Steno-skolen i Nakskov har rundet de 100 år.
”I danske Katholikker fra Landet, som har børn i skolepligtig Alder og som saa tit med Bekymring har tænkt paa eders Børns Fremtid, fordi det er saa vanskeligt at opdrage dem til gode Katholikker, naar de besøger den lutherske Skole og er under Indflydelse af udelukkende lutherske Kammerater, langt fra Kirken og katholsk Menighedsliv, I vil sikkert med Glæde bringe det Offer, som fordres af eder. Send eders Børn til den katholske Kostskole hvor de foruden Undervisning i Skolefagene af dygtige Lærerinder vil modtage en grundig katholsk Opdragelse ved Kirken og Skolen”.
Sådan lyder det i en artikel i Nordisk Ugeblad for katholske Kristne, nr. 32 1920. I næsten et år har bladet samlet ind for at støtte katolsk opdragelse og skolegang for de mange børn fra store familier i små kår, fortæller artiklen. Artiklens forfatter, pastor A. Smitz, efterlyser mennesker, der vil støtte en halv eller hel friplads på Sankt Joseph Søstrenes nye kostskole i Nakskov. Sankt Joseph Søstrenes Skole blev altså født med en social forpligtelse, og det prøver den stadig at leve op til. ”Vi tager også et socialt ansvar, for vi har børn fra mange forskellige miljøer. Man kan søge om halv eller hel friplads, og hvis en familie kommer i vanskeligheder på grund ad arbejdsløshed, skilsmisse eller andre ting, prøver vi på at være fleksible og finde løsninger, hvis man en tid ikke kan betale skolepengene”, siger skoleleder Rasmus Hansen.
Eleverne tog på tidsrejse
Festgudstjeneste med biskop Czeslaw, kæmpereception med masser af gæster og optræden af kunstnere skulle have været den festlige ramme for skolens 100-års jubilæum den 1. september, coronaen spændte dog ben for festlighederne. Men planerne ligger i skuffen, og man håber på at kunne markere jubilæet i fuld skala til næste år – måske på selve fødselsdagen den 1. september. I år blev fødselsdagen først og fremmest markeret sammen med eleverne – festens egentlige hovedpersoner. Ella og Noah fra 0.b plantede sammen med en lærer et træ i skolegården, og der var 12 overdådige fødselsdagslagkager – én til hver klasse. I hele uge 36 har skolen haft temauge med aktiviteter afpasset efter elevernes alderstrin. De har været på tidsrejse sammen med gamle lærere og elever, der kunne fortælle om, hvordan det var at gå på skolen i 50’erne og 60’erne. De har arbejdet med Niels Steensen og skolens værdier. Nogle har scannet gamle og nye billeder og sat det op i 3D. Den runde dag er blevet markeret med mange aktiviteter om gamle dage på skolen. De har for eksempel prøvet en skoledag for 30 år siden og prøvet af spise den mad, søstrene lavede til børnene, da der var kostskole. Den polske forening har været på besøg for at gøre eleverne bevidste om skolens rødder og de stærke, polske traditioner på Lolland-Falster. ”Vi skylder polakkerne en kæmpetak for det, de kom med”, siger Rasmus Hansen.
Fællesskab, solid faglighed og kristen profil
Engang var menigheden i Nakskov en af Danmarks største og sendte mange børn til skolen; men de sidste mange år har antallet af katolske elever været støt dalende, og menigheden er skrumpet. Der er p.t. kun fire katolske elever på skolen Det betyder dog ikke, at de værdier, søstrene kom med, er glemt. Solid faglighed og en kristen profil er fortsat vigtig.
”Skolen går på to ben, der gerne skulle være lige stærke. At gå i skole er både en dannelses- og en uddannelsesrejse. Vi lægger vægt på en god, faglig uddannelse”, siger Rasmus Hansen. Skolen lægger vægt på traditioner som morgensang med fadervor hver morgen og har et fast samarbejde med de lokale præster – sognepræst Mariano Cardiello fra Sankt Josefs Menighed på Lolland-Falster og sognepræst Jesper Vigant fra Sankt Nikolaj Kirke. Det katolske er også baggrunden, når 9. klasserne hvert år er på studietur i Rom. Man markerer altid skolens fødselsdag, Niels Steensens dag og højtiderne. Der er gudstjeneste cirka 8-9 gange om året.
