Så lykkedes det. Den 1. februar går det danske missale endelig i trykken, efter at præsterne i mange år har brugt improviserede hæfter med løsbladssystem og spiral i ryggen. Det norske missale blev trykt i 1982, i 1987 kom 1. udgave og i 2013 kom 2. udgave af det svenske. “Det har virkelig været et privilegium at arbejde med færdiggørelsen af missalet,” siger Marcelino Gauguin (billedet), leder af Pastoral-Centret og formand for den styregruppe, der i årevis har arbejdet med udgivelsen. Den mødes ugentligt for at følge udgivelsen helt til dørs.
Øvrige medlemmer af gruppen er Biskop Czeslaw, generalvikar Niels Engelbrecht, liturgikommissionsmedlem Elisabeth Hansen og Caritas´ generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy, der har mange års erfaring med bogudgivelsesprojekter.
Alle sejl er sat til for at søsætte en udgivelse, der både er smuk og slidstærk. Missalet trykkes på 70 g ivory (elfenbensfarvet) mat papir. Det bliver trykt og indbundet i læder i Italien. Produktionen af missalet vil ske med stor omhu efter alle bogkunstens regler, så det kan holde i årtier. Trykningen af de 500 eksemplarer kommer samlet set til at koste 700-800.000 kr. Et missale vil komme til at koste omkring 3.000 kr.
Under 2. Vatikankoncil blev det besluttet at reformere liturgien og udarbejde et nyt missale, der skulle afløse Pius V´s missale fra 1570. I 1970 kom så Paul VI´ s missale med den reformerede liturgi – kaldet Novus Ordo (den nye messeorden), der blev grundtekst for oversættelser til alle verdens sprog. Siden er der kommet forskellige tilpasninger - for eksempel er der kommet nye helgener til. De fleste helgener fejres lokalt – men nogle fejres af hele Kirken. Når de kommer ind i den universelle kirke, indlemmes de i missalet med en speciel bøn, anbefalet læsning og mindedag. Ligeledes har paven bestemt, at den hellige Josef, jomfru Marias brudgom, skal nævnes lige efter Marias navn i hver eneste messe. I det danske missale er der taget nogle få særhensyn til Grønland og Færøerne. I Danmark er Olav den Hellige martyr; men i Grønland og Færøerne har han højere rang, og her er hans fest en højtid.
Der har været fire korrekturlæsere på missalet. Kirsten Dam har læst nærkorrektur, Elisabeth Hansen har haft et særligt blik på det æstetiske, Michael Stæger har tjekket noder og krydshenvisninger, og Finn Arvé har været koblet på som præst.
Tre trykte prøveeksemplarer er blevet testet af tre forskellige præster under deres messefejring. Her er man gået helt ned i detaljerne og har blandt andet været opmærksomme på følgende: er skrifttypen en passende størrelse? Skal der bladres? Det duer ikke, når præsten står med løftede hænder under præfationen.
I det nye missale vil der være flere mindre ændringer, blandt andet i Fadervor. Der vil komme et nyt messesvar, som ændres fra det nuværende: “Herren til ære og verden til frelse” til “Herren modtage offeret af dine hænder, til pris og ære for hans navn og til gavn for os og hans hellige Kirke”.
“Pro multis effundetur “ oversættes korrekt i det nye missale til “ for mange” i stedet for “for alle”, som har været brugt i mange oversættelser indtil Den hellige Stol i 2006 præciserede den. Den danske oversættelse af Paul VI's missale er i meget høj grad Jakob Thomsens fortjeneste. Jakob Thomsen var cand. mag. i dansk og latin. “Han var meget opmærksom på både tekstnær oversættelse og sproglig skønhed og var fantastisk til at fange essensen af den latinske tekst,” fortæller Marcelino Gauguin.
Den engelske udgave af missalet har været model for selve den fysiske udformning af det nye danske missale. Den danske oversættelse er i overensstemmelse med tredje grundudgave af det romerske missale, der blev udgivet i 2008. Den er stadfæstet 23. september 2021 af Arthur Roche, præfekt for kongregationen for gudstjenesten og sakramentsforvaltningen og indledes med Paul V´s apostolske konstitution fra 1969, hvori paven redegør for koncilets tanker bag fornyelsen af liturgien.
Missalet indeholder retningslinjerne, som der fejres messe efter, en gennemgang af messens struktur, elementer og enkeltdele, en redegørelse for gejstlighedens pligter, gudsfolkets opgaver og de forskellige former for messefejring.
Derefter kommer generelle instruktioner m.h.t. brug af ting – kar, messeklæder m.m, der bruges i fejringen. Det præciseres, hvad der er gejstlighedens pligter og gudsfolkets opgaver. Missalet indeholder endvidere en majatabel for de vigtigste datoer i kirkeåret indtil 2047 og retningslinjer for kirkeår og kalender.
Tekst: Lisbeth Rütz