Kroppens teologi - eller teologisk sexologi!

Den tidligere pave Johannes Paul 2´s Kroppens Teologi er en af de smukkeste præsentationer af kristendommen, som vi længe har set. Emnet udgør imidlertid så stort og smukt et sammenhængende hele, at jeg kun kan gøre vold mod det ved at forsøge en så kort introduktion som her. Men mit håb er at vække en nysgerrighed efter mere.

Hvor der måske længe i vor moderne kultur har været tendens til at betragte kristendommen som en forældet og utidssvarende religion på vej ud af billedet, bringer Kroppens Teologi den kristne katolske tro og teologi op på et niveau, der gør den til en højaktuel medspiller i den teologiske, filosofiske og psykologiske debat i vor tid.

Denne teologi blev udarbejdet som 125 onsdags-forelæsniger  allerede i perioden 1979-1981, og selvom dens popularitet breder sig i USA og Australien, er det i Danmark kun inden for de sidste par år, at Kroppens Teologi er blevet bemærket af enkelte mennesker i såvel katolske som protestantiske kredse.

Der er dog ingen tvivl om, at Kroppens Teologi er kommet for at blive og at den fremover vil præge vores syn på tro, teologi, seksualitet og eksistens.

Det har ikke været kristendommen som sådan, der var på vej ud. Det var Kirkens formidling af den, der trængte til fornyelse. Og det var en udfordring, som Johannes Paul 2. i sjælden grad forstod at tage op. Udover at afklare, hvad det vil sige at være menneske, sætter Kroppens Teologi et skarpt fokus på en bibelbaseret teologisk redegørelse for menneskets seksualitet.  Da vi i skabelsesberetningen lærer, at vi er skabt i Guds billede som mand og kvinde, altså som kønsvæsener, bygger Kroppens Teologi på det grundsynspunkt, at forståelsen af seksualiteten må hænge uløseligt sammen med en forståelse af, hvorfor mennesket er skabt "som mand og kvinde".


Manden og kvinden er et ikon på Gudsmysteriet

At Skaberen har skabt os i "sit billede" betyder logisk nok, at han ønsker at synliggøre sin egen (usynlige) guddommelighed i skabelsen.  Via kaldet til at elske hinanden og blive ét kød i den seksuelle forening får manden og kvinden muligheden for at blive et ikon på Gudsmysteriet. At være et billede på Gud forudsætter naturligvis, at man elsker som Gud elsker. Og hvordan gør man det? Ved at elske totalt, trofast, frivilligt og frugtbart (som Jesus inkarnerede det).

Kroppens Teologi er ikke kommet for at løfte pegefingre og svælge i en perverteret, sexforskrækket trang til at forbyde de stakkels troende alt det dejlige og spændende i sengen - hvad medierne ofte ynder at skyde Den katolske Kirkes ledelse i skoene. Tværtimod. Kroppens Teologi skal ses som en invitation til sand seksuel frigørelse, som jo egentlig pr. definition kun kan realiseres, når vi får hjælp til at efterleve seksualiteten i overensstemmelse med den oprindelige plan. Som er hvad? At elske totalt, trofast, frivilligt og frugtbart. Alene denne måde at elske på kan tilfredsstille hjerternes og kroppenes hunger efter fuldbyrdelse i den ekstatiske kærlighedsomfavnelse.

Men manden og kvinden kan jo også vælge ikke at elske som Gud elsker. Når sex og kærlighed bliver skilt fra hinanden, udebliver fuldbyrdelsen, og frustrationerne begynder at vælde frem sammen med det egoistiske begær, advarer Johannes Paul 2.

Sex i en hovedorienteret kultur

Dette er tankevækkende, for det er jo en helt almindelig opfattelse i vor tid, at sex og kærlighed ikke nødvendigvis bør have noget at gøre med hinanden. Det skyldes uden tvivl, at vi i forvejen er så vant til at tænke på krop og psyke som adskilte fænomener. Vores kultur er primært "hovedorienteret", og kroppen betragtes ofte som et vedhæng, der kan være mere eller mindre besværligt at slæbe rundt på.

Det er oplagt, at dette dualistiske syn på mennesket, der har dybe rødder i filosoffen Descartes´ rationalisme, også vil præge vort forhold til seksualiteten. Hvis krop og sjæl ikke hænger særlig meget sammen, hvorfor skulle sex og kærlighed så gøre det?

Den omstændighed at det dualistiske menneskesyn efter et par hundrede års indoktrinering længe har gennemsyret tidens tænkning bevirker netop, at moderne oplyste mennesker kan have vanskeligt ved at begribe den unikke sammenhæng mellem krop og sjæl, som Kroppens Teologi udreder for os.

