Bønsintention for januar: Undervisere – troværdige vidner

Pave Frans opfordrer alle troende til at bede for, at undervisere kan være troværdige vidner for medmenneskelighed. Som han gør det hver måned, præsenterer paven bønsintentionerne i en video, der er udarbejdet af pavens globale netværk.

Her følger pavens budskab for intentionen for januar måned:

”Lad os bede for, at undervisere kan blive troværdige vidner ved at undervise i medmenneskelighed.

Jeg vil gerne foreslå, at undervisere indfører et nyt emne i deres undervisning: medmenneskelighed.

Undervisning er en kærlighedsgerning, der belyser vejen, så vi kan genfinde meningen med menneskelighed, så vi ikke overser de mest sårbare.

Underviseren er et vidne, der ikke kun giver sin intellektuelle viden videre, men også sine overbevisninger og engagement i livet.

En person, der kan håndtere de tre sprog på en god måde: hovedets, hjertets og hændernes sprog i harmoni. Og som kan gøre det i glæden ved at kommunikere.

Og de vil få mere opmærksomhed og blive fællesskabsopbyggende. Hvorfor? Fordi de sår dette vidnesbyrd.

Lad os bede for, at undervisere kan blive troværdige vidner, der underviser i medmenneskelighed frem for konkurrence, og som især hjælper de yngste og de mest sårbare”.