Sankt Hedvig Søstrenes hovedsæde i Danmark ”Dalum Kloster” er solgt efter 116 år i søstrenes eje. De sidste to søstre flytter ud i slutningen af 2022 og en æra er forbi. Det giver en god anledning til at kaste et blik på disse søstres indsats i det danske samfund gennem mere end et århundrede.
Sankt Hedvig Søstrene blev stiftet af prælat Robert Spiske (1821-1888) i 1859 i Breslau. Kongregationens grundlæggelse skal ses i forlængelse af 1600-tallets romersk-katolske filantropi, hvor St. Vincent de Paul (1581-1660) og St. Louise Marillac (1591-1660) i 1633 grundlagde De Barmhjertige Døtre (Filles de la Charité) i Paris. Det banede vejen for kirkens godkendelse af aktive kongregationer, hvor søstrenes virke var helliget samfundets fattige, syge og nødlidende. I 1800-tallet blev mange af disse kongregationer grundlagt og de spredte sig globalt. Således også Sankt Hedvig Søstrene.
Mission og faglighed
Danmark var efter den grundlovssikrede religionsfrihed i 1849 en oplagt missionsmark for den romersk-katolske kirke. Så der var fuld støtte, da kongregationer begyndte at sende søstre til Danmark. Det fik stor betydning i Danmark, fordi selvsamme kongregationer tilsammen opbyggede et imponerende imperium af katolske skoler og hospitaler spredt ud over landet. Sankt Joseph Søstrene ankom som de første i 1856, og omkring århundredskiftet fulgte mange efter. Blandt dem finder vi Sankt Hedvig Søstrene, som slog sig ned i Odense i 1906. I Danmark, hvor antikatolicismen rådede, gjorde man sit bedste for af dæmme op for alt, hvad der lignede katolsk mission, mens man samtidig bød søstrenes faglighed velkommen. En velfærdsstat var under opbygning, og landet havde brug for hjælp til at opkvalificere et nødlidende social-og sundhedsvæsen.
Dalum Kloster
Således var forholdene, da tre Hedvigsøstre – sr. Athanasia, sr. Cordula og sr. Patricia – ankom i 1906. Deres ankomst var kommet i stand gennem pater P. Steidl, C.ss.R. (1873-1946) fra Sct. Albani Kirke i Odense. Han havde fået en aftale med moderhuset i Breslau og priorinde M. Pancratia fra Schlesien. De tre søstre bosatte sig i et lille hus i Absalonsgade, hvor de også indrettede en vuggestue, som siden blev et børnehjem. Flere søstre kom til, og allerede i ankomståret købte kongregationen ”Kristiansdal”, det tidligere benediktinerkloster ”Dalum Kloster”, som var grundlagt omkring år 1200. Søstrene gav klosteret dets oprindelige navn tilbage og åbnede et sanatorium for brystsyge kvinder, som, da tuberkulosen som folkesygdom kom under kontrol, blev rekreations- og hvilehjem samt pensionat. I 1926 blev ”Dalum Kloster” også søstrenes moderhus og i 1929 kongregationens danske provinshus og noviciat. Den udvikling viser, at Hedvigsøstrene havde succes med deres virke i Danmark. Kun få kongregationer i Danmark fik tilladelse til eget noviciat. I 1931 indviede søstrene en ny kirke på klosterets grund. I 1958 og 1962 udvides klostret med nye bygninger.
Fra få til mange til få
Sankt Hedvig Søstrene blev den næststørste aktive kongregation i Danmark, kun overgået af Sankt Joseph Søstrene. I lighed med de øvrige kongregationer og ordner der etablerede sig i Danmark, var starten ganske beskeden. Men det udviklede sig. Flere søstre kom til, og i 1920 var der 43 søstre. I 1940 nåede antallet af søstre sit maksimum på 114, og i 1960erne ramte kaldskrisen ubønhørligt, som den ramte øvrige ordner og kongregationer. En opgørelse fra 1965 viser, at der var 98 søstre som fordelte sig med 61 fra Tyskland, 12 fra Polen, 2 fra Italien og 23 fra Danmark, og blandt de danske søstre var der 8 konvertitter. Gennemsnitsalderen var høj, og kun 12 søstre var under 45 år. I 1982 var der 52 søstre fordelt over seks kommuniteter. I år 2000 var der 15 søstre, og nu er der blot to tilbage.
Udbredelse i Danmark
Men lad os gå tilbage i tiden og se hvilke opgaver de fordums mange søstre har varetaget. Det var sådan, at efter en årrække i Odense og ”Dalum Kloster” med fokus på etablering, rekruttering og uddannelse af nye søstre, ja så var Hedvigsøstrene klar til at udvide deres virke. Så nu fulgte nogle årtier, hvor provinshuset uddannede og udsendte de mange søstre til et virke inden for undervisning eller sygepleje i en lang række byer. Nye kommuniteter etableres hastigt: Haderslev 1920, Kolding 1921, Aabenraa 1926, Bornholm 1927 og i 1930erne adskillige steder på Sjælland og Falster. I 1965 varetog søstrene trods kaldskrise således stadig 13 forskellige institutioner, hospitaler, hvile- og plejehjem, skoler og børnehjem.
Med det smukke og store provinshus ”Dalum Kloster” i Odense undrer det måske, at Hedvigsøstrene overvejende lagde deres virke og institutioner andre steder i landet. Det skyldes, at Odense var optaget af en anden kongregation, hvad angik hospital og sogneskole (Sankt Joseph Søstrene). Hedvigsøstrene måtte derfor finde andre missionsmarker i landet. Første trin hertil var oftest en henvendelse til søstrene fra en katolsk sogneskole eller en lokal læge. Når søstrene først var etableret i en given by, var det nærliggende at påbegynde andre virkefelter. Således var det ofte søstre fra samme kongregation, der både drev hospital og skolevirksomhed i en given by.
Kolding – skole og hospital
Som eksempel på Sankt Hedvig Søstrenes indsats har jeg valgt Kolding. Det var ikke blot et centralt virkested for søstrene gennem årtier, men også et betydeligt bidrag til udviklingen af byens hospitals - og skolevæsen. Det var byens læger, der kaldte søstrene til byen.
Sankt Hedvigs Klinik i Kolding
Det må antages, at Koldings speciallæger var helt på det rene med, at landets katolske hospitaler var begyndt at give indlæggelsesret til speciallæger bl.a. indenfor øjen- og øresygdomme, specialer der endnu ikke var oprettet på de offentlige hospitaler. Det var attraktivt, og det ville de også gerne have. Så tre speciallæger henvendte sig Koldings katolske sognepræst pastor Klemp, om han kunne få Sankt Hedvig Søstre til byen. Det lykkedes, og i foråret 1921 ankom tre søstre og snart endnu to. De åbnede en lille klinik i Kathrinesgade 9 med to operationsstuer og otte sygestuer med plads til 17 patienter. Det var hurtigt for småt. Gennemsnitsbelægningen var efter kort tid 28. En ny klinik blev planlagt med økonomisk støtte fra moderhuset i Breslau og stor velvilje fra byen, som stillede en grund i Domhusgade til disposition på fordelagtige vilkår. Den 2. april 1929 blev Sankt Hedvigs Klinik i Kolding indviet med 72 sengepladser og på kontrakt med Vejle amtsråd vedrørende brug og betaling. Klinikken var for alle uanset konfession og omfattede en øre-, næse- og halsafdeling, en øjenafdeling, en kirurgisk afdeling, en børneafdeling og en lys- og badeafdeling. I 1951 blev den kirurgiske afdeling opgivet og der blev indgået kontrakt med Samfundet og Hjemmet for Vanføre om oprettelse af en ortopædisk afdeling.
I 1959 blev endnu en fløj åbnet, og der var nu 105 sengepladser med ca. 2.500 indlæggelser årligt og 26.000 ambulante behandlinger. Ved indvielsen af den nye fløj takkede overlæge Hvidt søstrene for deres uegennyttige arbejde som skabte forudsætningen for, ”at en række specialister på det lægevidenskabelige område har kunnet nedsætte sig i provinsen, idet det havde været umuligt at udføre dette specialistarbejde uden at råde over de sengepladser, der er stillet til rådighed på de katolske hospitaler.” (Katolsk Ugeblad 1959, nr. 47, s. 683).
I starten var alle klinikkens sygeplejersker Sankt Hedvig Søstre, men efterhånden kom der verdslige sygeplejersker til, fordi antallet af patienter voksede, og tilgangen af søstre aftog. Søstrene er blevet fremhævet for deres store faglighed, og fordi de tog sig af hele mennesket og ikke kun den syge krop. Fra søstrenes side var det vigtigt, at enhver som var i deres hus skulle befinde sig vel og deres eget tilhørsforhold kom naturligt til udtryk: ”De missionerede ikke på afdelingerne; men hver aften blev der sunget en aftensang og bedt et fadervor. Og derefter gik en søster rundt og sagde godnat til patienterne.” (Hechmann, s. 36)
Efter 40 års virke begyndte det at gå den anden vej. I 1965 blev klinikken indordnet under Kolding by- og Amtssygehus, og først på det tidspunkt ændrede den navn fra klinik til hospital. Det næste årti blev det ene speciale efter det andet flyttet til offentlige sygehuse. Den 1. april 1975 modtog Sankt Hedvig Søstrene brev fra amtsborgmesteren, at der ikke var brug for dem mere, og at hospitalet måtte lukke, når kontrakten udløb tre måneder senere. Den 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.