”Menneskesynet er en meget vigtig del af det, vi går og laver. At gå i skole skal også handle om glæde. Det er ikke nok med det faglige, og vi vil gerne skabe et unikt fællesskab her. Alt skal ikke handle om at have rundsave på albuerne. I uge 41 handler det meget om at skabe glæde for andre uden nødvendigvis selv at få noget tilbage. Nogle kommer i socialpraktik, andre besøger plejehjem”, siger Rasmus Hansen. De sidste par år har man sammen med Nakskov Privatskole arrangeret Knæk Cancer Løbet og samlet penge ind til kampen mod kræft.
Hvorfor vælger man en katolsk skole?
Efter en stagnationsperiode i 90’erne og 00’erne hvor skolen var tæt på betalingsstandsning, er der nu 248 elever fra 0. til 9. klasse på Stenoskolen.
Skolen har lejet Sankt Franciskus Kirke af Ansgarstiftelsen de næste 10 år. Det betyder blandt andet, at skolens SFO bruger Kolbehuset – en tilbygning til kirken fra 1987. Skolen deler kirken med den lokale menighed, der kan bruge kirken fra fredag kl. 12. Tanken er at bruge kirkerummet som aula til morgensang og andre arrangementer, der respekterer rummets særlige karakter. Man opdrager børnene til at vise respekt for bygningen.
Steno-skolen er en af de mange privatskoler på Lolland, hvor cirka 30 % af børnene har valgt folkeskolen fra. ”Der er ikke entydige grunde til, at man vælger en kristen privatskole for sit barn. Men det er blandt andet noget med tryghed. Vores lokalområde har været præget af lukning af mange små skoler. Her ved vi, hvem de andre er, og vi har et lille, overskueligt miljø. Mange forældre vælger os også, fordi de kan lide tydelighed. Der følger forpligtelser med for forældrene, når deres børn går her, og vi har gensidige forventninger, for vi kan kun lykkes, hvis vi samarbejder. Vi er en lektieskole, hvor forældrene har en forpligtelse til at følge op på lektier; men vi er også en rummelig skole med meget forskellige elever, og det ligger i vores historik, at vi er åbne for alle”, siger Rasmus Hansen.
Nyindretning
Skolen havde i mange år pladsproblemer, som man nu har fundet kreative løsninger på. Et lille fysiklokale med plads til kun 12 elever, betyder, at man har lavet holddelingsordning, så eleverne skifter mellem fysik og sprogfag. Derfor kan man ikke gemme sig i timerne. Skolen ligger i top 10 i Danmark med fysik, men klarer sig også rigtig godt i sprogfagene.
I 2015 fik skolen meget mere plads efter at have købt det gamle posthus, og der er også blevet mere udenomsplads efter at en fritliggende bygning, hvor der tidligere var gymnastiksal og præstebolig blev revet ned på grund af problemer med skimmelsvamp. Det betyder, at hele den store Sankt Franciskus Kirke, der er et populært indslag i mange byvandringer, tager sig imponerende ud og dominerer bybilledet set fra stationsbygningen.
Tilbageblik
2. juli 1920 Sankt Joseph Søstrene købe ejendommen på Jernbanevej 5 1. september 1920 søstrene åbner skole og børnehjem (nedlagt i 1958) 1. april 1971 Skolen bliver selvejende og skifter navn fra Skt. Joseph Søstrenes Skole til Steno-skolen. Kilde: Katolsk håndbog for Danmark 1983.
Tekst: Lisbeth Rütz
Viceskoleleder Bjarne Mierzwa kommer med fødselsdagskage til en klasse. Foto: Stenoskolen.