Gud er en god lytter

"Hej Gud og alle engle" hjælper børn og forældre til at tale med Gud.

Hej Gud og alle engle

I dag har jeg......

Det bedste der er sket med i dag, var.......

Jeg vil også gerne fortælle dig…….

Og jeg vil gerne sige dig tak for......

"Gud er en god lytter - lær dit barn at tale med Gud"

For mange forældre kan samtaler om tro og Gud være spændende, men også lidt fremmede og svære. For hvordan er det lige, at vi selv tror, og hvordan forklarer vi det med ham Gud, der sidder oppe i himmelen?

"Hej Gud" er barnets bog, men den er også et godt udgangspunkt for forældrene til at følge op på den kommunikation mange børn af sig selv indleder med Gud.

Et eksempel fra bogen: Her er hvad Barbara sagde til Gud en mandag aften:

"Jeg har været ked af det i dag, fordi jeg ikke kunne åbne døren til legepladsen henne i børnehaven. Så græd jeg, men så kom Lærke og åbnede døren for mig, og så blev jeg glad igen."

På næste side kan barnet (med hjælp fra en voksen) skrive hvis det har været ked af det og hvorfor, og hvordan det kan blive glad igen. På samme side er der en bøn til Gud og plads til en lille tegning om emnet.

Gud er en god lytter og kan være god at tale med og bede til, når man f. eks. er glad, ked af det, forundret eller sur. Bogen hjælper barnet til at sætte ord på disse følelser, både overfor sig selv og overfor Gud og viser, hvordan den voksne kan støtte barnet i at bede til eller tale med Gud.

Man kan bruge bogen som et lille ritual inden sengetid, hvor barnet kan reflektere over dagen, og fortælle Gud hvordan det er gået. Eller man kan bruge bogen med jævne mellemrum.

I "Hej Gud og alle engle" er der plads til, at barnet både kan skrive, tænke, tegne og tale.

Der er også opslag, der er relateret til jul, påske og pinse, og til barnets dåbs- og fødselsdag.

"Hej Gud og alle engle" -en tale-, tegne- og tænkebog.

Forfatter Malene Fenger-Grøndahl.

Illustrator Karen Smedegaard.

52 sider indbundet, 24 x 17 cm.

Vejledende pris kr. 149,- Udgivet af Unitas Forlag.