Anden fase af den synodale proces: kontinentalt møde i Prag 5.-12. februar

Den verdensomspændende synodale proces går i denne uge ind i sin anden fase: de kontinentale drøftelser, der for Europas vedkommende holdes i Prag, Tjekkiet, den 5. til 12. februar. Her mødes repræsentanter fra alle de europæiske bispekonference og fra Den nordiske Bispekonference deltager rent fysisk dens formand, biskop Czeslaw Kozon, generalsekretær sr. Anna Mirijam Kaschner CPS og Nik Bredholt, formand for den danske synodale styrekomité. Desuden deltager en række repræsentanter fra de nordiske bispedømmer i de forskellige online-arbejdsgrupper.

Når bispekonferencerne mødes i Prag, benytter de arbejdsdokumentet Working Document for the Continental Stage (DSC) som diskussionsunderlag. Dette dokument sammenfatter alle de skriftlige svar fra den første synodale fase, som er blevet indsendt til synodes sekretariat fra verdens bispekonferencer, østkatolske kirker, dikasterier samt ordenssamfund og bevægelser. DCS kan downloades på en række sprog her.

Alle bispekonferencer har op til mødet forberedt skriftlige svar på indholdet i DCS. Her kan man læse Den nordiske Bispekonferences respons, der også vil blive oplæst på mødet i Prag. 

Al information om mødet i Prag findes samlet på en hjemmeside til netop dette formål.