv om de ikke regelmæssigt praktiserer deres tro.