Den 1. september blev en vemodig skæringsdato for Sankt Vilhelms menighed i Hillerød. Deres mangeårige sognepræst pastor Hans Esmark gik på pension og overdrog sit hverv til pastor Jan Hansen. Hermed blev der sat punktum for hans 42 år lange virke som hyrde for den nordsjællandske menighed.
Pastor Esmarks voksenliv kan i korte træk beskrives som møbelsnedker, soldat og katolsk præst – i nævnte rækkefølge. Han blev udlært som møbelsnedker i 1963 hos Poul Dinesen i København og konverterede til den katolske tro samme år.
”Hver dag, når jeg kørte hjem fra min læreplads i Abel Cathrines Gade, kørte jeg ad Stenosgade og forbi Jesu Hjerte Kirke. Det vakte min nysgerrighed med min folkekirkebaggrund at se folk strømme ind i kirken til eftermiddagsmessen. Med tiden udviklede det sig til, at jeg måtte standse op for med mine egne øjne at se, hvad der foregik i kirken”, husker han og uddyber:
”Gudstjenesten med orgelspillet og al det latinske talte til alle mine sanser. På det tidspunkt var jeg 16-17 år og som nævnt i lære som møbelsnedker. Jeg er et ret æstetisk og musikalsk menneske, og jeg var også glad for at blive møbelsnedker. Det sidste vil jeg i øvrigt dyrke noget mere, når jeg går på pension. Men altså: jeg fandt en mening med det hele i Den katolske Kirke. Ligesom unge i dag prøver det ene og det andet, inden de følger en bestemt vej, så blev jeg soldat, hvor jeg også fik en af de helt store oplevelser – som soldat og katolik”.
Lourdes blev vendepunktet
Efter at være blevet indkaldt som soldat ved Sjællandske Trænregiment i 1964 avancerede Hans Esmark – først som sergent i Sønderborg, siden som premierløjtnant af reserven i 1969 og senere som major af reserven. Det var under disse år, at præstekaldet blev vakt i ham små 2.000 kilometer syd for Danmark.
”Dengang kunne alle katolske soldater hvert år komme på en én uge lang pilgrimstur til Lourdes i Sydfrankrig. Jeg deltog hvert år, i alt syv gange, sammen med omkring 25.000 soldater i uniform fra andre lande. Turene til Lourdes gjorde et utrolig stærkt indtryk på mig. Selv om jeg var ret glad for soldaterlivet, blev turene til Lourdes med bønnerne, fællesskabet og det hele nok udslagsgivende for, at jeg valgte at blive katolsk præst”.
Efter flere samtaler med biskop Hans Martensen begyndte Hans Esmark i 1971 at studere filosofi og teologi i Frankfurt am Main og Würzburg, og han blev præsteviet i Lyngby i 1977. Herefter virkede han en kort tid som kapellan ved Nordvanggaard i Bistrup/Birkerød til 1979, inden han samme år blev udnævnt til sognepræst i Hillerød. Fra 1985 var han i en årrække tillige sognepræst i Ringsted, og fra 1989 det samme i Helsingør. De sidste mange år har han udelukkende været sognepræst i Hillerød, og i dag er der som følge af ’det nye katolske danmarkskort’ kun to katolske menigheder tilbage i Nordsjælland, i Hillerød og Helsingør.
Sans for håndværk og æstetik
Kirkecentret på Møllestrædet bærer umiskendeligt Hans Esmarks stempel. Herom siger han selv:
”Som udlært møbelsnedker har jeg lidt forstand på de dele, så jeg har selvfølgelig haft stor indflydelse på, hvordan den her bygning i sin tid blev restaureret. Den stod klar to år efter min indsættelse, og indtil da holdt vi til i to villaer på Enghavevej nær Milnersvej, men donationer fra venner af kirken gjorde det muligt at flytte hertil.
