På vej mod ægteskabet

Biskop Czeslaw Kozon introducerer nyt undervisningsforløb for vordende ægtepar.

I flere år har en gruppe mennesker, populært kaldet ”ægteskabstænketanken” beskæftiget sig med udarbejdelsen af materiale til brug i ægteskabsforberedelsen, det forløb, som alle vordende ægtepar skal igennem, før de kan blive viet i kirken, og som den pågældende præst er ansvarlig for finder sted. Arbejdsgruppen består af gejstlige og lægfolk, herunder også ægtepar, og hele processen er blevet koordineret af Jacob Bang. Sidst i september var et stort antal præster samt diakoner og præstestuderende samlet til en studieuge på Magleås, hvor materialet og dets fremtidige anvendelse blev præsenteret og drøftet. Hen ad vejen er pastoralrådet og præsterådet blevet orienteret om processen.

Nu er tiden kommet til at tage kurset i brug og gøre det til en fast og forpligtende del af det forløb, som kommende ægtepar skal igennem før vielsen, og som præster og andre undervisere skal ledsage dem i. I vort bispedømme har der indtil nu ikke eksisteret nogen fælles retningslinjer eller egnet materiale, der kunne sikre, at ægteskabsforberedelsen kom ind på alle aspekter af emnet og havde den fornødne varighed. Forberedelsen af brudepar er en opgave, som ikke må begrænses til nogle få møder om aftale af tid, sted og salmer og andre praktiske ting angående vielsen.

Det livsvarige fællesskab mellem mand og kvinde

Ægteskabet mellem to døbte er et sakramente og en måde at leve på, som skal vare hele livet. Ægtepar og familier har en vigtig rolle i Kirken. Ikke blot udgør de en væsentlig del af dens medlemmer, men har også deres særlige og uundværlige rolle i formidlingen af troen og i opbyggelsen af fællesskabet i Kirken. Ægteskab og familieliv er yderligere en livsform, som står over for mange udfordringer. Mange tøver med at påtage sig den, og mange lider nederlag i form af f.eks. skilsmisse. Både for parterne selv og for børnene er dette yderst smerteligt. Derfor ser Kirken det som sin rolle at forberede mennesker bedst muligt til ægteskab og familieliv ved at introducere dem til Kirkens lære om ægteskabet, styrke dem i deres tro, præsentere dem for spørgsmål, det er nødvendigt at stille sig og tænke over, inden man afgiver et løfte for resten af livet.

I vort bispedømme kommer de vordende ægtepar ofte med uens religiøse og menneskelige forudsætninger; der er kulturelle og sproglige forskelle og barrierer. Dette sidste gælder også mange af vore præster, som midt i den mangfoldighed, vort bispedømme repræsenterer, ofte selv kan stå med mange spørgsmål. Alt dette gør ikke blot et forpligtende forløb grundlæggende nødvendigt, men kræver også, at det er tilpasset den situation, som unge mennesker vokser op i, og i hvilken de skal danne fremtidens familier, dvs. også det miljø vi har som vilkår for at være Kirke. Ægteskabet – det livsvarige fællesskab mellem mand og kvinde – og den familie de stifter, er en vital celle i Kirke og samfund og fortjener den største opmærksomhed, omsorg og opbakning. Forberedelsen må derfor anses for lige så vigtig som forberedelsen til 1. kommunion, firmelse og præstevielse og derfor også forpligtende. Kurset består af otte moduler, som alle skal gennemgås; mindre kan ikke gøre det for en så vigtig sag som ægteskab og familie.

En vigtig forberedelsestid

Det ægteskabskursus, der nu lanceres, er en stor nødvendig berigelse og styrkelse af bispedømmets pastorale omsorg for vordende ægtepar og familier; men det kan ikke stå alene. Kurset skal ikke kun ledsage mennesker i det sidste halve år før, de gifter sig. Det skal også være en styrkelse af deres trosliv og en hjælp til at forstå ægteskabet som et kald og en særlig måde at leve troen på. Derfor er det vigtigt, at de vordende ægtepar, der melder sig, gør det som et udtryk for den tro, de allerede har, eller er åbne for at få uddybet og lade sig informere om og acceptere Kirkens lære om ægteskab og familie.

Det nye kursus, som bliver obligatorisk, forudsætter motivation hos alle implicerede – brudeparrene, præsterne og de øvrige undervisere; men opgaven er også vigtig og sagen for alvorlig til blot at afvikle med nogle få formaliteter. For brudeparrene gælder det forberedelsen til noget, der skal vare hele livet og give mening og lykke; for Kirken betyder det også udadtil at formidle sandheden om en livsform, der er en vigtig celle og et kraftcentrum i både Kirke og samfund. Derfor opfordrer jeg alle til at tage godt imod kurset og bidrage til, at det bliver en succes, ikke for projektets egen skyld, men for alles, der deltager i det, først og fremmest fremtidens ægtepar og familier.

+ Czeslaw, den 13. november 2012