Kardinal Mario Grech, generalsekretær for bispesynodens kontor i Vatikanet, siger i et interview, at han fortsat har tillid til Den katolske Kirkes synodale vej i Tyskland. Det sker efter at processen dér er blevet kritiseret fra flere sider, blandt andet bispekonferencen i Polen og de nordiske biskopper.
”Måske kunne kommunikationen om reformprojektet godt have været bedre”, sagde Grech i et interview med Anna Mertens, redaktør for det tyske katolske nyhedsbureau KNA, som blev offentliggjort den 29. august. Men han sagde, at han havde tillid til de tyske biskopper og ”at de ved, hvad de gør”.
Den maltesiske kardinal var kritisk over for de biskopper, der havde udsendt åbne breve hvori de kritiserede den synodale vej i Tyskland. ”Broderlig korrektion og dialog” er noget meget positivt, sagde han, men en ”offentlig fordømmelse” var ikke gavnlig og førte kun til yderligere polarisering.
Kardinalens bemærkninger er også at finde i publikationen Universal Church in Motion: Synodal Paths, udgivet af forlaget Verlag-Herder, beliggende i Freiburg. Publikationen indeholder essays om synodeprocessen i flere europæiske lande samt essays af teologer som Rafael Luciani fra Boston College School of Theology and Ministry, der også underviser i Venezuela og fungerer som teologisk rådgiver for de latinamerikanske biskoppers råd; missionssøster Birgit Weiler, underviser ved det pavelige katolske universitet i Peru; Christina Kheng, underviser i pastoral teologi og lederskab ved East Asian Pastoral Institute i Manila, Filippinerne; og Thomas Söding, vicepræsident for ZDK, de tyske katolikkers centralkomité, ligesom den kendte amerikanske benediktinersøster, foredragsholder og forfatter Joan Chittister.
I spørgsmål-og-svar afsnittet med titlen ’Vi kan ikke undlade at være synodale’ siger Grech, at han forsøgte at følge processen i Tyskland, men at det var ”én ting at følge med i det, der bliver offentliggjort, og en anden ting at følge med i det, der virkelig foregår”.
Kardinalen siger, at han ikke kan kommentere specifikt på fx Tysklands synodale vej eller på Australiens plenarforsamling.
”Vi er nødt til at respektere de lokale kirker”, siger han og tilføjer, at han har indtrykket af, at nogle af de emner, som drøftes i Tyskland, også er blevet drøftet i andre lande, og mener, at den synodale proces er ”på rette vej”.
”Hovedmålet med processen er at finde frem til Guds vilje og bedre at forstå den”, siger han til KNA. ”Og 2020 er ikke 1020, og det er heller ikke 2000. Så vi er nødt til at være trofaste mod Gud. Samtidig skal vi finde de rigtige svar til folk i dag”.
Den tyske Bispekonference og de tyske katolikkers centralkomité ZDF lancerede den synodale vej i 2019 i kølvandet på offentliggørelsen af en rapport om katolske præsters overgreb, bestilt af Kirken selv. Processen omfatter forskellige fora, hvor spørgsmål diskuteres, og samlinger, hvor folk fra de forskellige fora rapporterer tilbage, og hvor forslag diskuteres og stemmes om. Nogle tekster skal ikke blot godkendes af mere end to tredjedele af alle delegerede, gejstlige og lægfolk, men skal også godkendes af mere end to tredjedele af biskopperne.
Den fjerde plenarforsamling er planlagt til af afholdes den 8.-10. september i Frankfurt. Omkring 230 delegerede vil drøfte 14 arbejdspapirer, rapporterede KNA. Disse omfatter tekster om Kirkens seksualmoral, præsternes rolle, kvinders deltagelse og katolske præsters obligatoriske cølibat.
Den synodale forløb afsluttes med en femte plenarforsamling i Frankfurt i marts næste år.
Processen har ført til voksende uenighed i de seneste måneder, idet biskopper i andre lande som nævnt åbent har kritiseret de reformer, der drøftes, og nogle kommentatorer har endda talt om et muligt tysk skisma.
Men i forordet til Universal Church in Motion skriver formændene for den synodale vej, at katolikkerne i Tyskland ikke har til hensigt at løsrive sig fra Den universelle Kirke.
Irme Stetter-Karp, formand for de tyske katolikkers centralkomité, og biskop Georg Bätzing, formand for Den tyske Bispekonference, bemærker, at katolikker i andre lande har diskuteret lignende spørgsmål.
"Vi, som tyske katolikker, er ikke alene om disse bekymringer; Den universelle Kirke befinder sig midt i et vadested”, skriver de. ”Men det giver os mod og håb om en ægte forandring i en Kirke, der troværdigt forkynder det glade budskab og oprigtigt bekymrer sig for folket, ’ordets hørere’”.
Tekst: Catholic News Service