Men når sex og kærlighed adskilles, bliver seksualiteten et mål i sig selv.

Den er da ikke længere orienteret mod partneren, men primært mod selvets tilfredsstillelse. Kærligheden får vendt vrangen udad, og i dens sted får vi det modsatte: det egoistiske begær. Og denne egoisme vil netop tingsliggøre partneren som et objekt til selv-tilfredsstillelse. Denne tilgang til seksualiteten er et fatalt angreb på menneskets værdighed, som ethvert menneske må beskyttes imod, siger Johannes Paul 2. Intet menneske må nogen sinde bruges af et andet i egoistisk øjemed.

Dette er ikke bare et af problemerne, men kerneproblemet, en kulturel "cancercelle", der langsomt spreder sig til menneskelige relationer på alle planer, og lægger bunden til en kulturel og etisk opløsning. "Dødens kultur" har Johannes Paul 2. kaldt fænomenet.  Pudsigt nok har filmkunstneren Lars von Trier med sin berømte film "Anti-Krist" på nærmest profetisk vis illustreret et sådant gudløst univers styret af rå egoisme og menneskers tingsliggørelse af hinanden som brugsting.

Ondets rod, siger Johannes Paul 2., kan føres helt tilbage til relationen mellem mand og kvinde og hvordan de møder hinanden i kærligheden og seksualiteten. Er dette møde orienteret mod liv og kærlighed, får vi en "livets kultur". Er det derimod orienteret mod egoisme og udnyttelse, får vi en "dødens kultur".

Er det virkelig på en gang så enkelt og så dybt?

Egentlig logisk nok: hvis ikke forholdet mellem kønnene kan undgå konfliktfyldte spændinger, hvordan skulle forholdet mellem nationerne så kunne det?

Det er altså overhovedet ikke ligegyldigt hvordan vi behandler hinanden..... bl.a. i sengen! Og bare det at være gift er ikke nok.

Vi har brug for retningslinier

Vi har som følge af den oprindelige bekendelse til egenrådigheden (syndefaldet) mistet den indre evne til at lade vore seksuelle kræfter underordne sig kærlighedens ånd. Derfor har vi brug for retningslinjer for, hvordan vi udlever vor seksualitet, så vi kan tilnærme os den frihed og fuldbyrdelse vi har mistet.

Og det er netop sådan vejledning, den katolske seksualmoral tilbyder.

Uheldigvis har forkyndelsen af denne moral gennem tiderne som nævnt lagt for meget vægt på at fortælle folk hvad de må og ikke må uden at forklare hvorfor!

Men med Kroppens Teologi tilbydes velbegrundede og udtømmende svar på alle de spørgsmål moderne oplyste mennesker stiller til Kirkens lære og dens seksualmoral.

Det bliver klokkeklart, at Kirkens holdning til prævention, abort, homoseksualitet, utroskab, førægteskabelig sex, m.m. ikke bygger på en indsnævret utidssvarende fanatisme. Den er tværtimod en selvindlysende logisk følge af Kirkens bibelbaserede forståelse af kærlighedsbegrebet og hvad det vil sige at være menneske. Og højaktuel i en tid med kaos på området.

Men ikke nok med det - en ting er at forstå hvorfor vi bør gøre, som vi bør. En helt anden ting er at få det gjort! Vi har ikke bare brug for fornuftige velbegrundede regler, men også for kraften til at svare på kaldet. Johannes Paul 2's undervisning er fyldt med en velgørende varm og medmenneskelig forståelse for, at vi alle som en har meget svært ved at efterleve den katolske seksualmoral. Ja, at det faktisk er umuligt ... af egen kraft!

Men er vi ydmyge nok til at erkende dette, bliver hjælpen øjeblikkelig mulig. Vi har brug for en Frelser - til at frelse os fra hvad? Fra vores egen destruktive egoisme.  Og den kraft kommer med Jesus Kristus som tilbyder den overmenneskeligt generøst fra korset til hvem som helst, der kan tage skridtet til at erkende sit dybe behov for den.

Summa summarum: Gud ER med os, i medgang og modgang. Gud ske lov, må man sige, ellers kan vi ganske enkelt ikke få eksistensen, kærligheden og sexlivet til at fungere.

 

Peter Damgaard-Hansen holder foredrag om Kroppens teologi og præventionens psykologi i A. C. onsdag den 4. maj kl. 19.30.
Arrangementet foregår i Sankt Andreas bibliotek Gl. Kongevej 15 kl. 19.30.