Ægteskabskursus på trapperne

Forberedelsen af brudepar er en opgave, som ofte byder på store udfordringer; men bispedømmet har ikke tidligere haft fælles retningslinjer eller materiale på området. Dette forhold bliver der nu rettet op på.  

Foto: Adelheid Weigl-Gosse, www.weigl-gosse.de

"Familien er i vore dage lige som - og måske endnu mere end - andre institutioner blevet trukket med ind i omfattende, dybtgående og hurtige forandringer i samfund og kultur. Mange familier lever i denne situation i troskab mod de værdier, der danner grundlaget for familien som institution. Andre er blevet usikre og forvirrede over for deres opgaver eller er endda komme til at tvivle på eller næsten være uvidende om den dybeste betydning af og sandhed om livet i ægteskab og familie. Andre igen forhindres af uretfærdige forhold af forskellig art i at udøve deres fundamentale rettigheder".

Sådan indleder pave Johannes Paul II sin apostolske skrivelse "Familiaris Consortio" af 22. november 1981 (dansk oversættelse udgivet på Ansgarstiftelsens forlag 1983). De næsten 30 års afstand i tid har på ingen måde gjort pavens ord uaktuelle, tværtimod har yderligere forandringer i synet på ægteskab og familie samt lovgivningen bekræftet hans bekymring.

En livsbekræftende institution

Ægteskab og familie hører til menneskets mest livsbekræftende institutioner og er med til at vise, at mennesket som mand og kvinde er skabt i Guds billede. Kirken ser det som sin opgave at støtte mennesker, der er kaldet til denne livsform. Samtidig er familierne vigtige aktører i Kirkens mission: at knytte mennesker til Kristus og forkynde hans budskab. Ægteskab og familie er således på én gang noget personligt og intimt og noget offentligt og ikonagtigt.

Alle mennesker - både enlige og gifte - skal føres hen til Kristus og hele livet leve efter hans ord i Kirkens fællesskab. Sakramenterne ledsager os i denne proces. Vi skal forberedes til sakramenterne og hele livet leve af deres virkninger. Også ægteskabet er noget, der skal forberedes grundigt og plejes livet igennem. Det hører således med til Kirkens forvaltning af ægteskabets sakramente at forberede parrene, undervise dem i læren om det kristne ægteskab og gøre dem bevidste om, hvad det går ud på.


Forberedelseskursus for kommende ægtepar

Alle brudepar skal gennemgå en sådan forberedelse. I vort bispedømme har der imidlertid ikke eksisteret nogen fælles retningslinjer eller egnet materiale, der kunne sikre, at ægteskabsforberedelsen kom ind på alle aspekter eller havde den fornødne varighed. Forberedelsen af brudepar er en opgave, som ofte byder på store udfordringer. Parrene kommer med forskellige religiøse og menneskelige forudsætninger; der er kulturelle og sproglige forskelle og barrierer. Dette sidste gælder også mange af vore præster, som midt i den mangfoldighed, vort bispedømme repræsenterer, ofte selv kan stå med mange spørgsmål. Det er derfor med glæde, at vi snart har et ægteskabskursus til rådighed. En arbejdsgruppe bestående af både gejstlige og lægfolk har i et par år været beskæftiget med udarbejdelsen. Det færdige resultat af disse dedikerede menneskers indsats vil foreligge i løbet af dette år og bygger på et længere forløb baseret på otte moduler samt et weekendophold.

Målgruppen, der skal nås med materialet, er de vordende ægtepar; men materialet og brugen af det skal også fremstå som Kirkens lære om ægteskabet og afspejle vort bispedømmes praksis på dette vigtige område. Før det bliver brugt på målgruppen - de vordende ægtepar - må de personer, der skal formidle det, tage det til sig. Det er først og fremmest præsterne, men også lægfolk, ikke mindst ægtepar, som det er naturligt at inddrage i forberedelsen af fremtidige brudepar.

Brugen af det nye kursus vil kræve en del af alle implicerede - brudeparrene, et team bestående af præster og øvrige undervisere; men opgaven er også vigtig og sagen for alvorlig til blot at afvikle med nogle få formaliteter. For brudeparrene gælder det forberedelsen til noget, der skal være hele livet og give mening og lykke, for Kirken betyder det også udadtil at formidle sandheden om en livsform, der er en vigtig celle og et kraftcentrum i både Kirke og samfund.

Kurset og brugen af det skal være bispedømmets fælles projekt, og derfor skal alle stå bag det. Jeg anbefaler det derfor til alles forbøn og åbne modtagelse.

+Czeslaw