Overgiver du dit liv til Maria og stoler du på hende?

Tror du på, at Maria elsker dig som en mor og kan redde dig fra det onde? Hvad med dit barn eller dine børn?

‘Familiekirke’ fra Sankt Annæ Sogn indbyder alle familier med børn fra hele bispedømmet til på søndagens valfart til Åsebakken at opleve overgivelse til Maria.

Vi vil i forbindelse med valfart til Vore Frue Kloster i Åsebakken, men også Ømvalfart første søndag i juni, skabe dette til alle børn. De vil kunne have måske en eneste mulighed for at forstå meningen med overgivelse til Jomfru Maria.

‘Familiekirke’ bliver synlig med IKON AMEN på valfarterne, hvor de udstiller med egen pavillon.

Immaculatasøster Teresa Piekos opfordrer alle børn til at komme forbi pavillonen: på Åsebakke-valfarten i pausen efter messen til forberedelse af procession til andagten; Info om Ømvalfarten følger.

Sr. Teresa forklarer, at hvert barn vil få udleveret et hjerte, som barnet kan skrive sit navn på. “Dette hjerte skal overgives til Jomfru Maria som tegn på kærlighed til hende i forbindelse med procession. I forlængelse med denne hellige handling, vil børnene få udleveret et bønskort med IKON AMEN. Vi beder Helligånden om, at bønnen bliver virkeliggjort i barnets daglige liv. Desuden vil børnene få udleveret en lille gave”.

Hele begivenheden giver børnene en forsmag på verdensungdomsdagene i Lissabon, Portugal, senere i år. Håbet er, siger hun, “at det bliver implementeret i barnets hjerte og sind på langt sigt”.

“Kære forældre, ‘Familiekirke’ stræber efter at skabe et unikt værktøj til jer, således I kan hjælpe jer selv og jeres barn/børn, dvs. hele jeres familie til at forene sig gennem Maria med Jesus”.

Åbent hjerte - Længsel af Gud - Marias bedårende kærlighed
Disse er nøgleordene med den nye design for IKON AMEN til brug for verdensungdomsdagene i Lissabon i 2023.

Sr. Teresa forklarer:

“Vi kender alle sammen til, at når vi mangler luft indenfor, så åbner vi vinduet. Et åbent vindue med forårets frisk luft og duften af blomster fryder hjertet, åbner det og giver fred. Når vi ånder den friske luft ind, mærker vi, at vi lever.

Den friske luft er faktisk et symbol på længsel efter Gud. Ligesom vi har brug for luften, har vi ligeledes brug for Helligånden til at bevæge os hen til Gud. Vinduet symboliserer vores tiltrækning til Helligånden, som stråler ud til alle sider således vi mærker Hans kraft.  Udover er der 7 lys, der stråler rundt om jorden. De symboliserer de 7 nådegaver fra Helligånden (Visdom, Indsigt, Råd, Styrke, Erkendelse, Fromhed, Gudsfrygt) som udrustning på vor livs vandring i troen.

I vinduet ser vi Maria fra IKON AMEN, der strækker sine hænder ud for at omfavne alle der kommer til hende. Maria overgiver sig fuldstændigt til Gud og ønsker det samme for os og vil hjælpe os med dette.

Rundt om jordkloden ser vi en rosenkrans i farver. Den betegner fem kontinenter Europa, Asien, Afrika, Amerika og Oceana - man kalder den for Missions Rosenkrans. Rosenkransen er blevet til en levende rosenkrans (glædens mysterium) med lyd fra hele verden på mange sprog, som allerede er klar til at man kan forene sig i bønnen sammen med alle andre. Mærk bønnens kræft i fællesskabet og bed sammen med os ligesom vor Herre Jesus har opfordret os til.

Find den digitale rosenkrans og læs mere om IKON AMEN på hjemmesiden som er i tre sprog, dansk, engelsk og polsk”, forklarer Immaculatasøster Teresa Piekos.