Den anden søndag i maj fejres mors dag i Danmark ligesom i Tyskland, som jeg kommer fra. Denne mindedag har bestemt ikke kirkelig oprindelse, og den kritiseres ofte netop på grund af dens kommercielle baggrund – i Tyskland siges det, at den blev indført i 1920'erne af blomsterhandlerforeningen. Men dette synes ikke at mindske dens popularitet; år efter år boomer blomsterbutikkerne på mors dag (trods beviseligt højere priser), og i min familie ville det f.eks. være utænkeligt ikke at sende en blomsterhilsen til mor den anden søndag i maj. Mors dag kritiseres som pengemaskine, men elskes også som et udtryk for kærlighed og taknemmelighed for alle aspekter af moderskabet. Faktisk fører blomsten som mindedagens centrale objekt mig til tanker, som jeg tror, at jeg godt kan forbinde med den katolske tro.
Hvis vi ser nøje på kristendommens billedkunst, arkitektur og folkeskikke, er det nærmest umuligt at undgå blomster: Kirker, billeder og vægmalerier vrimler med florale motiver, og den rigtige, passende kirke- og især alterudsmykning i løbet af året er et vigtigt emne i stort set alle sogne i verden, som bør behandles med stor følsomhed. Kærligheden til blomster i kristen kunst og liturgi har rod i selve Bibelen, der gentagne gange bruger blomster og planter som symboler på sit budskab om frelse: fra livets træ i Edens have (!), der opfattes som en antydning af Kristi kors, over de mange plantermotiver i Salmerne og Højsangen i Det Gamle Testamente til Kristi lignelser, der bl.a. præsenterer liljer som et eksempel på Guds skabelses pragt og advarer mod overdreven jordisk bekymring (jf. Mt 6,28ff). I en klassisk smuk prædiken (nr. 304) af kirkefaderen St. Augustin på Laurentiusfesten anvendes billedet af de forskellige blomster, som i deres mangfoldige skønhed beriger verden, på de kristnes forskellige kald og karismer i Guds Kirke: "I Herrens have er der alle slags blomster: ikke kun martyrernes roser, men også jomfruernes liljer, ægtefællernes vedbend og enkernes violer. Ingen behøver at tvivle på sit kald, mine kære, for Herren har lidt for alle". I lyset af disse ord husker man hurtigt, at Kristi lidelser i kunsten ofte er udtrykt i blomstermotivet, først og fremmest passionsblomsten, og man forstår bedre, hvorfor Guds Moder Maria, dronning og forbillede for alle helgener, så ofte er forbundet med blomster i sine dyder, især med det berømte motiv af den "mystiske rose", en rose uden torne.
Ganske vist ville jeg foretrække, at mors dag i Danmark blev fejret som "Mothering Day" i England, nemlig på den 4. søndag i fasten (Lætare) i forlængelse af en middelalderlig helligdag til ære for "Moder Kirke" (en dag, hvor den såkaldte "gyldne rose" traditionelt blev uddelt af den romerske pave til fremtrædende trosforkæmpere); på den måde ville forbindelsen til den kristne tro helt sikkert stå stærkere frem. Men måske kan allerede disse korte bemærkninger lidt afsløre, at blomstens billedsprog og dens brug som gave til at udtrykke taknemmelighed, anerkendelse og kærlighed er dybt forankret i vores tros skrifter, gudstjeneste og kultur, uanset hvad nutidens økonomi gør ved det. Der er ingen tvivl om, at blomster – især på mors dag – er en dyr, flygtig og i sidste ende "overflødig" fornøjelse; men selv i denne forstand peger de på Guds anderledeshed, liturgiens skønhed og den menneskelige persons værdighed, som er adskilt fra (og bør beskyttes mod) kold økonomisk beregning. Så lad os gerne fejre vores mødre på mors dag med blomstergaver – og lad os ære Jomfru Maria og vores kirker med værdig blomsterkunst, der udtrykker vores mangfoldige værdighed som kristne.
Tekst: Pastor Gregor Pahl O.Præm., sognepræst i Fredericia og Vejle