Bygningen i Møllestræde har en lang og farverig historie bag sig fra 1845 – bl.a. som sindssygehospital. Så engang har der været tremmer for nogle af vinduerne”, siger Hans Esmark og viser rundt i den nu smuk dekorerede og flot indrettede kirkebygning. Man lægger bl.a. mærke til en collage med abbed Vilhelm af Æbelholt, kirkens værnehelgen, i centrum – lavet af Kirsten Lundsgaardvig, som også har udført de tolv korsvejsandagtsbilleder ophængt i kirkerummet.
”Højdepunktet for mig er søndagens gudstjeneste, hvor godt 170 mennesker er samlet her”, siger pastor Esmark, hvis sans for håndværk og indretning ikke blot kan ses i Sct. Vilhelms Kirke, men også ved at han var aktiv i opførelsen af kirker og menighedslokaler i Ringsted, Hørsholm og Helsingør.
Nærhed og fællesskab
En periode har pastor Esmark siddet i Biskoppeligt Råd, ligesom han en periode var spejderkapellan ved den katolske spejderbevægelse Hertug Knuds Division, og endelig var han skolepræst ved Sct. Knuds Skole i Ringsted i tolv år.
Kendere af Hans Esmark beskriver ham som én, der gerne blander sig i debatten i kirken og i samfundet, og han har gennem en lang række foredrag fået en stor kontaktflade med personer også udenfor den katolske kreds. Fællesskabet med andre kristne ligger ham meget på sinde, hvilket han gerne understreger, når han bliver spurgt.
Mange katolikker, også uden for sognets grænser, kender ham desuden som personlig engageret i menneskers glæder og sorger, en indsats, som til tider har krævet store ofre.
”Jeg har altid vægtet den tætte kontakt til mine sognebørn. Katolikker skal jo ikke bare sidde alene derhjemme og så forventer man, at de dukker op om søndagen”, forklarer Hans Esmark. Derfor fejrede han de første ti år som sognepræst regelmæssigt gudstjenester i mere end en håndfuld private hjem, hvor mange katolske familier kom sammen. I en årrække fejrede han desuden i sommerhalvåret gudstjeneste i Gilleleje kirke og i Asserbo kapel, og kom på den måde tæt på folkene dér.
”Jeg har i mange år haft en besøgsliste på godt 30 personer, som jeg kører rundt og besøger i tiden op til julen, og dertil kommer 16 personer, som jeg hver måned besøger medbringende kommunionen”
Aktivt pensionistvirke
Selv om Hans Esmark nu træder ind i pensionisternes række slipper han ikke helt det kirkelige engagement. Foran venter der ham allerede syv vikaropgaver for hans afløser pastor Jan Hansen, ligesom han vil fortsætte sin besøgstjeneste til de 16 gamle personer, som han bringer kommunionen ud til – ”og hvem ved. Måske ender det også at blive mig, der begraver dem, når tiden kommer”.
”Jeg er 78 år nu, og fysikken er ikke længere den samme. Nu flytter jeg ind i en lejlighed hos Lions Club bag Irmatorvet, 5. minutters kørsel fra kirken. Som nævnt vil jeg stadig have min gang i kirken og tage ud og holde foredrag”, siger Hans Esmark og tilføjer, at den nyvundne tid også skal bruges på at passe det sommerhus, han har bygget for mange år siden, og det ”dejlige værksted”, hvor han kan renovere nogle møbler.
”Jeg får ikke problemer med at få tiden til at gå, tror jeg. Det værste bliver, at jeg skal passe på ikke at blande mig”, siger han og slutter med at komme med et godt råd til den nye sognepræst.
”Sørg for at bevare den tætte personlige kontakt til menigheden og husk også at ’nurse’ om de frivillige kræfter i menigheden, organisten, havemanden m.m. Man må gerne rationalisere hist og her, men i så fald skal det gøres således, at ingen opdager det”!
Tekst & foto: Niels Messerschmidt