Katolsk historisk Arkiv dokumenterer dansk, katolsk historie siden 1849. Reolerne når fra gulv til loft i De er proppede med store brune arkivkasser, charteks, fotoalbums og kuverter med talkoder på. Her står arkivalier fra alle Danmarks katolske sogne side om side med arkivalier fra ordenssamfund, skoler og børnehaver, hospitaler og hvilehjem, kommissioner, foreninger og meget mere. Nogle små trækufferter rummer arkivet efter biskop Johannes von Euch (apostolisk præfekt 1884-1892, biskop 1892-1922) med masser af breve og andre dokumenter, sirligt håndskrevne på fransk, tysk, latin og dansk. På hylderne står også cirka 45 private arkiver, som kendte danske katolikker har testamenteret til bispedømmet.
Katolsk Historisk Arkiv er bispedømmets hukommelse og propfyldt med informationer om alle former for katolsk liv i Danmark efter trosfrihedens indførelse i 1849. Mange af dokumenterne er ret prosaiske. De handler om byggeregnskaber og referater fra menighedsrådsmøder, mens andre fortæller om heftige debatter om fortolkningen af Det andet Vatikankoncil og dets konsekvenser for livet ude i sognene.
Lad os prøve med nogle få eksempler.
Kirkestatistikker og indespærrede nonner
Et skema udfyldt med sognepræstens sirlige skråskrift er en kirkestatistik fra Holbæk Sogn 1939-1940. Her holder pater J. Wijnen mandtal over de levende og de døde i et omfattende skema, der registrerer, hvor mange børn der er døbt i det forløbne år, om de er født i eller uden for ægteskabet og om de er født i et katolsk eller et blandet ægteskab. Sognepræsten har også optalt, hvor mange, der har været til kommunion i påsken og i kolonnen conversiones og pervertiones – registreres antallet af konvertitter og frafaldne.
”Bør staten skride ind?”, lyder den dramatiske overskrift på et gulnet avisudklip om klostret for Den evige tilbedelses Orden på Jagtvejen (nu Niels Steensens Gymnasium). Udklippet er et interview med biskop Johannes von Euch i Politiken 1914. Her forsvarer biskop von Euch søstrene og deres måde at leve på mod professor Frederik Weis, der havde ført en regulær smædekampagne mod søstrene i Politiken. Han sammenlignede klostret med et fængsel, hvor søstrene levede indespærrede under umenneskelige forhold.
I et andet gulnet udklip smiler en kvinde helt pakket ind i slør og med et stort kors på brystet til mig. En nekrolog fra Kristeligt Dagblad fortæller historien om Elise Saxtorff (død 2008), der blev katolik, da hun på grund af sygdom i familien kom i kontakt med Maria Søstrenes klinik i Svendborg. Hun arbejdede i mange år på Sankt Maria Hospital i Roskilde og var den sidste søster i Danmark fra Visdommens Døtre – en gren af den montfortanske ordensfamilie.
I en arkivkasse med dokumenter fra kommissionen for sakrale bygninger støder jeg på en længere skrivelse af pater Adolf Meister S.J. fra 60’erne. Han skriver om, hvad det er for nogle tanker, der har inspireret til at indrette kirkerummet i Vor Frue Kirke i Aarhus på en ny måde, som er inspireret af koncilets liturgireformer.
Katolsk liv på billeder
Hundredvis af billeder i arkivet dokumenterer katolsk liv i Danmark siden 1849. Tidligere biblioteksleder Kate Toft Madsen scanner løbende bibliotekets gamle billeder frem, så alle kan søge dem på Arkiv.dk. En samling billeder viser glimt fra livet i den nu nedlagte Sct. Clemens menighed i Grenaa. Menigheden er på udflugt, stiller julekrybben op eller sidder ved et veldækket bord sammen med biskop Martensen. På et billede hygger nogle nonner på Sostrup Kloster sig med eftermiddagskaffen og på et andet ser en række piger fra Rygaards franske Skole betuttede ind i kameraet med to søstre i tidens ordensdragt bag sig.
Vil man vide noget om katolsk liv i Danmark efter 1849, kommer man ikke udenom Katolsk Historisk Arkiv. Her findes også en komplet samling danske katolske tidsskrifter og dansk katolsk litteratur, en håndbogssamling og mulighed for at fotokopiere billeder og dokumenter. Noget af stoffet er der restriktioner på. For privatarkiverne gælder som hovedregel, at de i flg. den danske arkivlov først er tilgængelige 70 år efter testators død. Ikke alle perioder er lige velbelyste. For eksempel er det meget sparsomt, hvad arkivet har af materiale fra besættelsestiden.
Arkivet som vi ser det i dag er resultatet af en enkelt mands mangeårige, passionerede indsats. Jørgen Nybo Rasmussen passede fra 1979 til 2011 bispedømmets arkiv –først ved siden af sit arbejde på Rigsarkivet senere som pensionist. Han har også lavet arkivnøglen, der sætter arkivalierne i system, så man kan finde rundt i arkivalierne efter et sindrigt system.
Hvem bruger arkivet?
Arkivet skal i følge ”Katolsk historisk håndbog for Danmark” (1983) ”både tjene aktuelle dokumentationsbehov og den historiske forskning”. Brugerne af arkivet er derfor en broget skare. Der kommer en del henvendelser til arkivet fra gamle elever på katolske skoler, der henvender sig for at lede efter klassebilleder eller slægtsforskere, der for eksempel vil høre, hvor deres bedsteforældre blev gift. Der er dog ringe mulighed for at finde skolebilleder på arkivet.
