Caritas takker for bidrag i forbindelse med begravelse

I forbindelse med Biskop Hans Martensens begravelse den 17. marts blev Caritas betænkt. Via katolsk.dk opfordrede Biskop Czeslaw til at tilgodese Caritas i stedet for at sende blomster til båren. Mange valgte at følge opfordringen.

Gaverne som Caritas har modtaget i forbindelse med bisættelsen, vil indgå i Caritas´ og Bispedømmets fasteindsamling til gavn for verdens fattigste.

7.050 kroner blev samlet ind i anledning af bisættelsen. ”Vi er taknemmelige for, at Caritas er blevet betænkt i anledning af Biskop Hans´ begravelse, ligesom vi er taknemmelige for, hvad Biskop Hans har gjort for Caritas som biskop,” udtaler Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas.