Kommissionen for bispekonferencerne i EU (COMECE) har foreslået at anvende den katolske sociallære som et supplement til den handlingsplan for socialøkonomi, som Europa-Kommissionen vedtog sidste år, og at tilbyde et positivt alternativ til en profitdreven markedsøkonomi.
COMECE’s dokument, der blev offentliggjort den 28. november, indeholder konkrete forslag til Europa-Kommissionen med henblik på at udvikle socialøkonomiens fulde potentiale i alle EU's medlemsstater ved at tilpasse deres nationale politikker og juridiske rammevilkår bedre til socialøkonomiens særlige behov.
EU’s handlingsplan for socialøkonomi, der blev vedtaget i december 2021, omfatter ifølge EU-kommissionen kooperativer, socialøkonomiske virksomheder, foreninger og fonde: Alle sammen virksomheder og organisationer, der prioriterer mennesker, sociale og/eller miljømæssige mål over profit, geninvesterer deres overskud iht. fælles interesser og har en demokratisk eller inkluderende ledelse.
De katolske bispekonferencer i EU har hilst planen velkommen, men har foreslået værktøjer baseret på principperne i den katolske sociallære, herunder det fælles gode, den universelle fordeling af goder, menneskets værdighed og social retfærdighed, subsidiaritet og en præference for de fattige. Den katolske sociallære er i høj grad i tråd med målet for EU’s plan for socialøkonomien, og derfor ”retfærdiggør og begrunder de COMECE's svar på denne opfordring”, hedder det.
Idéen om ’det fælles gode’ har udviklet sig gennem de forskellige sociale encyklikaer – fra en tilgang i form af de sociale forhold, som muliggør at alle kan leve i værdighed (Gaudium et Spes, nr. 26, pave Paul VI, 1965), til en mere økosystemisk tilgang, der er forbundet med plejen for vort ’fælles hjem’ (Laudato si', pave Frans, 2015).
Princippet om godernes universelle bestemmelse fastslår, at jordens goder er til rådighed for alle mennesker og alle folkeslag (Gaudium et Spes, nr. 69), og at dette princip er primært i forhold til retten til privat ejendomsret.
Menneskets værdighed og social retfærdighed er to principper, der understreger både menneskets umistelige karakter og dets grundlæggende sociale og samfundsmæssige dimension. De henviser til begrebet ’integreret udvikling’ (Populorum Progressio, pave Paul VI, 1967) af hele mennesket og hele menneskeheden, som senere har udvidet sig til begrebet ’integreret økologi’ (Laudato si'), der udvider målet med udvikling til at omfatte alle skabninger, menneskelige og ikke-menneskelige.
Præferencen for de fattige retter sig mod de mest sårbare mennesker, og er indarbejdet i Kirkens sociallære (Sollicitudo rei socialis, pave Johannes Paul II, 1987) og udvidet til at omfatte alle levende væsener gennem foreningen af ”de fattiges skrig og jordens skrig” (Laudato si’). Dette princip sigter ikke kun på at tage sig af de fattigste, men også at bekæmpe de sociale strukturer, der skaber udstødelse og undertrykkelse, og på at skabe betingelser for de dårligst stillede personers fulde deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv.
Subsidiaritetsprincippet er det grundlæggende princip i den katolske sociallære, som kraftigt blev anbefalet i tiden under fascismen (Quadragesimo anno, pave Pius XI, 1931), og som minder os om, at beslutningerne skal træffes så tæt på de berørte parter som muligt.
Gensidig omsorg mellem levende væsener
COMECE opfordrer også til at gentænke markedsbegrebet, som ”ikke kun bør være en udveksling baseret på beregningen af personlig gevinst, men også et sted, der giver plads til en ”relationel rigdom”, [...] der skaber alliancer, fælles tilhørsforhold og gensidig omsorg mellem levende væsener”, sagde ærkebiskop Hérouard.
COMECE påpegede, at tre sociale encyklikaer fremhæver livets ”relationelle” dimension som et eksistentielt og strukturerende aspekt af omsorgen for ”det fælles hjem” og alle dets beboere:
* Caritas in Veritate (pave Benedikt XVI, 2009) argumenterer for, at man også i det økonomiske liv kan og må finde plads til uforskyldthedens princip og gavens logik, hvormed vi kan udtrykke broderskab.
* Laudato si’ (pave Frans, 2015) definerer princippet om ’integreret økologi’ som et harmonisk udtryk for fire relationer: til én selv, til andre, til naturen og til Gud.
* Fratelli tutti (pave Frans, 2020) opstiller begrebet ’socialt venskab’ for at præsentere broderskab som et organiserende princip for ethvert samfund.