Kate Madsen, uddannet i ignatiansk spiritualitet, var underviseren på Pastoral-Centrets ’gå-hjem-møde’ i august måned. Hun fortalte, hvem Ignatius var, for hvis ikke man kender mennesket bag øvelsen, er det svært at forstå dybden i det, han lærte.
Hvem var Ignatius af Loyola?
Ignatius af Loyola (1491-1556) blev født i en spansk adelsfamilie som den yngste af tolv eller tretten børn. Han tjente ved Ferdinand og Isabellas hof som embedsmand og gik derefter ind i hæren. I 1521 blev hans ben ødelagt af en kanonkugle. Under sit sengeleje havde han kun bøger om Kristus og helgenernes liv at læse i, og den læsning forandrede hans liv. Han besluttede sig for at vie sit liv til Guds tjeneste. I 1528 begyndte han at studere teologi og dannede sammen med seks venner, deriblandt den hellige Frans Xavier, Jesu Selskab, bedre kendt som jesuitterne.
Hvad er det kærlige tilbageblik?
Det kærlige tilbageblik på dagen er et redskab, som vil hjælpe mennesket til at blive bevidst om, at Gud er nærværende i ens liv. Denne lille øvelse kan bruges i vidt forskellige situationer, f.eks. som en afslutning på dagen, men også som et tilbageblik på den forgangne uge, måned eller år, efter en samtale, en ferie, en undervisning, en katekese og meget andet.
Det kærlige tilbageblik hviler på fire punkter:
• Lys
• Tak
• Følelser
• Fremtid
Først handler det om at standse op og blive nærværende. Gud er lys. Han er her, og vi kan bede ham om at hjælpe os til at se dagen eller hændelsen med hans øjne, i hans lys. I Det kærlige tilbageblik overgiver vi alt i Guds hænder. Kate inviterede deltagerne til at have tillid til Gud og vente på, at han vil vise, hvad vi vil se på sammen med ham: Det, der dukker op i dit indre, kan du sige tak for.
Det næste skridt er at spørge sig selv: Hvad er jeg mest taknemmelig for i dag? Hvad har givet mig energi? Hvornår følte jeg mig mest levende?
Eller omvendt: Hvad er jeg mindst taknemlig for? Hvad har drænet mig for energi? Hvornår følte jeg mig mindst levende?
Følelserne viser os vejen ligesom et kompas. Kate inviterede os til at være opmærksom på de følelser, der dukker op. De er ofte en indikator på noget, Gud vil vise os. Kate gjorde meget ud af, at der ikke findes dårlige eller forkerte følelser. Alle følelser er vigtige, og de fortæller noget om vort liv og den vej, vi går. Kate inviterede os til at se på, hvad der sker, lige før en sådan følelse opstår? Hvorfor og hvordan reagerer jeg på følelsen? Er jeg kommet tættere på Gud, eller har den fjernet mig fra Gud? Det sidste skridt var et udsyn på fremtiden, ofte den næste dag. Læg det frem for Gud.
Efter at deltagerne havde afprøvet det kærlige tilbageblik sammen, gik snakken løs. De havde oplevet, at taknemmeligheden kunne ændre deres fokus. Andre pegede på, hvor vigtige følelserne er, og hvor moderne Ignatius er ved at inddrage dem. Det, der dog mest berørte deltagerne, var den fred, der fyldte dem: Gud er her, han er ved min side, han kender mit liv og er nærværende i de små ting.
Altså en øvelse, som sagtens kan bruges i familier og i katekesen. En gang om måneden samler Pastoral-Centret kateketer og andre interesserede til et gå-hjem-møde i Sankt Andreas Bibliotek. Der er altid et kort oplæg til dagens emne og tid til at tale sammen. Og efter 1½ time tager alle hjem. Interesseret? Så notér dig allerede nu vore kommende gå-hjem-møder:
Onsdag den 23. september: Ro på! Gode råd til undervisningen med Estrid Ryom.
Onsdag den 21. oktober: Tro og tvivl – opdag de unges verden med Gertrud K. Petersson
Onsdag den 11. november: Hvordan inddrages sang i trosformidlingen? Med Susanne Hartmann Stæger.
Tekst: Eva Maria Nielsen, Pastoral-Centret