Om den synodale høring i bispedømmet

På det netop afholdte pastoralrådsmøde var der afsat to sessioner til drøftelse af fire temaer. Billedet er fra en anden af pastoralrådets drøftelser, på Magleås i 2018. Foto: Niels Messerschmidt.

”Guds kirke er sammenkaldt til synode”. Sådan indledes det forberedende dokument til bispesynoden i oktober 2023. Vi kaldes sammen for at begynde en fælles rejse – en rejse, som gerne skulle blive både til en opgave og en gave. 

Synoden vil forløbe i tre overordnede faser: bispedømmefasen (oktober 2021-august 2022) efterfulgt af en kontinental fase (2022-23) og afslutning med bispesynoden i Rom (oktober 2023).

Formålet med den første fase af den synodale rejse er at facilitere en bred høringsfase, der involverer den rigdom af oplevelser og erfaringer, som hele gudsfolket måtte have, dvs. såvel lægfolket som de gudviede, præster og diakoner samt biskopper. I synodepapirerne understreges det desuden, at det er af afgørende vigtighed at også de fattiges og marginaliseredes stemme høres, således at det ikke kun bliver dem, som har en position og et ansvar i de lokale kirker, der høres. Resultatet af denne konsultationsproces skal danne grundlag for forberedelsen af bispesynoden i Rom 2023.

Første fase i bispedømmet

For at inddrage så mange som muligt i den første fase af den synodale vej vil der være forskellige måder at deltage i den. En af grundpillerne i den er, at alle menigheder/pastorale enheder – med udgangspunkt i ti temaer, forslået af synodedokumentet (se faktaboksen) – vil modtage et oplæg til en høringsproces som de enkelte menigheder selv tilrettelægger. Hver menighed skal udnævne en kontaktperson, som får ansvaret for at samle resultaterne af høringsprocessen i ét dokument på højst tre sider, som indsendes til koordinatorgruppen.

Det samme vil gøre sig gældende for de forskellige grupper i den udenlandske sjælesorg, den kaldæiske menighed m.m. samt for blandt andet ordenssamfundene og katolske lægmandsbevægelser.

De katolske institutioner vil modtage en række spørgsmål, som de inviteres til at besvare kollektivt, mens andre grupper vil blive inddraget ved hjælp af et spørgeskema. Det gælder blandt andet de katolikker, der i deres hverdag på den ene eller den anden måde befinder sig langt fra Kirken.

Endelig vil de andre kirkesamfund i Danmark blive bedt om at besvare nogle spørgsmål om den lokale katolske Kirke.

I oplæggene til de forskellige grupper vil indgå en invitation og inspiration til at lade drøftelserne ledsage af bøn og liturgisk fejring samt af mere uformelt samvær. Som nævnt ovenfor handler det om at lytte til Helligånden i fællesskab. Derfor må vi både bede Gud om at forene os, men også sørge for at der er tid og plads til at vi kan lære hinanden at kende.

Koordinationsgruppen for den synodale proces i vort bispedømme vil søsætte forskellige høringsinitiativer i løbet af det næste halve års tid:

* online-spørgeskemaer,

* omtale af de forskellige høringsinitiativer i Katolsk Orientering med link til spørgeskemaerne,

* oplæg til samtaler i menigheder, pastoralråd, lægmandsbevægelser, udenlandske sproggrupper, gudviede personer,

* oplæg og spørgeskema til præster og diakoner,

* spørgeskema til institutionerne som besvares kollektivt,

* spørgsmål i relation til børne- og unge,

* spørgeskema til de voksne, som står registreret til at have modtaget en sakramental handling i en katolsk menighed sidste år,

* Facebook-opslag som er målrettet katolikker, og

* spørgeskema til Danske Kirkers Råd, der deles med medlemskirkerne for at få den økumeniske vinkel.

Tidsplan for processen

Følgende datoer indgår i planerne for høringsprocessen i bispedømmet:

November 2021: På det netop afholdte pastoralrådsmøde den 20.-21. november i Middelfart var der afsat to sessioner til drøftelse af fire af de i alt ti temaer, som forberedelsesdokumentet foreslår kan udforskes i synodeprocessen: Om lørdagen blev spørgsmål 2 & 5 drøftet (se faktaboks herunder), om søndagen spørgsmål 6 & 7. Et referat fra disse drøftelser vil kunne læses i Katolsk Orientering nr. 16, der udkommer 17. december i år.

