20.10.18 00:00 Alder: -24 days
Kategori: Nyt fra bispedømmet, Andet

Projektmedarbejder til kirkeskatteudvikling i Den katolske Kirke i Danmark


Den Katolske Kirke i Danmark søger en projektmedarbejder, der brænder for og gerne har erfaring med udviklingsprojekter og samspil mellem forskellige interessenter.

Projektet er som udgangspunkt afgrænset til en periode på 3 år. I første omgang vil der være tale om en 1 årig tidsbegrænset ansættelse på fuld tid. Efter de første 10 måneder vurderes det om cost-benefit balancen giver anledning til at arbejde videre med de indsatsområder, som projektmedarbejderen peger på. I så fald forlænges ansættelsen til en treårig periode.

I Den Katolske Kirke i Danmark er der 39 sogne, med dertilhørende præster, menighedsråd og menigheder. Indtægterne kommer primært fra kirkeskat, som er et frivilligt bidrag fra kirkens medlemmer. Der er stor forskel på kirkeskattedeltagelsen i de enkelte sogne. Fra centralt hold opfordres der til at alle medlemmer bidrager med 1 % af indkomsten. Det er denne hensigtserklæring, som vi ønsker at sætte fokus på med dette stillingsopslag.

Målet med ansættelsen af en projektmedarbejder er at antallet af bidragsydere i bispedømmet øges med 75% og indtægterne øges med 50% set hen over ansættelsesperioden på 3 år. For at nå dette ambitiøse mål, vil ansættelsen som projektmedarbejder indeholde flere delmål.

En nøglerolle:
Vi kan tilbyde dig et job med meget vide rammer, hvor du i høj grad selv er med til at sætte dagsorden. Vi forventer derfor at du er i stand til at arbejde selvstændigt, og foretage de rette analyser og indsatser som fører til håndgribelige resultater på bundlinjen. Vi forestiller os, at du er uddannet inden for kommunikation eller marketing på minimum bachelorniveau eller har anden relevant erhvervserfaring.

Som hovedansvarlig for at skabe udvikling i indtægterne forventes det at du:

  • har gode kommunikationsevner
  • arbejder struktureret med dine opgaver og er i stand til at formidle dine strategier
  • har erfaring med økonomi, analyser og beregninger, men også evner at udvikle materiale der formidler indsatsområderne til kirkens medlemmer

Aflønningen i Den katolske Kirke søger at afspejle niveauet på det offentlige område og vil blive fastlagt med udgangspunkt i såvel stillingens indhold, som dine personlige kvalifikationer.

En anderledes arbejdsplads:
Den Katolske Kirke er en anderledes arbejdsplads, hvor hele Danmark vil blive dit kontor. Du vil blive tilknyttet bispekontoret, men udvikling af kirkeskat kræver en tæt kontakt med sognene. Medlemmerne af Den Katolske Kirke i Danmark er fra flere end 60 forskellige nationaliteter, og det kræver stor kreativitet når der skal skabes fællesskab om et samlet mål.

Er du vores nye kollega?
Vi ser meget frem til at høre fra dig, der er indehaver af de kompetencer der skal til for at arbejde med en løsning på de økonomiske udfordringer, som sognene og bispedømmet står overfor. Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring fra kirkeligt arbejde og har kendskab til Den katolske Kirke. Vi kan tilbyde den rette kandidat en arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for selv at præge sin dagligdag.

Stillingen forventes besat pr. 1. december 2018 eller snarest muligt herefter. Vi er indstillet på at vente på den rette medarbejder.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen , er du velkommen til at kontakte administrationschef Thomas Larsen tjlslet_dette@katolskslet_dette.dk eller telefon 21 66 41 62.

Du søger jobbet ved at klikke HER. Ansøgningsfrist er den 20. oktober 2018.