Her stod jeg så på Frihedspladsen (Vabaduse väljak) i Tallinn lørdag den 6. september 2025. Klokken var elleve og den østrigske dominikaner kardinal Christoph Schönborn af Wien gik ind over pladsen med et stort følge af biskopper og præster. I følget sås den polske kardinal Stanislaw Dziwisz af Kraków, den tyskfødte apostolske nuntius for de baltiske lande ærkebiskop Georg Gänswein, den franskfødte estisk-talende biskop Philippe Jourdan af Tallinn og den tyske biskop Stephan Ackermann af Trier. Præsterne var klædte i rødt og guld.
Tekst og foto: Bernadette Preben-Hansen
Estland er ”det lille smukke land i Baltikum med den barske historie” (Uffe Ellemann, 2002), og her på Frihedspladsen fejrer landet – der kun har eksisteret imellem 1920-1940 og siden 1991 – friheden fra Danmark, Tyskland, Polen, Sverige, Det russiske Imperium og Sovjetunionen. Pave Johannes Paul II fejrede messe på pladsen i september 1993, som en kraftfuld antikommunistisk markering, og pave Frans fejrede messe her i september 2018. Her fejrer esterne deres nationale identitet, og her fejrer de estiske katolikker nu deres tyske jesuitærkebiskop Eduard Profittlich, der døde i en lejr i Sovjetunionen i februar 1942. Sovjetmyndighederne havde deporteret ham i juni 1941 sammen med estisk elite, intellektuelle, politikere, og titusindvis af estiske borgere. Egentlig skulle han have været skudt for spionage for Vatikanet og anti-sovjetisk virksomhed, men han døde forinden af sult og udmattelse.
Profittlich var tysk jesuit og apostolsk administrator for Den katolske Kirke i Estland i perioden 1931-1941, og fra 1936 var han ærkebiskop af Estland. Han blev født i Rhinlandet i Tyskland i 1890. I 1913 gik han ind i jesuitordenen i den nederlandske by ‘s-Heerenberg på grænsen til Tyskland. Profittlich studerede i Maastricht, og i 1922 blev han præsteviet i Valkenburg i Limburg, hvorefter han studerede i Kraków. Han var sognepræst i byen Oppeln i Øvreschlesien (i dag Opole i det sydvestlige Polen) og senere sognepræst for den polske menighed i Hamburg.
I 1924 oprettede pave Pius XI (Achille Ratti) en apostolsk administration i Tallinn, i december 1930 ankom Profittlich fra Tyskland. Her blev han i maj 1931 udnævnt til apostolsk administrator; han lærte estisk og blev estisk statsborger i 1935, og i december 1936 blev han udnævnt til biskop, den første siden reformationen. Han har fejret messe på latin og prædiket på tysk i Tallinn. Der var ca. 1000 katolikker i Tallinn i 1930’erne, de var tyskere, litauere og polakker, og med udvisningen af tyskbalterne i 1939 var der kun 300 tilbage. I dag er der officielt 8000 katolikker i det fhv. lutheranske Estland. Sekularisering synes at følge den lutherske tradition, og efter halvtreds års sovjet-ateisme er Estland i dag et stærkt sekulært samfund.
Der kan have været samtidige danske øjenvidner til Profittlichs virke i Tallinn i 1930’erne, nemlig den danske generalkonsulfamilie Johansen, og måske især forfatterinden Ingeborg Johansen (1896-1986), der voksede op i Tallinn og døde i Lyngby nord for København. Ingeborg konverterede til Den katolske Kirke. Tyskbaltere og danskere i mellemkrigstidens Baltikum havde i øvrigt ikke travlt med at lære sig lokale folkesprog.
Den katolske Kirke i Rusland oprettede i januar 2002 en kommission til undersøgelse af katolske martyrer i Sovjetunionen i det 20. århundrede. Katolikkerne i Rusland er litauere og polakker, og Rusland er traditionelt ikke et katolikvenligt land. Saligkåringsprocessen af Profittlich og en hel del flere indledtes i maj 2003. Saligkåringen har været længe undervejs, men det er som om, den er kommet tyve år for sent.
