28.06.18 09:31 Alder: 90 days
Kategori: Nyt fra verdenskirken

14 nye kardinaler kreeres den 29. juni


patriark Louis Raphaël I Sako, patriark af Babylon for kaldæerne

Pave Frans vil på konsistoriet den 29. juni kreere fjorten nye kardinaler. Heraf tilhører fire af de nye kardinaler kurien og tre er over 80 år.

De fjorten nye kardinaler er:

* patriark Louis Raphaël I Sako, patriark af Babylon for kaldæerne (billedet)
* ærkebiskop Luis Ladaria SJ, spansk, præfekt for Troslærekongregationen
* ærkebiskop Angelo De Donatis, pavens generalvikar for bispedømmet Rom og ærkepræst for Lateranbasilikaen
* ærkebiskop Giovanni Angelo Becciu, sostituto i statssekretariatets første afdeling og særlig delegerede for Malteserordenen
* ærkebiskop Konrad Krajewski, pavens almissegiver
* ærkebiskop Joseph Coutts af Karachi i Pakistan
* biskop António dos Santos Marto af Leiria-Fátima i Portugal
* ærkebiskop Pedro Ricardo Barreto Jimeno SJ af Huancayo i Peru
* ærkebiskop Desiré Tsarahazana af Toamasina på Madagaskar
* ærkebiskop Giuseppe Petrocchi af L’Aquila i Italien
* og ærkebiskop Thomas Aquinas Manyo af Osaka i Japan.

De tre kardinaler over 80 år, som udnævnes for deres ’store fortjenester for Kirken’, er:

* ærkebiskop Sergio Obeso Rivera, fhv. ærkebiskop af Xalapa i Mexico
* biskop Toribio Ticona Porco, fhv. prælat af Corocoro i Bolivia
* p. Aquilino Bocos Merino CMF.

Med de elleve nye kardinaler under 80 år øger antallet af stemmeberettigede ved et pavevalg til 125. Det ligger nu på 115, men kardinal Angelo Amato fylder 80 år den 8. juni og mister derved stemmeretten. Af de elleve nye kardinaler kommer de tre fra Italien, tre fra resten af Europa, tre fra Asien, én fra Afrika og én fra Sydamerika.