God tilslutning til årets Øm-valfart

Fotos: Keld Dahlwad

I det smukkeste danske sommervejr vandrede mange hundrede valfartsdeltagere, anført af en gruppe tamilske kvinder bærende Vor Frue af Øm, mens de sang og bad rosenkrans.

Fremme ved Øm-borgen mødtes katolikker til festligt samvær og spisning før dagens højdepunkt, pontifikalmessen med biskop Kozon, som koncelebrerede valfartsmessen sammen med et dusin præster rundt om alteret foran kirken på Ømborgen, herunder ministranter, musikere og sangere.

Biskoppen nåede før messen at mødes med en flok glade børn, der tidligere i år har modtaget deres 1. kommunion. Der blev talt og hilst, og mange forældre deltog og forevigede øjeblikket.

Læs mere om årets Øm-valfart i næste nummer af Katolsk Orientering.