Ægteskabet på tværs af tro og kulturer - at finde et fælles værdigrundlag

At komme fra to forskellige kulturer er en udfordring, men også en gensidig berigelse.

I dag er det snarere reglen end undtagelsen, at par, der vies i den katolske kirke, er "blandede" par.

 Det vil sige, at der enten er tale om et ægteskab mellem en katolik og en ikke-katolik, eller at manden og kvinden kommer fra forskellige lande eller kulturer. For at imødekomme denne situation indgår der som led i det nye ægteskabsforberende materiale, der p.t. er under udarbejdelse, et modul, der hedder "Ægteskabet på tværs af tro og kulturer - at finde et fælles værdigrundlag". Modulet er udarbejdet af cand.mag Sophie Bruun og ph.d. Benjamín Olivares, der selv er et eksempel på et blandet par. Sophie er dansk og medlem af folkekirken og Benjamín er chilener og katolik. Parret, der blev viet i Skt. Ansgar Kirke i 2009 har også en søn, Thomas Rafael, der ligeledes er døbt i  Skt. Ansgar.

Modulet "Ægteskabet på tværs af tro og kulturer - at finde et fælles værdigrundlag" forsøger at forholde sig til både de kulturelle og religiøse udfordringer, man kan møde i et blandet ægteskab. Nogle af udfordringerne er måske ikke så anderledes end dem, som et ikke-blandet par støder på,  men der er alligevel nogle områder, der kræver særlig opmærksomhed, f.eks. i relation til børn og hvordan ens kultur og religion videregives til dem. Hvad gør man f.eks., når barnet begynder at spørge om Gud, hvem skal svare og hvem har det rette svar?

Den katolske Kirke ser det som en vigtig opgave at hjælpe sine medlemmer til at kunne leve deres tro frit. Derfor giver den også kun sine medlemmer lov til at gifte sig med en ikke-katolik, hvis den kan få vished om at den katolske part ikke bliver forhindret i udøvelsen af sin tro. Omvendt accepterer og respekterer kirken den anden parts ret til at have en anden tro, og den kræver derfor ikke, at nogen skal konvertere til katolicismen for at blive gift med en katolik. Når man overvejer at lade sig gifte i Den katolske Kirke - bliver spørgsmålet om ens forhold til troen mere aktuelt både for den katolske part, men også i forhold til den ikke-katolske part.  

Her kan forberedelsen til ægteskabet bidrage til at understrege, hvor troen kan være en styrke for ens ægteskab - man kan evt. tale om nogle tekster, der relaterer sig til ægteskabet og dets betydning og få sig en diskussion om dette.

 

Ægteskabsforberedelserne skal være afklaring

Hvis troen fylder meget i den ene parts liv, må man som par også finde ud af, om dette element også kan komme til at blive en del af den anden parts liv, og hvis det ikke er tilfældet, så få talt om, hvor man står mht. sin egen og den andens tro. Hvis man kommer fra forskellige trossamfund kan der være væsentlige elementer i ens tro, som det viser sig, at man alligevel kan have til fælles. Det kan f.eks. dreje sig om fælles bøn til Gud.

Det er klart, at man altid skal gøre sig umage for at forstå, hvor den anden part kommer fra - både kulturelt og religiøst, men det er også vigtigt at forholde sig til, at der måske altid vil være værdier, holdninger og argumenter hos den anden, som man reelt ikke kan forstå, ikke har forudsætningerne for at sætte sig ind i, og som man i sidste ende måske slet ikke er enig i.  Her må man i dialog med sin partner vurdere, om de værdier er så fundamentale for én, at man ikke kan acceptere, at der ikke er enighed om dem, eller man kan forsøge at bygge bro mellem de to sider. Det kan jo være ligeså vigtigt at opdage, at der er så store forskelle til stede, at den bedste løsning i sidste ende er at vælge ikke at blive gift. Det er selvfølgelig en svær beslutning, men ægteskabsforberedelserne er jo i høj grad også vigtige for at afklare denne type uoverensstemmelser, inden man er blevet gift. Så man ikke pludselig en dag vågner op og opdager, at tingene ikke forholdt sig helt, som man troede.

 

Hvad har vi til fælles, og hvad ser vi forskelligt på?

Diskussionerne om hvilke punkter, man har til fælles og hvilke, man ser meget forskelligt på, er under alle omstændigheder vigtige at tage. Hvis der til tider dukker emner op, hvor kløften kan virke uoverskuelig, foreslås det i modulet, at parret tager en snak med andre om deres problem - det kan både være venner, familie eller præsten. At få sagt tingene højt over for andre, kan tit bidrage til, at man ser problemstillingen i et lidt klarere lys, og der er måske en hjælpende hånd, der kan løfte en over den kløft, man syntes fandtes. I modulet har det også været vigtigt at understrege, at parret ikke vil være det første blandede par, der vælger at ville gifte sig i Den katolske Kirke. Der er faktisk mange års praktiske erfaringer, man kan lytte til og måske lære af, så man ikke føler sig alene.

 

Hvad forener os?

I et blandet forhold kan det, der adskiller en, måske til tider komme til at fylde meget i landskabet. Det kan både være ens omgivelser, der gør opmærksom på, at han eller hun er forskellig (kommer fra en anden kultur eller har en anden religiøs overbevisning etc.), men fokus på forskelligheder kan også komme fra en selv, og man kan måske gå rundt og tvivle på, hvordan det kan være, at man overhovedet har kastet sig ud i det projekt, der hedder forberedelse til ægteskab. Derfor er der også inddraget et afsnit i modulet, der hedder "Hvad forener os". Hvis man vil giftes er det jo fordi, man mener, at der er noget mere fundamentalt ved den anden person, som man elsker, og ikke kun fordi man er fanget i et øjebliks forelskelsesrus.

Vælger man at blive gift i Den katolske Kirke og dermed også at opdrage sine bøn i den katolske tro, kan den ikke-katolske part måske til tider føle, at der ikke levnes så meget plads til dem, og det, som de står for. Her er det vigtigt at se, hvordan man kan finde sig til rette som ikke-katolik i relation til Den katolske Kirke. Er der noget man kan identificere sig med, er der noget, der virker velkendt, eller kan man gå på opdagelse og finde noget, der tiltaler en og det forhold, som man selv har haft til tro uden for den katolske kirke.

Modulet foreslår, at parret skal gå i kirke i Den katolske Kirke og i den kirke, den ikke-katolske part kommer fra. De kan f.eks. tale om hvilke ligheder og forskelle, der er. Under alle omstændigheder er det vigtigt i forholdet, at begge parter føler, at der er plads til den enkeltes tro og kultur.

Derfor er det også vigtigt, at parret finder deres unikke løsning, som kan give ligelig plads til begge parter og forholdet til troen.

 

Forskellighed er en mulighed for gensidig berigelse

Endelig er der i modulet fokus på, at det at man stammer fra to forskellige kulturer også er en mulighed for en gensidig berigelse og udvidelse af parrets horisonter og tolerance. Hvis man ønsker en god kommunikation med sin fremtidige ægtefælle, må man derfor også forholde sig til og prøve at sætte sig ind i kulturen i det land, hvor vedkommende kommer fra. Viden om den andens kulturelle særpræg kan hjælpe til at undgå misforståelser og konflikter. Spørgsmål, der kan være vigtige for parret at overveje i den forbindelse er f.eks. om man skal fejre helligdage og højtider fra begge parters kulturer, og hvordan man vælger, hvilke man vil fejre?