Benediktinerinderne på Åsebakken har fået nyt kirkerum.
Når Åsebakkens mange venner i fremtiden lægger turen om klostret for at fejre messe sammen med søstrene, venter der dem et helt nyt kirkerum efter en længere ombygning. ”Det har været meget spændende at arbejde med de fremtidige brugeres ønsker. Søstrene har jo en enorm viden om rummet, og de har været vigtige aktører i hele processen. Vi har holdt mange møder og diskuteret, hvor vi skulle hen”, siger arkitekt maa. Nicolai de Gier, der har ledet ombygningen og tegnet inventar til det nye kirkerum på Vor Frue Kloster på Åsebakken. Nicolai de Gier har speciale i møbler og er lektor på Kunstakademiet, hvor han har undervist i 20 år. Sammen med professor Christoffer Harlang tegnede han alle møbler til den vellykkede restaurering af Ribe Kunstmuseum i 2010 og til Løgumkloster Kirke i 2014. Sidste år tegnede han kirkebænke til Sdr. Asminderup Kirke syd for Holbæk.
Herreværelset blev til kirke
Da søstrene i Tilbedelsesklostret på Jagtvejen (Det nuværende Niels Steensens Gymnasium) i 1942 købte konsul Gruts gamle villa på Åsebakken og flyttede kommunitetet ud på landet, måtte man indrette sig for beskedne midler og improvisere sig frem med indretningen. Det bar det gamle kirkerum tydeligt præg af. To rum blev slået sammen, og menigheden kom til at sidde i det gamle herreværelse, med brune paneler på væggene, en ringeklokke til at hidkaldende de tjenende ånder og en kamin, hvor herrerne i gamle dage slappede af med en cigar og en sjus. Ved ombygningen har det gamle herreværelse fået samme højde som resten. Søstrene har haft et stærkt ønske om et mere kirkeagtigt rum, så det, man nu oplever, er et stort, sammenhængende rum, hvor den hvide maling gør, at rummet virker mange gange større. Gulv, vægge og loft er isoleret, vinduer er renoveret og nymalet. Der er lagt nye gulve i fyrreplanker med gulvvarme, der er installeret højttaleranlæg med teleslynge, og der er kommet nyt orgel og ny belysning. Mellemvæggen og panelvæggene i menighedsrummet er fjernet, og i loftet er der lagt en særlig slags puds, der regulerer akustikken, så der ikke bliver for lang efterklangstid.
En spændende opgave
Nicolai de Gier har tegnet alt inventaret – korstole til søstrene, menighedens nye bænke, amboen, altret og tabernaklet. ”Jeg synes det har været spændende at tegne kirkeinventar, der skal være af høj kvalitet og skal kunne holde i mange år. Og samtidig skal møblerne være visuelt holdbare – man skal kunne holde ud til at se på dem. Der er en lang række hensyn at tage, når der skal tegnes møbler til et kirkerum. Mange ting er usynlige, når man laver møbler, ja man kan sige, at der findes noget, der hedder møblets grammatik. På baggrund af de mange møder med søstrene begyndte jeg så at tegne. Jeg viste søstrene forslag lavet på computer. Der blev lavet en række modeller lavet i forholdet 1:10., og der blev lavet en mockup – dvs en model i fuld størrelse til demonstration. Der var mange ting at tage hensyn til – for eksempel, om sædet har den rette højde”, siger Nicolai de Gier.
Kirkeinventaret er lavet i douglas fyr, der har et let rødligt skær. Det stammer fra Fussingø plantage mellem Viborg og Randers og er opskåret på Herskind Savværk uden for Aarhus. Træet er FSC mærket. FSC er en international mærkningsordning til træ og papir. En FSC-mærkning af træ betyder, at der i skoven ikke fældes mere træ end skoven kan nå at reproducere. Møblerne er lavet på Gribskov Inventarsnedkeri, der ligger i Nordsjælland.
På Vor Frue Kloster bor der pt syv nonner. De seks af dem stammer fra Camposklostret i Brasilien, der i sin tid blev grundlagt af søstre fra Åsebakken. Den ældste søster – sr. Gertrud – er dansker.
”Hos os i Brasilien – er vi vant til ornamenter. Men vi har ønsket at det skulle være et lyst, enkelt og skandinavisk præget kirkerum. Vi ville gerne have en engel på hver side af altret, og det fik vi med glasmalerierne af John Frans”, siger sr Ana Maria Cabral, klostrets priorinde.
Kirkerummet på Åsebakken bærer nu tydeligere præg af at være processionskirke. Kirken har tre niveauer der stiger fra menighedens niveau til altret, der står på det højeste niveau. Det betyder, at de, der sidder bagest, bedre vil kunne se, hvad der foregår ved altret. Der vil være plads til omkring 40 personer i menighedsdelen.
Ældre gæster på Åsebakken husker, at søstrenes del før og i nogle år efter koncilet var adskilt fra menighedens del ved et grønt gardin, der var trukket for, så man kun kunne se alteret og præsten. Det var tænkt som en symbolsk markering af søstrenes klausur – at man var adskilt fra verden. Efter den afsluttede ombygning er resultatet blevet et lyst, åbent og enkelt kirkerum.
Pastor Lars Messerschmidt har været konsulent på ombygningen og vejledt om rummets liturgiske brug og placering af rummets forskellige genstande i forhold til hinanden. Rummet rundes af med en absisvæg, og den middelalderlige mariafigur, der før var placeret over kaminen, flyttes nu op på en piedestal, hvor hun kommer til at stå med Sjælsø som baggrund.
Tekst og foto: Lisbeth Rütz
Klostrets priorinde Ana Maria Cabral foran et af kirkens to store, nye glasvinduer.