Julemarked og koncert i Sankt Vincent Kirke i Helsingør d. 30. november

Lørdag den 30. november 2024 kl. 10:00–15:00 inviterer Sankt Vincent Kirke i Helsingør til julemarked, hvor der vil blive solgt jule- og kirkerelaterede ting og sager, inkl. adventskranse og juledekorationer, samt hjemmelavede julesmåkager, marmelader og geleer. Det vil også være muligt at finde Rosenkranse, nye som gamle religiøse ting, et bogmarked og en bæredygtig bod med brugskunst, julepynt mm.

Æbleskiver og gløgg, kaffe og kage samt andre lækkerier kan ligeledes købes og nydes ved de små borde i den hyggelige café.

I løbet af eftermiddagen vil der være rig mulighed for at søge ind i den smukke rustikke kirke og i fred og ro. I tidsrummet 11:00 og kl. 12:30 vil der være koncert med de vidunderlige toner fra Hildegaard von Bringen sunget af Alice Frederiksen. Der vil være mulighed for at meditere, lytte til stille musik og glæde sig over den tilstundende advent med julens budskab om, at et barn er os født, tænde et lys eller bede en stille bøn.

Sankt Vincent Kirke byder alle fra nær og fjern velkommen!