Hvordan forstår vi folk med en anden tro i et teologisk perspektiv?

Mandag den 3. februar, kl. 19.30-21.00, holdes debataften i Sankt Ansgars menighedssal, Bredgade 69A, 1260 København K, om emnet 'Religionsteologi i jødedom, kristendom og islam - en debat mellem de tre monoteistiske religioner; jødedom, kristendom og islam'.

Religionsteologi er den gren af teologien, der omhandler forholdet til andre religioner. Det religionsteologiske problemfelt er mangesidet: Hvad er religion som fænomen, gudspørgsmålet, sandhedsspørgsmålet, spørgsmålet om gyldighed (universalitet), spørgsmålet, om der findes kriterier for, hvad der er sand og falsk religion?

Aftenen vil forme sig som en debat mellem de tre religioner repræsenteret ved henholdsvis rabbiner
Jair Melchior, lektor ved Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen og Post. Doc. ved Dansk Institut for
Internationale Studier, Saer El-Jaichi.

Arrangør: Tro i Harmoni.