Den 30. september sidste år, på mindedagen for Den hellige Hieronimus, underskrev pave Frans et dokument, et såkaldt motu proprio, hvorved han bekendtgør, at der for fremtiden skal være en søndag i kirkeåret, hvor man særligt fokuserer på Bibelen.
Denne ’Guds Ords søndag’ er for fremtiden 3. alm. søndag. I vort bispedømme betyder det, at den næsten altid vil falde sammen med markeringen af Den hellige Ansgars fest. Det er nu ikke noget dårligt sammenfald. Den hellige Ansgar kom jo for at bringe Guds Ord, for at forkynde Kristus, der netop taler til os gennem sit Ord og de beretninger, som især evangelisterne har skrevet om ham, samtidig med, at han selv er det evigfødte Ord, som er blevet kød.
Den hellige Skrift har altid vært en uvurderlig skat i Kirken og en normgivende rettesnor for kristen tro og levevis og sammen med dåben én af de grundlæggende ting, som forener alle kristne. Selv om Guds Ord har fulgt alle kristne til alle tider, har det ikke altid været lige værdsat, lige tilgængeligt og lige efterlevet. For os katolikker har ikke mindst 2. Vatikankoncil gjort opmærksom på vigtigheden af Guds Ord og gennem konstitutionen ”Dei Verbum” tilskyndet til at genopdage det.
Pave Frans’ motu proprio indledes med ordene, som har givet skriftet navn: Aperuit illis, – ”han åbnede for dem” – nemlig deres, disciplenes, sind, så de kunne forstå Skrifterne (jf Luk 24,45). Sådan berettes der om Jesu møde med disciplene, da han viser sig for dem efter at have fulgtes med de to disciple på vej til Emmaus. Pave Frans skriver: ”Uden at Herren indfører os i Skrifterne, er det umuligt for os at forstå dem til bunds. Men det omvendte er også tilfældet: Uden Den hellige Skrift er vi ikke i stand til at tyde begivenhederne i Jesu sendelse og virke, og det, der sker i hans Kirke i verden. Det er rigtigt, som Den hellige Hieronimus skriver: ’Uvidenhed om Skriften betyder uvidenhed om Kristus.’”
Dette er blot én af mange grunde til at beskæftige sig med Bibelen, at læse den, meditere over den, hente trøst, gennem den at blive ført ind i Guds lange historie med menneskene og i beretningerne om Jesu død og opstandelse og hans udsendelse af disciplene se begyndelsen til Kirkens mission og det, vi som dens medlemmer er en del af. Pave Frans siger: ”Lad os aldrig undlade at bruge tid på og at bede med Den hellige skrift, så den ikke bliver modtaget ”som menneskeord, men som det, den i sandhed er, Guds ord” (1 Thess 2,13).
På motu propriets forholdsvis få sider kommer Pave Frans langt omkring og får berørt alle vigtige aspekter af Bibelens rolle i Kirkens og den enkelte kristnes liv. Der er gode råd til alle, til præster, til kateketer og til menigheden om, hvordan man bedst kan efterleve og gøre Guds Ord tilgængeligt. Jeg anbefaler alle en grundig læsning af pave Frans’ skrift.
Hver gang, vi er til messe, bliver vi præsenteret for Guds Ord. Det hører således med til Kirkens dagligdag, ikke mindst om søndagen. Alligevel kan det være godt på en bestemt dag at fokusere særligt på den, ligesom vi også har specielle søndage til at bede for f.eks. kald og for verdensmissionen. Guds Ords søndag er en ny mærkedag i den liturgiske kalender; men jeg håber, at vi med tiden får udviklet traditioner, som kan tydeliggøre dens anliggende.
Jeg ønsker for os alle, at pave Frans’ initiativ vil være med til at forny den fordybelse i Den hellige Skrift, som 2. Vatikankoncil så kraftigt lagde Kirken på sinde, så Guds Ord fortsat må lede og inspirere os.
København, på mindedagen for Den hellige kirkelærer Hilarius, den 13. januar 2020
+Czeslaw