Ultimo 2021: Brev til menighederne og gudeviede personer om processen.

Primo 2022: Spørgeskema og vejledning klar til udsendelse til forskellige grupper og pastorale enheder. Online-spørgeskema bliver tilgængeligt.

Medio 2022: Deadline for tilbagemelding af spørgeskemaer.

En bevidstgørelse

Ved afslutningen på første fase af synodeprocessen skal koordinatorgruppen sammenfatte resultaterne af processen til ét dokument, der vil blive offentliggjort og sendt til Den nordiske bispekonference. Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er dokumentet, men derimod selve processen, der er formålet med den synodale vej. Det handler på én gang om at skabe en bevidstgørelse om vort kirkelige fællesskab, om vort fælles ansvar for at deltage i det og dets mission, og at få lavet et håndgribeligt produkt, som kan være vort bidrag til bispesynoden i Rom i 2023.

Bevidstgørelsen, som skal skabes, er en fortsættelse af den proces, der startede under Andet Vatikankoncil, og som fortsætter i dag. Derfor stopper den synodale vej ikke, når dokumentet er afleveret; den skulle gerne fortsætte i Kirkens hverdag.

Mere information findes på Vatikanets særlige hjemmeside for den synodale proces.

******

Inspiration til den synodale vej

Den synodale vej skal på samme tid være oplyst af Ordet, være rodfæstet i Traditionen og være forankret i gudsfolkets konkrete liv. Den er ikke blot en metode til at nå frem til et resultat, men er også målet, som undervejs mod målet skal omvende det kristne fællesskab. En synodal Kirke er på en fælles rejse, så derfor må vi spørge os selv: Hvordan foregår denne fælles rejse i dag i vores lokale kirke og hvilken vej inviterer Ånden os til at gå for at vokse på vores fælles rejse?

Synodedokumentet giver os ti temaer som kan udforskes i synodeprocessen:

1) Hvem rejser vi sammen med på denne synodale rejse, formelt og uformelt?

2) Hvordan lytter vi med et åbent sind og hjerte, og hvem lytter vi til?

3) Hvordan kan vi fremskynde en fri og autentisk kommunikation, og hvem taler?

4) Hvordan inspirerer og guider bøn og liturgisk fejring vor ’rejse sammen’ og hvordan fremmer vi alle de troendes aktive deltagelse i liturgien?

5) Hvordan kaldes de døbte til at deltage i Kirkens mission, hvordan støttes den enkelte til at udleve sin tjeneste i samfundet som en mission og hvordan træffes beslutninger relateret til missionen og hvem tager dem?

6) Hvor og i hvilken form finder dialog sted i vores lokale Kirke? Hvordan håndteres holdningsforskelle, konflikter og vanskeligheder ved dialog? Hvordan går Kirken i dialog med og lærer af andre samfundssektorer?

7) Hvilke relationer har vi med brødre og søstre fra andre kristne trossamfund?

8) Hvordan praktiseres inddragelse og medansvar i den synodale vandring?

9) Hvordan fremmer vi inddragelse i beslutningstagning inden for de hierarkisk strukturerede fællesskaber i Kirken?

10) Hvordan danner vi mennesker, især dem der har ansvar inden for det kristne fællesskab, således at de bliver i stand til at ’rejse sammen’, lytte til hinanden og indgå i dialog? Hvordan kan vi forstå dynamikken i den kultur, vi lever i, og hvordan den påvirker vores måde at være kirke på?

******

Bispedømmets koordinatorgruppe for den synodale proces

Biskop Czeslaw har i samråd med præsterådet og pastoralrådets forretningsudvalg udnævnt Stine Rørbæk Møller til koordinator for den synodale proces i bispedømmet. De øvrige medlemmer af grupper er pastor Christian Noval, Nik Bredholt og informationschef Niels Messerschmidt.

Gruppen vil løbende udsende relevant materiale og information vedrørende processens forløb. De kan kontaktes på synode@katolsk.dk.