Opdateret meddelelse om sag i Berlingske

Avisen Berlingske bragte onsdag den 8. marts en artikel om en krænkelsessag, hvor en katolsk præst angiveligt var involveret.

Den katolske Kirke har ikke modtaget nogen henvendelse fra en forurettet i forbindelse med denne sag og har ikke kendskab til vedkommendes identitet.

Ud fra informationer på anden hånd besluttede Kirken at indgive en politianmeldelse mod den omtalte præst. Efter modtagelse af yderligere fortrolige informationer blev det dog besluttet, at der ikke var et faktisk grundlag for at opretholde anmeldelsen.

Præsten har sammen med sin advokat rettet henvendelse til politiet for at få oplyst, om politiet undersøger eller tænker at undersøge sagen nærmere. Københavns politi har siden svaret, at man har besluttet ikke at indlede en efterforskning af den på gældende sag. Politiet efterforsker kun sager, når der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået

Der har ikke tidligere været indberetninger i forhold til præsten, som i øvrigt udfører sit arbejde for kirken og sin menighed til alles fulde tilfredshed.

Da sagen i øvrigt efter dialog mellem skolen og familien blev anset for afsluttet, foretager Kirken sig ikke yderligere.

Spørgsmål i forbindelse med sagen kan rettes til:
Generalvikar Niels Engelbrecht
Tlf. 30 54 21 18, nekatolsk.dk

-------------
Opdateringen er fremhævet med fed tekst