Den katolske kirke i Tyskland vil ifølge en ny rapport blive tvunget til at skulle opgive en tredjedel af sine ejendomme som følge af medlemsnedgang og deraf faldende og indtægter, og mange bygninger står over for at skulle nedrives eller omdannes til andre formål.
”Det er en kendsgerning, at kirkegangen er stærkt faldende. Ligeledes ser vi et stort og konstant fald i antal præstekald og medlems- og indtægtsnedgang”, siger Matthias Kopp (billedet), talsmand for den tyske bispekonference.
”Lukningerne har imidlertid ikke kun ramt sognekirker: nedlæggelsen af klostre samt kirkelige og velgørende institutioner har også resulteret i tomme ordenshuse, pilgrimscentre og kapeller”, udtalte han til OSV News.
Mindst 1.200 kirker må lukke
Matthias Kopp kommenterede en rapport, omtalt i det tyske tidsskrift Kirche & Recht i starten af maj, der advarede om at 40.000 præstegårde, menighedslokaler og gudstjenestehuse vil skulle lukke inden 2060.
I interviewet med OSV News siger han, at selv om rapportens data endnu ikke er blevet verificeret af de katolske og evangeliske kirker i landet, har man længe talt om nødvendigheden af, at tilpasse ”de territoriale pastorale strukturer” i hele Tyskland.
”Der er enten ikke længere brug for visse kirker, eller i det mindste er visse af dem ikke længere strengt taget nødvendige, mens mange menigheder allerede nu er tvunget til at holde deres kirker lukket uden for messetiden”, siger Kopp til OSV News.
”Kirken må tage hensyn til de troendes situation, men også sine bygninger, finanser og tjenester som Caritas. Det betyder, at der er brug for ændringer, og dette hører til sognenes og bispedømmernes ansvarsområder”.
Ifølge rapporten, der er udarbejdet af advokaterne Adalbert Schmidt og Karl Schmiemann, står 80 % af Tysklands 42.500 katolske og evangeliske kirker officielt opført som arkitektoniske bygningsværker.
Rapporten nævner imidlertid, at mindst 1.200 kirker er blevet lukket de sidste to årtier, og advarer om, at mange andre står foran at skulle rives ned med mindre de hurtigt omdannes til fx kulturcentre eller boliger.
Rapporten opfordrer kraftigt de tyske kulturarvsmyndigheder til at udarbejde retningslinjer for alternative anvendelsesmuligheder for disse kirker sammen med Tysklands tyve regionale evangeliske kirker og 27 katolske bispedømmer, hvoraf bispedømmerne Aachen, Essen, Hildesheim, Limburg og Münster allerede har foretaget mange kirkelukninger.
Den katolske Kirke i Tyskland har sammenlagt og omorganiseret sogne og frasolgt kirkebygninger de seneste to årtier som følge af det faldende medlemstal og indtægtstab – en tendens, der også ses i andre europæiske lande.
En række klostre og ordenshuse er også blevet lukket eller har udlejet lokalerne til plejehjem, hospice og hoteller, og i Tyskland er der i dag 12.000 aktive ordenskvinder, hvoraf de fleste er over 65 år, sammenlignet med 30.000 aktive søstre for to årtier siden.
I forlængelse heraf er der også blevet udtrykt bekymring over fremtiden for de katolske skoler, hvis rettigheder er garanteret i Tysklands forfatning fra 1949. De kæmper med en stadig strammere økonomi, og flere skoler har de senere år måttet lukke.
”Uden de katolske skoler vil det sekulære samfund miste en aktør, der har bidraget meget til den kulturelle, religiøse og ideologiske mangfoldighed”, udtalte tidligere præsident for Bundestag, Wolfgang Thierse, i en artikel den 11. maj i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, som han skrev sammen med pater Klaus Mertes SJ, tidligere rektor for jesuitternes gymnasium Canisius-Kolleg i Berlin.
Udgifter æder stadig mere af budgettet
I april meddelte det katolske bispedømme Dresden-Meissen, at det ville beskære 69 % af sine uddannelsesmidler i et nyt sparekatalog for at takle et forventet årligt budgetunderskud på mindst 19 millioner dollars, og beskære personale- og administrationsudgifterne samt udgifterne til pastoralt og socialt arbejde med mellem 26 og 40 %.
De katolske bispedømmer i Würzburg og Eichstätt har også bebudet drastiske nedskæringer i ejendomme på grund af budgetunderskud, herunder frasalg af mindst otte skoler, mens bispedømmet Rottenburg-Stuttgart den 8. maj bekræftede, at der er behov for en ”konsolideringsproces” for at imødegå et forventet indtægtsfald på 40 % inden 2040.
I interviewet med OSV News siger Matthias Kopp, at den tyske bispekonference ikke har nogen fælles national politik vedrørende ejendomsspørgsmålet, da det hører ind under de lokale bispedømmer, og at den ikke regner med en større statslig støtte til vedligeholdelse af skoler, kirkelige organisationer og historiske kirker som kompensation for faldende indtægter.
”Vi står med ryggen mod muren”
Pia Dyckmans, bispedømmet Eichstätts PR- og medieansvarlige, siger imidlertid, at de aktuelle problemer forværres af katolikkers udmeldelse af Kirken, der medfører, at de ikke længere betaler den årlige Kirchensteuer (kirkeskat).
”Det føles som om vi står med ryggen mod muren – selv rige bispedømmer som Rottenburg-Stuttgart siger, at de snart ikke længere kan overholde deres budgetter”, sagde Dyckmans til nyhedsbureauet Katholisch.de den 11. maj.
”Overgrebssagerne, forældede strukturer og et sprog, der er fremmed for mange, har gjort Kirken uattraktiv for et stort flertal. [...] Forandringer i det kirkelige landskab har været kendt i lang tid og påvirker langsomt vores strukturer og institutioner”, tilføjer hun.
Katolikker udgør ca. 26 % af Tysklands 84 millioner indbyggere. Kirkegangsfrekvensen er faldet markant siden 2019, idet kun 4,3 % af katolikkerne for tiden går til messe, ifølge en rapport fra Katholisch.de af 4. maj.
I juni 2022 sagde bispekonferencens formand, biskop Georg Bätzing af Limburg, at han var ”dybt rystet” over nye data, der viser, at 359.338 katolikker forlod Kirken i 2021 – 60 % flere end året før, og de fleste udmeldinger er sket i ærkebispedømmerne Berlin, Köln, Hamburg og München-Freising.
Selv om Kirchensteuer-indbetalinger igen er på niveauet før pandemien, og udgjorde 6,8 mia. euro i 2022, advarer eksperter om, at den stigende inflation og stigende personale-, energi- og renoveringsudgifter vil æde en stadig større del af Kirkens budgetter i takt med, at flere skattebetalende katolikker når pensionsalderen.
I marts meddelte Tysklands evangeliske kirke, der udgør 22 % af befolkningen, at dens samlede medlemstal i 2022 var faldet med 2,9 %, og at indtægterne fra Kirchensteuer forventes at blive halveret i de kommende år.