Sct. Michaels Skole
Sct. Michaels Skole blev oprettet i 1882 som katolsk sogneskole af pastor Clemens Storp. Skolens elevtal steg, og i 1886 bad pastor Storp Den guddommelige Kærligheds Søstre i Paderborn om at overtage undervisningen. Det gik fint en række år. Men i 1906 ansættes en ny sognepræst pastor Klemp, og hans forhold til søstrene var anspændt, angiveligt fordi han gav dem opgaver, de fandt uforenelige med klosterreglen. Pastor Klemp prøvede uden held i 1910 at få Sankt Hedvig Søstre fra Breslau til at overtage skolearbejdet. Det lykkedes først 1921 da de tre, allerede nævnte Sankt Hedvig Søstre fra Odense, kom til byen for at åbne en klinik. Blandt dem blev det søster Hortulana, der overtog skolearbejdet. Men hun faldt heller ikke i pastor Klemps smag, så året efter blev hun udskiftet med søster Placidia fra Dalum. Klemp var stadig utilfreds, for han ønskede, at søstrene dannede et kommunitet på skolen. Hans ønske blev opfyldt. I 1922 ankom Moder Julitta, som blev skolens priorinde og herfra udvikledes skolens søsterkommunitet sig. I 1935 begyndte skolen at optage protestantiske elever, som i stigende grad søgte skolen. I 1940erne faldt elevantallet meget, og der var derfor lokaler til at åbne en børnehave i 1943 under søster Ingeborgs ledelse. Samtidig havde søstrene det håb, at børnehaven ville betyde større elevtilgang til skolen. Den forudsigelse fik de ret i, og efter krigen voksede elevantallet støt.
Til trods for dette var kirken efterhånden pessimistisk vedrørende skolens videre drift. Men det var søstrene ikke. Så i 1947 købte Sankt Hedvig Søstrene Sct. Michaels Skole af bispedømmet for 20.000 kr. Søster Benedicta Valborg Andersson blev udnævnt som skolens leder, og det skulle vise sig at være klogt. For søster Benedicta havde det talent, der skulle til for at opnå de rette ministerielle og lokale tilladelser til at modernisere skolen. Hun iværksatte en modernisering af skolen over flere etaper i 1950erne med tilføjelse af moderne skolebygninger, gymnastiksal og idrætsanlæg samt et fritidshjem. Det var også søster Benedictas fortjeneste, at skolen i 1960 blev udvidet fra grundskole til realskole. I 1981 blev Sct. Micaels Skole en selvejende institution, som skulle drives på katolsk grundlag og var på den måde fremtidssikret. Den sidste Hedvigsøster der underviste på skolen, var angiveligt søster Antonia (1920-2007), som selv havde trådt sine barnesko på skolen. Hun indtrådte som Sankt Hedvig Søster som 19-årig og var lærer på skolen fra 1946-2003. Den dag i dag eksisterer skolen stadig i bedste velgående som en katolsk privatskole med omkring 400 elever.
Afslutning
Som vist har Sankt Hedvig Søstrene ydet en stor indsats i Danmark både for egen kirke og i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Udviklingen ville det sådan, at staten tog over og overflødiggjorde de private katolske hospitaler og klinikker, mens mange af de private katolske skoler fortsat eksisterer i bedste velgående og med søgning fra alle konfessioner. Således også Sankt Hedvig Søstrenes skole, som de kæmpede stærkt for og troede på - og som stadig bærer og formidler de grundlæggende værdier, søstrene holder i hævd.
Tekst: Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker, PhD
-----------
Litteratur
* Bertling, Georg. Sct. Michaels Menighed i hundrede år. Kirke og Skole. Sct. Michaels Menighed, 1982
* Det Danske Sygehusvæsen bd. II, 1962, s.976-978
* Heckmann, Gudrun. ”Sct. Hedvigs-søstrene var gode værtsfolk”. Koldingbogen, 1976, s. 33-37
* Katolsk Haandbog for Danmark, 1917, 1934, 1943, 1983
* Katolsk Ugeblad. ”Det nye hospital og kapel i Kolding”, 1959, nr. 47, s. 683
* Malchau, Susanne. ”Romersk-katolske sygeplejeordner i Danmark efter reformationen”. Kvinder, køn og forskning, nr.1-2, 2005, s. 88-105
* Raun, Jytte. ”Sct. Hedvig Søstrene i Dalum Kloster”. Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening, Årsskrift 2010, s. 40-45.
* Redemptoristernes første 100 år i Odense C.ss.R, Redemptoristerne 1999
* Vestergaard, Alice. ”Derfor lagde jeg ordensdragt og slør”. Søndags BT, 12.7.1968