Dem finder man i stedet i de katolske skolers arkiver. Der er heller ikke meget at hente for slægtshistorikerne i arkivet. I stedet kan de finde mange værdifulde oplysninger i kirkebøgerne, der afleveres til landsarkiverne, når de er udskrevne. Også de lokalhistoriske arkiver har tit en hel del materialer om katolske institutioner.
En del journalister og historikere har brugt arkivet, når de arbejdede med større projekter.
Anders Bjørnvads bog ”På vej mod hjemstavnsret” (1992) var et stykke pionerarbejde. Den undersøgte Den katolske Kirkes forhold her i Danmark under Den anden Verdenskrig og kikkede blandt andet nærmere på kirkens økonomiske forhold, dens mulighed for udenlandsk støtte, dens stillingtagen til den politiske udvikling i Danmark og håndteringen af katolikkers engagement i modstandsbevægelsen.
En af arkivets flittigste brugere er professor i historie ved Lunds Universitet, Yvonne Maria Werner, der har forsket i kvindeligt klosterliv i Sverige og i Norden og katolsk mission og konversion i Danmark i 1800- og første halvdel af 1900-tallet.
”Der er masser af spændende materiale i arkivet – ikke mindst i biskop von Euchs store samling, der også indeholder præfekt Grüders embedskorrespondance (Grüder var apostolisk præfekt fra 1881-1883). Det drejer sig om hundredvis af arkivkasser, der indeholder korrespondance med alle mulige – lige fra den romerske kurie til almindelige katolikker i Danmark. Det var også meget spændende at arbejde med Peter Schindlers privatarkiv, hvor man blandt andet får mere indgående information om hans ”fald” og masser af privat korrespondance – for eksempel postkort fra Marilyn Monroe og Karen Blixen!” siger Yvonne Werner.
”Jeg skulle have oplysninger om baggrunden for Spreckelsens to katolske kirker og nogle af de gejstlige, han livet igennem havde kontakt til. Desuden ønskede jeg adgang til de fotos, Katolsk historisk Arkiv var i besiddelse af.
Jeg fik dygtig, professionel og uhyre venlig hjælp af Katolsk historisk Arkiv, der viste sig fra den mest imødekommende og professionelle side. Det var af uvurderlig hjælp i mit arbejde”, siger journalist Dan Tschernia, der sidste år udgav ”Spreck” – en biografi om arkitekten J.O. von Spreckelsen, der havde katolsk baggrund.
Forfatteren og historikeren Thomas Harder brugte arkivet, da han skrev sin bog om Paolo il Danese – den danske præst der blev partisan i Italien under 2. verdenskrig. I arkivet fandt han blandt andet Lauritsens biografiske data i liber ordinationum – en fortegnelse med biografiske data for præsteviede i bispedømmet København. Her fandt han også fra 1933 hans testificatio – en udtalelse om Lauritsen i forbindelse med hans optagelse i klostret i Clervaux.
Da historikeren Sebastian Olden-Jørgensen arbejdede med et jubilæumsskrift om Sankt Andreas Kirke og Kollegium i Ordrup, blev han opmærksom på, at Halfdan Kejser og Ludvig Günther SJ havde samarbejdet om en revideret salmebog. På Sankt Andreas Bibliotek og i Katolsk historisk Arkiv fandt han i samlingerne Kejsers og Günthers udkast til en ny salmebog, som blev overrakt til biskop von Euch på hans 80-årsdag. Da der senere kom en ny udgave af salmebogen, blev deres private initiativ brugt som grundlag. Han blev sporet ind på at beskæftige sig med salmehistorie, da han på Sankt Andreas Bibliotek fandt en nekrolog over Kejser og nyhedsstof om kollegiet i Katholsk Ugeblad. På biblioteket fandt han Kejsers og Günthers omfattende forarbejder, men også materialer fra flere følgende kommissioner under Brems og Martensen.
”Materialet i sig selv er spændende nok, men åbner sig først, når det ses i relation til de trykte salmebøger og den generelle liturgiske udvikling, især i Tyskland”, siger Olden-Jørgensen, der senere har fortalt om emnet til Sankt Ansgars lørdagskatekeser og på præsternes studieuge på Magleås.
Jeg har brugt arkivet gennem 20 år, fortæller Helge Clausen, tidligere formand for bestyrelsen i Sankt Andreas Bibliotek. I 1980 var han med til at lave et festskrift om Sankt Mikaels Kirke i Pindstrup på Djursland.
I 2008 blev han færdig med en disputats om de katolske biblioteker i Danmark efter reformationen. I arkivet studerede han blandt andet udlånslister fra de mange sognebiblioteker for at finde ud af, hvilke emner, folk interesserede sig for at læse om. Helge Clausen brugte også arkivet, da han skrev et katolsk biografisk leksikon med portrætter af 393 nulevende og afdøde danske katolikker.
Til arkivet er knyttet et uformelt arbejdsfællesskab af medlemmer fra den nu nedlagte katolske, historiske forening Ælnoth, hvor professionelle og amatørhistorikere har udgivet i alt omkring 20 historiske hæfter om dansk katolsk historie. Men der er stadig masser af historie(r), som venter på at blive opdaget i arkivet.
Søstre på Sostrup hygger sig med en kaffetår
i begyndelsen af 1980'erne.
--------
Tekst: Lisbeth Rütz (artiklen har været bragt i Katolsk Orientering nr. 14, 2020)