Dominikanerne i Lund fejrer 800-året for klostergrundlæggelse

I weekenden fejrede dominikanerne i Lund 800-året for grundlæggelsen af ordenens første kloster i Norden i 1223 – kun få år efter ordenens grundlæggelse.

Under reformationen havde dominikanerordenen forbud mod at operere i Sverige, men franske ordensbrødre vendte tilbage til Lund i 1947. Klosteret er opkaldt efter Maria Magdalene, og under en højtidelig økumenisk vesper i Lunds domkirke velsignede kardinal Anders Arborelius en ikon af helgenen som byens skytshelgen, malet af Kristoffer Lignell.

Dagen bød også på en række foredrag, hvor brødrene og nogle af deres venner delte deres erfaringer med det dominikanske apostolat i Lund og fremhævede opfordringen til fællesskab og venskab: mellem kristne i den økumeniske vandring, det økologiske engagement, arbejdet med den kristne diaspora fra Mellemøsten og meget mere.

Ved fejringen deltog mange lundianere fra forskellige kristne samfund og brødre fra hele Norden og Frankrig samt hele den dominikanske familie: søstre, lægdominikanere og præster, der er medlemmer af ordenens præstefraternitet.

Tekst: Charlotta Smeds – Vatikanstaten