Fejringerne i Tallinn blev indledt torsdag den 4. september 2025, da dominikanerne i byen organiserede en oplæsning af navne på de 22.600 estere, der var blevet deporteret til Sovjetunionen i 1941 og døde i fangenskab. 180 oplæsere læste navne på skift i løbet af 21 timer i den middelalderlige klostermuseumsbygning i Tallinn.
1250 stole var stillet frem på Frihedspladsen. Sæderne var fuldt besat, og mange stod langs rækværket, flere kiggede og gik videre. Frihedspladsen er ikke specielt stor, og messen, der varede lige over to timer, blev fejret i fuld solskin, 25 grader, høj blå himmel, let frisk brise og kirkelig feststemning. Jeg kunne konstatere, at større dele af forsamlingen ikke kunne messens latinske udenadslære. Her sad den estiske elite, den estiske præsident, ministre, regeringsmedlemmer, politikere, kirkefolk, diplomatiet, det estiske borgerskab, Malteserordenen, og militære kontingenter af officerer og soldater i uniform fra NATO-lande. Katolikker fra Tyskland, Ukraine, Polen, Letland, Litauen, Østrig, Sverige og Finland deltog. Talerne nævnte ikke Danmark, og der var ingen danske diplomater på Frihedspladsen. Jeg har spurgt den danske ambassade i Tallinn og i Udenrigsministeriet, der ikke har besvaret min henvendelse. Bispekontoret i Tallinn har bekræftet min observation.
Talerne blev holdt på estisk, engelsk og tysk, og jeg kunne ikke følge de estiske indlæg. Det kunne den 80-årige kardinal Schönborn, der var i godt humør og fuld vigør, heller ikke. Kardinal Schönborn talte under messen om gamle sår, der nu truer med at åbne sig igen i regionen, om anden verdenskrigs skygger, der ligger over Østersøen og Østeuropa, om kristenforfølgelser i dag, og om en potentiel tredje verdenskrig.
Profittlichs tyske familie overdrog Peter og Paul Kirken i Tallinn et relikvie: det sidste tysksprogede brev, Profittlich skrev fra Tallinn til sin tyske familie den 8. februar 1941. Han havde haft muligheden for i tide at forlade Estland, men blev i Tallinn som hyrde for sin flok, velvidende at fremtidsudsigterne var skræmmende.
”Hvad angår fremtiden, ved jeg naturligvis ikke, hvad der vil ske”, skrev Profittlich. ”Ingen kan forudsige, hvordan tingene vil udvikle sig. Men ét ved jeg nu sikkert: det er Guds vilje, at jeg bliver her, og jeg er glad derover og ser fremtiden i møde med stor tillid. Uanset hvad der sker, ved jeg, at Gud vil være med mig, og så vil alt blive godt. Og mit liv, og – hvis det skal være sådan – min død vil blive et liv og en død for Kristus, og det er så overordentlig smukt” (min oversættelse fra tysk). Det brev er nu udstillet i katedralen i Tallinn.
Saligkåringen var en velorganiseret begivenhed for de meget få estiske katolikker og en markering vendt imod Rusland, men det var i sin essens en tysk fejring af en tyskfødt jesuit, der var biskop for tyskbaltiske, polske og litauiske katolikker i Tallinn i 1930’erne. Den estiske elite stod helt uforstående overfor den katolske ånd, og over pladsen hang en verdenshistoriens tristesse – Estland mistede en femtedel af sin befolkning under sovjetregimet – men også en frygt for den tiltagende krigsrummel i Europa under Ukrainekrisen. På en bygning ud til pladsen var det ukrainske og det estiske flag malet sammenflettet i helt facadeformat. Men et ”Paternoster” lød da over Frihedspladsen.
Note fra forfatteren d. 28/11 2025:
"Den danske ambassade i Tallinn har den 6. oktober 2025 besvaret min henvendelse af 11. september 2025, og bekræftet, at den danske ambassade ikke deltog ved saligkåringsmessen for Eduard Profittlich på Frihedspladsen (Vabaduse Väljak) i Tallinn den 6. september 2025."
