En betragtning

Jeg deltog i Biskop Martensens begravelse lørdag den 17. marts. Alt det cerimonielle og liturgiske var naturligvis i orden, men det var smerteligt at måtte notere sig, at dén økumeniske indstilling, som, om noget karakteriserede vores afdøde biskop, kom til udtryk – sic! – ved at Københavns biskop,  bekvemt blev gemt af vejen i et hjørne bag prædikestolen, omend biskop Kozon kort indledningsvis takkede ham for at være kommet.

Det ville have været en smuk gestus, at have involveret ham mere aktivt i messen både ved at have ladet ham komme ind sammen med de øvrige præster, ved at have givet ham en central placering og ladet ham stå for en læsning eller en kort  tale, om biskop Martensens betydning for det økumeniske samarbejde eller ved at velsignelsen kunne have været lyst sammen af de to tilstedeværende biskopper. Der var et utal af muligheder for at have ladet ham føle sig velkommen i vores Kirke.

Biskop Martensen stod for åbenhed i respekt for hinandens synspunkter og var frygtløs over for dialogen. Han var min biskop i 30 år og gjorde min kirke rummelig og bredt favnende.   

Måtte dét, han stod for, huskes længe.

Tove Svendsen Valesin, 2670 Greve